Fødsel, Dyrlægevagten
Gnavere Chinchilla

Fødsel

Kønsmoden, hun 4 – 8 måneder gammel.

Kønsmoden, han 4 – 8 måneder eller derover.

Cyklus længde: 24 – 45 dage.

Drægtighedens længde: ca. 111 dage.

Kuldstørrelse: 1 – 6 (oftest 2).

Nyfødt vægt: 30 – 60 gram.

Fravænningsalder: 6 – 8 uger.

Fra flere sider hører man ofte, at chinchilla-hannen, bør tages fra hunnen inden fødslen, idet hannen ellers kan finde på at bide ungerne ihjel. Dette er ikke sandt!

Grunden til, at man alligevel vælger at fjerne hannen fra hunnen er, at hun få timer efter fødslen kommer i den såkaldte fødselsefterbrunst, og som regel er det uønsket, at hun så hurtigt bliver parret igen.

Det er vigtigt, at sandbadet fjernes fra den højdrægtige chinchilla-hun. Sand i fødevejen udgør en infektionsrisiko og bør derfor først igen tilbydes hunnen 3 – 4 dage efter fødsel.

Det er vigtigt, chinchillaen har egen redekasse at føde i. Fødes ungerne i bunden af buret, er disse meget udsatte for at blive underafkølet. Hos chinchilla er det almindeligt, at hunnen bliver aggresiv og mister appetitten få dage inden fødslen.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten