ABC i rigtig pleje, Dyrlægevagten
Gnavere Chinchilla

ABC i rigtig pleje

_x000D_

Chinchillaen er en gnaver der oprindeligt stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. Man har i mange år opdrættet chinchillaer for at bruge deres pels, og i dag er chinchillaen et meget almindeligt kæledyr.
_x000D_

_x000D_
FODRING
_x000D_
Chinchillaen lever naturligt i områder, hvor der findes meget lidt føde. En chinchilla er derfor skabt til at kunne udnytte foder, som har mange fibre. Det er derfor vigtigt, at man fodrer chinchillaen med speciallavede chinchillafoderpiller. Chinchillaen kan ikke tåle noget andet foder, ikke engang en almindelig gnaverblanding. Desuden skal chinchillaen altid have adgang til frisk hø og vand (f.eks. i en drikkeflaske).
_x000D_
Hvis du fristes til at fodre din chinchilla med andet, skal det være i små mængder, og stadig meget enkelt og tørt foder. Du kan f.eks. tilbyde den en rosin eller et lille stykke kiks som godbid, f.eks. når du vil gøre din chinchilla tam.
_x000D_
Chinchillaen er aktiv om aftenen og natten, så det er bedst at fodre den om aftenen. Du skal kun give din chinchilla lidt foder, f.eks. en stor spiseske fuld foderpiller om dagen, ellers kan den let foræde sig. Husk at der altid skal være adgang til frisk hø og frisk vand.
_x000D_

_x000D_
RENGØRING
_x000D_
Chinchillaen er god til at udnytte den væske den indtager, og derfor tisser den ikke så meget. Det er derfor nok at skifte bundlaget i buret en gang om ugen. Giv nyt savsmuld og nyt hø, lad dog høet i redekassen være tilbage (tjek at det ikke er vådt).Vask grene og lign. af, sæt eventuelt nye grene ind i buret.
_x000D_
Chinchillaen taber regelmæssigt nogle fine hårtotter. Disse hårtotter kan støvsuges væk fra buret (uden chinchillaen er i buret), da de ellers tit vil flyve rundt i lokalet.
_x000D_

_x000D_
BURINDRETNING
_x000D_
En chinchilla skal have et bur, der måler minimum 100x100x50 cm. Det er vigtigt, at chinchillaen har en redekasse på 30x25x20 cm inde i buret.Chincilla elsker at gemme og putte sig, hvorfor et PVC rør inde i buret også er populært.
_x000D_
Buret skal stå lyst, tørt og uden træk. Man skal være helt sikker på, at der ikke er træk, der hvor buret står, ellers må man sørge for at opsætte plader, således at træk undgåes.
_x000D_
Chinchillaen er afhængig af en sovekasse. Her kan den finde ro, når den om dagen skal sove. En lukket kasse af træ eller keramik med et lille indgangshul er det bedste. Sæt sovekassen op i buret, den skal ikke stå på jorden. Desuden kan man du i buret sætte klatre- og siddegrene op, ligesom chinchillaen gerne vil bruge nogle flade brædder til at sidde på. Som strøelse bruges groft savsmuld, og der gives masser af frisk hø.
_x000D_
En gang om dagen skal du sætte et fladt kar med sand ind til chinchillaen. Sandbakken skal kun stå inde i en halv time dagligt, da pelsen ellers bliver for slidt. Chinchillaen skal bruge sandet til at bade pelsen i, og det er vigtigt for chinchillaen, da pelsen ellers ikke bliver plejet. Det er vigtigt, at man kun bruger det specielle chinchillasand, som man kan købe hos dyrehandleren. Brug aldrig andet sand, ikke engang sand fra stranden. Det kan være en fordel at sætte en kant nederst i buret, så der ikke ryger sand ud til alle sider, når chinchillaen sandbader.
_x000D_

_x000D_
HÅNDTERING
_x000D_
Hvis chinchillaen ikke er tam fra begyndelsen, må man langsomt vænne den til at være sammen med mennesker. Giv den godbidder igennem buret og væn den langsomt til, at blive kælet med inde i buret.
_x000D_
Man må aldrig fange eller løfte chinchillaen i halen, eller gribe den hårdt om maven. Den rigtige måde at løfte en chinchilla på er, at gribe fat helt inde om haleroden, støtte med den ene hånd under chinchillaen og med den anden under brystet på chinchillaen.
_x000D_
Chinchillaer er gode til at springe og hoppe, så pas på ikke at tabe den. Når den løber frit ude, kan den løbe hurtigt og hoppe højt, så husk at lukke alle døre og vinduer.
_x000D_

_x000D_
FLERE DYR SAMMEN
_x000D_
Man kan godt nøjes med en enkelt chinchilla, hvis blot man husker at aktivere den og give den nogle løbeture. Hvis man gerne vil have flere chinchillaer sammen, er det bedst med hunner fra samme kuld eller en hun og hendes “døtre”. Flere hanner kan ikke være sammen, ligesom chinchillaer der ikke er vokset op sammen heller ikke kan være sammen. 

_x000D_

PARRING
_x000D_
Hvis man gerne vil have chinchillaunger, så bør man være forsigtig når man sætter hun og han sammen. Hunnen skal være mindst 9 måneder gammel før man parrer den, og er hannen yngre end hunnen vil den som regel ikke være så hård mod hunnen. Lad dyrene se hinanden an, og sæt dem sammen i hunnens bur.
_x000D_
Hvis man har flere chinchillaer kræver det,et stort bur, så chinchillaerne altid kan “gå hver til sit”, når de har brug for det.(se burindretning)
_x000D_

_x000D_
AKTIVERING
_x000D_
Chinchillaen er aktiv om aftenen og natten, og det meste af dagen sover den og har brug for ro.
_x000D_
Chinchillaen er et aktivt dyr, som godt kan lide at røre sig. Derfor vil det være godt, hvis man har mulighed for at lade chinchillaen løbe ude dagligt. Først skal chinchillaen naturligvis være tam, så man let kan fange den igen. Endvidere må man sikre sig, at man kan få fat i dyret. Der må ikke være gemmesteder, hvor man ikke kan få fat i den. Det må heller ikke være hund eller kat i lokalet.
_x000D_
Desuden kan man give chinchillaen noget at lave i buret. Redekasse og siddehylder, friske grene med bark og knopper og masser af frisk hø er vigtige elementer i et godt chinchillabur.
_x000D_

_x000D_
TÆNDER
_x000D_
Chinchillaen er en gnaver, hvorfor den skal have mulighed for at slide tænderne, f.eks. ved at gnave barken af grene og regelmæssig eftersyn af tændernes længde, er tilrådeligt.
_x000D_

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten