Hos hunden er huden hyppigt sæde for svulster, men disse er ofte af godartet natur. Hunde kan også angribes af kræft i blod/lymfekarsystemet, og disse kræftformer er generelt ondartede. Svulster i mælkekirtlerne er ret almindelige og det anslås, at i ca. halvdelen af tilfældende er der tale om godartede forandringer. Kræft i indre organer kan give anledning til en række symptomer af mere generel karakter; der kan være tale om øget tørst, træthed, vægttab, hårtab eller en lang række hudforandringer.
Risikoen for kræft øges med stigende alder hos hunde, men også faktorer som race, størrelse, køn og farve har stor betydning. Kræft hos hunde er relativt hyppigt forekommende på trods af hundenes, i forhold til mennesker, korte levetid. Det hænger naturligvis sammen med, at hunde ældes væsentligt hurtigere end menneske.
Godartede og ondartede kræftformer
Der skelnes hos hunde mellem godartede og ondartede kræftformer.
- De godartede svulster er i reglen kendetegnet ved at være langsomt voksende, tydeligt afgrænsede eller indkapslede og ved sjældent at spredes til andre dele af organismen. De kommer ikke igen efter total fjernelse.
- Ondartede svulster vokser sædvanligvis hurtigt, er vanskelige at afgrænse og har tendens til at spredes og gendannes efter operation.
For nogle svulsttyper, er det muligt at stille en diagnose med ret stor sikkerhed på grundlag af en karakteristisk form eller placering, suppleret med dyrlægens undersøgelse af en vævsprøve ( se generelt – biopsi). I andre tilfælde vil det være nødvendigt at sende biopsien til et laboratorium.
Er der sket spredninger og kan man behandle mælkekirtelsvulster?
Hvis man konstaterer svulster i mælkekirtlerne, vil behandlingen sædvanligvis bestå i en operativ fjernelse af forandringen.
For at undersøge om der har fundet en spredning sted, samt ved mistanke om kræft i indre organer eller knogler, er det nødvendigt med en røntgen og/eller scanningundersøgelse, suppleret med en række blodanalyser.
Når det drejer sig om kræft i indre organer, er et operativt indgreb i høj grad betinget af i hvilket organ, svulsten befinder sig. Eksempelvis vil svulster i kønsorganerne i reglen medføre en fjernelse af testikler/æggestok og evt. livmoder, hvorimod svulster i f.eks. nyre, lever eller bugspytkirtel normalt ikke kan bortopereres. Enkelte svulsttyper kan behandles med kemoterapi.
