Hunde pleje & fodring

Foderskift

Foderskift Hunde pleje & fodring

De fleste ejere af familiedyr vil gerne gøre det så godt for deres hund, som overhovedet muligt. 

Imidlertid er der  utrolig mange typer foder, hvorfor det kan være svært at vælge og vælge fra.

Mange ejere ønsker selv at fremstille et foder til hunden i forbindelse med den daglige madlavning. Det  kan man naturligvis godt, og hvis man ved, hvad man fremstiller og sikrer sig, at hunden får den rigtige ernæring af den hjemmelavede mad, er det selvfølgelig helt o.k.

Det er dog lettere i det daglige at købe et færdigt foder, og det er her man som forbruger bør være opmærksom.

Mange ejere fodrer efter den anvisning man har fået fra kennelen, når man har erhvervet ”det nye familiemedlem”. I mange tilfælde er det også det rigtige – ikke pludseligt at skifte foder. Problemet kan være, at det anbefalede foder ikke er så godt, som man antager, fordi det ikke er afprøvet og kvalitet testet.

Derfor må man erkende at fodertyper, som konstant fremstilles af de bedste råvarer og som gennemgår en løbende kvalitetskontrol, er en bedre foderkvalitet end andre produkter, hvorfor dyret fortjener et sådant foder.

En indholdsdeklaration kan være svær at gennemskue. Man kan dog være sikker på, at mængden af de forskellige næringsstoffer ligger indenfor de i deklarationen fastlagte minimum og maksimum grænser. Står der på deklarationen, at der er garanterede minimum og/eller maksimum indhold af de forskellige stoffer, kan det betyde, at mængden af disse varierer meget.

Hvordan skifter man foder?

Dyr som lige er vænnet fra moderen bør fortsætte med det foder, som dyret har modtaget, mens det har gået hos moderen. I den første tid herefter bør man fortsætte med det samme foder. Herefter kan man gradvis – over en uges tid – langsomt gå over på foder, som er beregnet til hvalpe under opvækst. Man må prøve sig frem- det kan forekomme, at hvalpen ikke kan lide det nye foder. Mange firmaer reklamerer med smagsgaranti, hvorfor man også kan vurdere foderet på dette grundlag.

Hvis det er udvoksede hunde, kan et foderskift foregå hurtigere, d.v.s. over et par dage.

Generelt kan man vænne hunden til det nye foder ved at tilsætte det nye foder til ”det gamle”. Herved undgår hunden også maveproblemer. 

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling: Dyrlæge og fagdyrlæge i hunde og kattesygdomme. Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten