Indtrådt søm, Dyrlægevagten
Heste førstehjælp

Indtrådt søm

Indtrådt søm, DyrlægevagtenNår hesten træder en spids genstand op i hovens underflade, betegnes dette som “indtrådt søm”.

Det spidse fremmedlegeme, f.eks. et søm,træsplinter kan trænge igennem sålens overflade på et hvilket som helst sted. I reglen vil fremmedlegemet bevirke, at der opstår infektion i hoven, hvorfor hesten begynder at halte.

Hvad kan jeg gøre?
Hvis man har mistanke om, at en hest har en begyndende halthed, bør man straks undersøge hoven og tilkalde dyrlæge. Endvidere bør man regelmæssigt rense hovens såleflade for at sikre sig, at der ikke er indtrængende fremmedlegemer i sålen.

Indtrådt søm, DyrlægevagtenOpdager man ved denne rengøring, at der sidder et fremmedlegeme i hoven, kan man enten vælge at trække det ud med det samme eller lade dyrlægen gøre det. 
Vælger man selv at fjerne fremmedlegemet i hoven, bør man  iagttage i hvilken retning, fremmedlegemet har siddet, således at man udførligt kan forklare dyrlægen, hvor og i hvilken retning, fremmedlegemet har været trådt ind i hoven.

Indtrådt søm, Dyrlægevagten

Endvidere vil det være en god idé at pålægge en desinficerende og sugende forbinding på hoven.

Opdager man ikke det “indtrådte søm”, vil der i løbet af nogle dage opstå en infektion i hoven, hvorfor hesten vil blive tiltagende halt.

Når der har været et indtrængende fremmedlegeme i hoven, er der risiko for stivkrampe. Hesten bør derfor have en forebyggende behandling mod stivkrampe med stivkrampeserum eller vaccine. (se vaccination)

 

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten