Øremærkning, Dyrlægevagten
Katte Øre- & Øjenlidelser

Øremærkning

Øremærkning, DyrlægevagtenDer er mange historier om katte, der er vendt tilbage til deres gamle hjem f.eks. efter, at familien er flyttet. Nogle af de historier er ganske givet rigtige, medens andre er tvivlsomme. Faktum er, at katte ikke har den stedsans, vi normalt tillægger dem.

Har en kat først mistet færden, der skal hjælpe den tilbage, så er det et spørgsmål om tilfældigheder, om det lykkes den at finde tilbage. Den kan strejfe om længe uden at finde hjem, skønt den måske ikke er langt væk.

Trafikskadet eller trafikdræbt
Øremærkning, DyrlægevagtenMange katteejere har prøvet, hvordan det føles, når katten ikke er kommet hjem. Usikkerheden og fantasien bliver sat i sving, når man ikke ved, hvad der er sket med katten. Det er derfor klogt at lade sin kat øremærke.

Øremærkningen foretages af en dyrlæge med en speciel tang, der laver prikker i øret på katten. Prikkerne pensles med tusch, hvorved der fremkommer nogle bogstaver og en talkode. Katten er nu øretatoveret. Øremærkningen foregår under fuld bedøvelse hos dyrlægen.

Øremærkeregistre 

  1. Kattens Værn tlf. 3888 0447, som er det samme som Det danske Katteregister   
  2. Inges Kattehjem tlf. 4492 9190, som er det samme som Dansk Katteregister.

De to registre er ikke i samme database, hvorfor det er vigtigt, at man kontakter begge registre. Hvis man optager en kat med et øretatoveringsnummer, bør man kontakte Det danske Katteregister og Dansk Katteregister.

Husk nogle katte kan være chip-mærket, hvilket kan begrunde en undersøgelse hos dyrlæge, for at få chip-mærket aflæst.

 

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten