Gnavere Chinchilla

Burindretning

Burindretning Gnavere Chinchilla

Chinchilla er aktive dyr, hvorfor de bør have et bur i passende størrelse. Har man anskaffet 1 – 2 dyr, bør burstørrelsen være 2 x 2 x 1 meter. Buret skal udstyres med siddepinde i passende tykkelse, og i buret bør der være en redekasse på 30 x 25 x 20 cm.

Chinchilla elsker at gemme sig, hvorfor f.eks. et PVC-vandrør inde i buret er populært. Da dyrene sjældent opholder sig på bunden af buret, kan trådnet anvendes, dog med en plade som underlag, hvor chinchillaen sidder og spiser. Man bør anvende foderskåle af passende størrelse og i stedet for drikkekar på gulvet, er det ønskeligt at anvende drikkeflasker, som bliver opsat på siden af buret. 

Hvis buret har fast bund, kan det dækkes med aviser og træspåner. Hø adlibitum skal altid være tilgængeligt, evt. i en høhæk.

Chinchilla ønsker en rumtemperatur på 10 – 20 grader.

Chinchilla bør kunne støvbade, hvorfor det vil være passende at anskaffe en lille balje, hvori der er støv eller meget fint sand. Støvbad bør foregå dagligt. Efter støvbadet bør støv eller sand fjernes.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling: Dyrlæge og fagdyrlæge i hunde og kattesygdomme. Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten