Høreevnen er veludviklet hos hund. Hunden kan høre højere toner (højere svingningstal) og svagere lyde end mennesket. Samtidig kan hunden bedre end mennesket lokalisere, hvorfra lyden kommer. Det skyldes, at det ydre øre (ørelappen), opfanger lyden bedre. Ørespillet er særdeles vigtig. Normalt rejses ørerne og drejes i den retning, hvorfra lyden kommer. Dette er også med til at forbedre opfangningen af lyden. Mange hunde vil også bevæge hovedet ved lydpåvirkning. Det skyldes en refleks, som udløses til halsmusklerne, og som medfører, at hovedet drejes mod lyden.
Den nedre høregrænse ligger hos menneske på 16 dobbelt svingninger (Hz) pr.sek. Man benytter derfor formuleringen, at svingningstallet, som er det samme som frekvensen, for den dybeste tone, som kan opfattes af øret, er 16 Hz. Øvre høregrænse hos menneske er 20.000 Hz pr.sek.
Høreevnen hos hund og menneske ved svingningstal under 250 er praktisk taget ens, hvorimod hørevnen hos hund, for så vidt angår den øvre høregrænse ligger væsentlig over menneske.
Denne evne, som hunden har til at opfatte højere lyde, kan bruges i forbindelse med dressur, hvor man anvender hundefløjter med et svingningstal, som er højere, end det menneskelige øre kan opfatte.
Denne type fløjte vil også kunne afgøre, om hunden er i stand til at høre toner med høje svingningstal.
Hvis høreevnen er ophørt, hvilket oftest er medfødt, så vil hunden i reglen gø mindre end normalt. Endvidere er det almindeligt, at hunden har en unormal opførsel, virker bange og angst. Stemmen kan være ændret, således at normal gøen erstattes af en hylen.
Hunden reagerer ikke på kalden, selvom den er tæt på lyden. Når hunden sover bliver den ikke vækket ved støj eller kalden. Den kan kun vækkes ved berøring. eller ved at ryste buret, hvis den er anbragt deri.
Hvad kan jeg gøre?
Der er forskellige muligheder for at kontrollere om høreevnen er til stede. Man kan klappe i hænderne i en passende afstand fra hunden, således at luftstrømninger ikke vil påvirke hunden. Man kan kalde på hunden ved navn, rasle med en metalspand, kaste et nøglebundt på gulvet i hundens nærhed, bruge fløjtelyde fra munden og evt. en fløjte med en højere frekvens end det menneskelige øre kan opfatte.
Ved bedømmelsen af høreprøven kan der være individuelle forskelle i graden af reaktion på lyde. Nogle hunde vil reagere svagt, mens andre vil reagere tydeligere. Selv en svag reaktion er udtryk for, at hunden har nogen hørelse.
Hvis hunden ikke har høreevne, er det ikke ualmindeligt den bliver adfærdsforstyrret. I en situation, hvor hunden bliver agressiv, vil man ikke kunne standse den ved lydpåvirkning.
Hvis hunden har en medfødt manglende høreevne, hvilket i reglen viser sig i to -tre måneders alderen, så må man overveje at lade den aflive. Hvis man ønsker at bevare hunden, vil man anbefale kastration for at undgå nedarvning.
