Hvor meget mælk drikker killinger, Dyrlægevagten
Katte Fødsler

Hvor meget mælk drikker killinger

Hvor meget mælk drikker killingerne efter fødslen?

Spørgsmålet kan være aktuelt i forbindelse med, at moderen ikke har mælk nok efter fødslen. Dette kan skyldes sygdom, primær mælkemangel eller i uheldige tilfælde, at moderen dør.

I en undersøgelse som omfattede 5 kuld korthårskillinger, fandt man at  mælkeoptagelse i de første 4 leveuger gennemsnitligt var 47 gram mælk pr. dag. Det kan bemærkes, at der ikke var nogen forskel på, om det var han eller hunkillinger.

Killingernes daglige optagelse af mælk var relativt konstant i de første 4 leveuger, hvilket måske overrasker ejeren.

Det daglige behov for energi er 356kJ pr. kg legemsvægt, og behovet til vækst er 7,8 kJ pr.dag.

Killingernes daglige optagelse af mælk er relativt konstant i de første 4 leveuger, og i denne periode synes killingerne at have et lavere energibehov til vedligeholdelse.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten