Høresansen er veludviklet hos kat. Katten kan høre højere toner (højere svingningstal) og svagere lyde end mennesket. Samtidig kan katten bedre end mennesket lokalisere, hvorfra lyden kommer. Det skyldes, at det ydre øre (ørelappen) opfanger lyden bedre. Ørespillet er særdeles vigtigt. Normalt rejses ørerne og drejes i den retning, hvorfra lyden kommer. Dette er med til at forbedre opfangningen af lyden. Mange katte vil ved lydpåvirkning bevæge hovedet. Det skyldes en refleks, som udløses til halsmusklerne, hvilket medfører, at hovedet drejes mod lyden.
Den nedre høregrænse ligger hos menneske på 16 dobbelt svingninger (Hz) pr.sek. Man benytter derfor formuleringen, at svingningstallet (frekvens), for den dybeste tone, som kan opfattes af øret, er 16 Hz. Øvre høregrænse hos menneske er ca. 20.000 Hz pr.sek.
Høreevnen hos kat og menneske ved svingningstal under 250 er praktisk taget ens, hvorimod hørevnen hos kat, for så vidt angår den øvre høregrænse, ligger væsentlig over menneske.
Medfødt manglende høresans kan ses hos katte med hvid pelsfarve og lyseblå øjne. Hvid pelsfarve og andre øjenfarver kan også have medfødt mangel på høresans. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor hvide katte med lyseblå og andre øjenfarver, kan have normal hørelse.
Hvis høresansen mangler, vil katten som regel vise en unormal opførsel, virke bange og angst. Stemmen kan være ændret, således at normal “miav´en” erstattes af pibe lyde.
Katten reagerer ikke på kalden, selvom den er tæt på lyden. Når katten sover, bliver den ikke vækket ved støj eller kalden. Den kan kun vækkes ved berøring.
Hvad kan jeg gøre?
Der er forskellige muligheder for at kontrollere, om høresansen er til stede. Ejeren kan klappe i hænderne i en passende afstand fra katten, således at luftstrømninger ikke påvirker katten. Ejeren kan kalde på katten ved navn, rasle med en metalspand, kaste et nøglebundt på gulvet i kattens nærhed, bruge fløjtelyde fra munden og evt. en fløjte med en højere frekvens end det menneskelige øre kan opfatte.
Ved bedømmelsen af høreprøven kan der være individuelle forskelle i graden af reaktion på lyde. Nogle katte vil reagere svagt, mens andre vil reagere tydeligere. Selv en svag reaktion er udtryk for, at katten har nogen hørelse.
Hvis katten ikke har høresansen, er det ikke ualmindeligt, at den vil blive adfærdsforstyrret. I en situation, hvor katten bliver agressiv, vil man ikke kunne standse den ved lydpåvirkning.
Hvis katten har en medfødt manglende høreevne, hvilket som regel først viser sig i fire – fem måneders alderen, må man overveje at lade den aflive. Hvis man ønsker at bevare katten, vil man anbefale kastration for at undgå nedarvning.
