Heste førstehjælp

Kodeledsforvridning

Kodeledsforvridning Heste førstehjælp

SCAN1 - 123Ved en forvridning forstår man, at knoglerne i et led kommer ud af sit naturlige leje. Derfor er betegnelsen forvridning i de fleste tilfælde ikke det korrekte udtryk, fordi det ikke er almindeligt, at der sker et ledskred hos heste. Derimod er det almindeligt, at heste kan få en forstuvning. Alligevel bruger man betegnelsen forvridning, selvom det faktisk er en forstuvning. 

Ved en forvridning/forstuvning forstår man en overstrækning eller en drejning eller et træk af et led, hvorved ledfladerne i et kort øjeblik forlader deres naturlige stilling. Forvridninger opstår, når leddet udsættes for en uheldig belastning, som man kender det, når hesten “træder forkert”, f.eks. træder ned i et hul. Denne uheldige bevægelse medfører, at ledkapslen, som omgiver leddet, bliver “løsere” end normalt. Samtidig kan der komme mindre rifter inde i ledkapslen, hvorved blod kan trænge ind i leddet.  Leddet hæver, svulmer op og der opstår ømhed og smerte, hvilket kan ses på hesten, fordi den bliver halt.

Forvridninger kan udløse forskellige grader af halthed. Under en ganske let forvridning viser hesten svage tegn på ømhed, hvorimod en svær forvridning kan medføre, at hesten bliver springhalt, hvilket betyder, at den ikke tager støtte på benet. 

HVAD KAN JEG GØRE?
Opstår der pludselig halthed kan det være et tegn på en kodeledsforvridning.

Man skal tilkalde dyrlæge for at få den rigtige diagnose og behandling.

Hvis leddet hæver, skal man straks køle området med isposer, rindende koldt vand, kølebandager o.l. og hesten stilles i ro.

Hesten bør ikke provokeres til at gå i de tilfælde, hvor den viser kraftige tegn på halthed. 

Det kan være nødvendigt at røntgenfotografere leddet for at udelukke knoglebrud.
Det kan være vanskeligt at udtale sig om, hvornår hesten bliver haltfri efter en forvridning. 
Hvis hesten er halt ud over tre uger, bør den gennemgå en udvidet undersøgelse, hvor man ud over røntgen, scanning også kan foretage en “kikkert” undersøgelse af leddet. Disse undersøgelser vil i mange tilfælde kunne give en vurdering af, hvor lang en sygdomsperiode hesten vil få.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling: Dyrlæge og fagdyrlæge i hunde og kattesygdomme. Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten