Forvoksede tandrødder kan forekomme hos chinchilla. Symptomerne kan være kronisk, enkel- eller dobbeltsidig øjenflåd, hvis de forvoksede tandrødder er i overkæben.
Hvis det er forvoksede tandrødder i underkæben, kan man ofte mærke, at underkæben er fortykket visse steder. Forvoksede tandrødder vil kunne bekræftes ved en røntgenundersøgelse.
Endvidere må man være opmærksom på, at der kan forekomme fremmedlegemer i mundhulen. Det kan f.eks. være perler eller solsikkekerner, som har kilet sig fast i fortænderne. Der kan også være indkilet spidse foderemner i kindtandsrækken, hvilket senere kan forårsage infektion i mundhulen.
Tidseltorne kan bore sig ind i mundhuleslimhinden og bevirke, at der opstår en infektion i kinden. Symptomerne er fuldstændig som ved forvoksede kindtænder og understreger nødvendigheden af en grundig mundhuleundersøgelse (se tandfejl).