Før du køber kat, Dyrlægevagten
Katte Pleje & fodring

Før du køber kat

Før du køber kat, DyrlægevagtenFør man anskaffer eller køber eller får foræret en kat, er det klogt at have anskaffet ting til katten før den indlogeres i familien. 

Kattebakke og en god kvalitetsgrus er nødvendig at have hjemme, før katten ankommer. Det er på denne måde lettere at få katten til at blive renlig.

Katte er aktive dyr, og de elsker at klatre. Derfor vil det være god idé at anskaffe et klatre- og/eller kradsetræ. Kradsetræet behøver nødvendigvis ikke være særligt højt, men det er dog en god idé, at det mindst har en højde på ca. 50 cm.

Man kan også anskaffe legetøj , som ligner en mus, en lille bordtennisbold eller andet, som katten finder sjov at lege med. 

Man må dog være opmærksom på, at det helst ikke skal være mindre gummidyr eller lignende, som katten ved uheld kan komme til at sluge. For at soignere katten bør man anskaffe en metalkam, som kan bruges til katte med kort hår. Børster og kamme er nødvendige at anskaffe til langhårskatte. Man kan evt. spørge opdrætteren om, hvad han/hun anvender. Det er dog nødvendigt at anvende kammen for at undgå, at pelsen går i knuder/filtrer.

Når man har disse faciliteter i orden, er det en god idé at vurdere, hvilken kattetype man ønsker at anskaffe sig. For at få et overblik over de forskellige katteracer, deres temperament, deres livsstil, deres pels, og andet, er det en god idé at konsultere katteopdrættern og/eller katteraceklubberne.

Er man i tvivl om sælgerens oplysninger, er det en god idé før købet, – endeligt afsluttes, – at tale med dyrlægen.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten