Eng brandbæger forgiftning, Dyrlægevagten
Heste førstehjælp

Eng brandbæger forgiftning

Eng brandbæger forgiftning, DyrlægevagtenEng brandbæger er en flerårig plante, 60-90 cm høj, med gule blomster fra juni til oktober. Planten findes som regel på forsømte græsmarker. De lysegrønne blade er uden stængel. Den er i Skotland kendt under navnet “Stinking Willie” på grund af den ubehagelige lugt, som opstår, når den knuses.
Når eng brandbæger indtages kommer der en fremadskridende svigten af leverens funktion. Det kan vise sig, som svigtende kondition, svaghed, blege, undertiden gullige slimhinder, ledsaget af smerte og nervøse trækninger.
Senere vil hesten blive døsig og få en mærkelig bevægelse, hvor den ikke rigtig ved, hvor benene placeres, når den bevæger sig.

Hvad kan jeg gøre?
Har man mistanke om eng brandbægerforgiftning, kan intensiv behandling med steril sukkeropløsning i blodet måske hjælpe. Sukker beskytter – hjælper – leveren med at arbejde bedre, hvorfor afgiftning måske kan lykkes. Ved voldsom beskadigelse af leveren vil behandling være nytteløs.
Hvis man opdager eng brandbæger på marken, skal disse fjernes. I mange tilfælde vil man tilråde at pløje og anlægge en ny græsmark for at hindre nye planter i at spire frem. 

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten