Hudlidelser forårsaget af hormonelle forstyrrelser, Dyrlægevagten
Hunde hudproblemer

Hudlidelser forårsaget af hormonelle forstyrrelser

Mange hormondannende kirtler har indflydelse på hud og pels. Til disse kirtler hører hypofysen, hypothalamus, binyrebarken, skjoldbruskkirtlen, æggestokkene og testiklerne.

Sammen sørger de hormonelle kirtler bl.a. for at opretholde hudens normale tykkelse, hårenes vækst, hudkirtlernes talgproduktion samt hudens modstandskraft overfor forskellige infektioner.

Forstyrrelser i et af hormonsystemerne – som for høj eller for lav hormonproduktion – vil hurtigt kunne resultere i synlige hudforandringer. Således kan der optræde hårtab i et eller flere områder ofte symmetrisk. Huden vil i områder med hårtab kunne ændre tykkelse og blive mere tør eller fedtet. Endvidere kan der opstå en sortfarvning af området.

Pelsen kan ændre karakter og blive tør og glansløs. Større totter vil nemt kunne afrives, uden det gør ondt. Huden heler endvidere dårligt efter skader og operationer. Pelsen vil kun vanskeligt vokse ud igen efter klipning. Generelt giver hormonelle hudlidelser ikke anledning til kløe hos hunden. Hvis huden er blevet meget tør og skællende, eller hvis der er opstået en hudbetændelse, kan der undertiden ses kløe.

De hormonelle kirtler og deres hormoner har foruden at have indflydelse på huden også virkning på en lang række andre væv i kroppen. Det bevirker, at der ved nogle hormonforstyrrelser ikke alene ses hudforandringer men også andre symptomer som f.eks. hyperaktivitet eller sløvhed. Forøget drikkelyst, urinering, appetit, uregelmæssige løbetider, urininkontinens, ledømhed og hunkønspræg hos hanhunde er andre symptomer, som kan observeres.

Det kan være vanskeligt at få stillet diagnosen hormonel hudlidelse – eller finde de hormonsystemer, som har forårsaget hudlidelsen. undertiden kræves en større og mere systematisk undersøgelse. Foruden ejerens oplysning om sygdommens udvikling og dyrlægens observationer, vil en række supplerende undersøgelser være nødvendige herunder hudprøver (biopsier), blodprøver, urinprøver samt evt. specielle hormonprøver.

Behandlingen af de enkelte hormonelle lidelser er afhængig af, om hunden producerer for mange eller for få hormoner og kan f.eks. bestå af hormontilskud, kastration eller ændring af fodringsvaner.

Selvom udredningen af en hormonel lidelse kan kræve lang tid, opnås der generelt gode resultater af en behandling, når først man har den rigtige diagnose.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten