Øregangene på hunde er længere og anderledes formet end hos mennesker. Øret inddeles i 3 anatomiske afsnit:
A. Det ydre øre (øreflippen og den ydre øregang)
B. Mellemøret (trommehinden og høre knogler)
C. Det indre øre (høresneglen og buegangene)
Vi vil her kun gennemgå det ydre øre, fordi de fleste lidelser i øret er placeret her.
Øregangen begynder som en lodret tragt ved basis af øreflippen (den lodrette øregang), dernæst bøjer øregangen retvinklet ind mod trommehinden (den vandrette øregang). Trommehinden ligger for enden af den vandrette øregang som en god barriere til mellemøret og det indre øre.
Den lodrette del af øregangen kan være kragtig behåret, den vandrette del af øregangen er altid fri for hårvækst.
Hos nogle hunderacer er øreflipperne opretstående hos andre hængende. Generelt gælder det, at hængende øreflipper fører til flere øreproblemer. Hårvæksten i den ydre øregang er ligeledes en faktor, som spiller med ved øreproblemer. Hårvæksten er betydelig ved spaniels og pudler.
En normal øregang er lugtfri og huden glat, let fugtig og bleg lyserød. Der dannes under normale omstændigheder kun en lille mængde ørevoks. Den første reaktion fra øregangen på snavs og fugtighed er dannelse af mere ørevoks, som kan ses som mørkebrune klatter i øregangen. For at forebygge “sure ører” og øregangsbetændelse må man holde øje med ørerne og rense dem af og til. Man kan dels rense øregangen med en tot vat på en finger dels med små vatstave. Det gælder dog om aldrig at føre vatstavene langt ned i øregangen, da man kan lædere øregangen og i værste fald trommehinden. Som hovedregel gælder, rens aldrig længere ned end man kan se. Rens bedst kun med tørt vat.
Vigtigt er det også at holde øregangen fri for hår. Med to fingre og en hurtig bevægelse rives hårene let ud af øregangen. Det giver ikke hunden smerte og med en vis øvelse hos ejeren og lidt tilvænning hos hunden, bliver det en let rutine at plukke hår ud af øregangen.
