Hunde hudproblemer

Lopper

Lopper Hunde hudproblemer

Hundeloppen er et blodsugende insekt, der udvikler sig fra æg over et larve- og puppestadie til en voksen loppe. Den voksne loppe er 1,5 – 3,5 mm lang, brunlig/sort. Det er ikke almindeligt at hunde har hundelopper, hvorimod det er overordentligt almindeligt, at det er katteloppen, der giver hundene problemer.    

Man kan se hundeloppen med det blotte øje.

For at kunne lægge æg skal loppen have suget blod fra en hund. Hun-loppen lægger op til ca. 15 æg pr. dag i hundens pels. Æggene drysser fra hundens pels ned i omgivelserne, hvor de klækkes og forpupper sig.

Inden for en periode fra 12 dage til ca. 1 år – afhængig af temperatur og luftfugtighed – udvikles fra hver puppe en ny loppe.

Det kan hurtigt blive til et uoverskueligt antal. Derfor er det vigtigt, at hunden behandles med et lægemiddel, som slår lopperne ihjel, før de begynder at lægge æg.

Symptomer

Kløe er det mest almindelige tegn på, at hunden har lopper. Hunden klør sig typisk på siden af brystkassen, halsen og ved lyskefolder. Det er meget almindeligt at se, at bagbenene føres i en hurtig bevægelse op mod lænden.

Sådan konstaterer man om hunden har lopper

1. Se pelsen godt efter for loppeekskrementer. Disse er små, sorte pletter af 

tørret blod.

2. Red pelsen godt igennem med en loppekam, gerne ned over et stykke vådt

hvidt papir eller vat.

3. Hvis loppeekskrementerne falder ned på papiret eller vattet og bliver rødbrunt

kan man være sikker på, at hunden har lopper.

Et af de tydeligste symptomer på loppeangreb kan være, at der ses hårtab omkring haleroden og ofte vil man kunne se de levende lopper dér. Når lopperne bider, afsondres der spyt i hunden, og dette spyt kan udløse en loppeallergi, som er en hudlidelse.

Det kan derfor være nødvendigt ud over at behandle hunden mod lopper også at behandle mod den allergiske tilstand med forskellig medicin, salve og evt. bade.

Behandling

Det kan være vanskeligt at behandle et loppeproblem. Man må dog huske på, at dels er der de levende lopper, og dels er der loppernes æg. Behandling bør derfor iværksættes på begge fronter, således at man behandler mod de levende lopper, og samtidig behandler omgivelserne, således at æggene forsvinder.

En effektiv metode til at aflive lopperne på, er at konsultere dyrlæge for at få den nødvendige medicin.

For at fjerne æggene er det en god idé at foretage hyppig støvsugning i omgivelserne, hvor hunden færdes samt vaske hundens kurv og tæpper. Ligeledes er en grundig rengøring mod voksne lopper i alle husets rum nødvendig. Endvidere kan man købe midler, som forhindrer loppens æg/larver i at udvikle sig.

Endvidere bør man bemærke, at bændelormen hos hunde og katte er mellemvært for loppen. Derfor skal man huske at behandle mod bændelorm, hvis man konstaterer, at hunden har lopper.

Bændelorm kan ses i afføring eller kan ses i endetarmsåbningen og ligner små risengryn, som bevæger sig.

Hvad kan jeg gøre?

Har man konstateret at have et loppeproblem, er der flere muligheder. Man skal naturligvis behandle hunden med et lægemiddel, således at de levende lopper bliver dræbt. Herefter behandler man omgivelserne med et larvedræbende middel, evt. en gang i kvartalet eller også kan man behandle hunden med et lægemiddel, som optages via hundens blod og virker ved, at æggene, som lopperne lægger, bliver sterile.

Herudover kan man behandle omgivelserne med et loppedræbemiddel, som kan være pudder, overbrusning eller vask. Man kan også købe et “Pour-on”, hvor man kommer en ampul i huden på hunden ca. en gang om måneden.

Hvis man ud over at have hund/hunde i huset, også har kat, er det nødvendigt også at behandle katten/kattene, fordi det oftest er katten, som medbringer lopperne.

 

 

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling: Dyrlæge og fagdyrlæge i hunde og kattesygdomme. Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten