Hunde love & bekendtg.

Vejledning om hundeloven s forbudsordning

Vejledning om hundelovens forbudsordning Hunde love & bekendtg.

Kilde: Justitsministeriet

1. Indledning
Denne vejledning er udarbejdet af Justitsministeriet med det formål at vejlede nuværende og fremtidige hundeejere om indholdet af det forbud mod 13 angivne hunderacer og krydsninger, hvori en sådan race indgår, som følger af hundelovens §§ 1 a og 1 b, der træder i kraft den 1. juli 2010.

2. Hvilke hunde er omfattet af forbuddet?

Det er forbudt at besidde eller avle følgende hunde:

1) Pitbull terrier

2) Tosa inu

3) Amerikansk staffordshire terrier

4) Fila brasileiro

5) Dogo argentino

6) Amerikansk bulldog

7) Boerboel

8) Kangal

9) Centralasiatisk ovtcharka

10) Kaukasisk ovtcharka

11) Sydrussisk ovtcharka

12) Tornjak

13) Sarplaninac

Der er endvidere forbudt at besidde eller avle krydsninger, hvori en eller flere af de forbudte hunderacer indgår. Herudover er det forbudt erhvervsmæssigt at indføre de pågældende hunde, herunder krydsninger, i landet.

Forbuddet mod besiddelse betyder også, at det er forbudt for privatpersoner, herunder turister, at medbringe de forbudte hunde under f.eks. et ferieophold i Danmark. Se dog pkt. 3 nedenfor vedrørende overgangsordningen.

Det bemærkes, at forbuddet ikke omfatter hunde, der alene er i transit her i landet. Transport af hunde omfattet af forbuddet er således fortsat tilladt, hvis hundene ikke forlader transportmidlet – bortset fra ganske kortvarige ophold uden for transportmidlet, når det er nødvendigt at lufte hunden – og transporten foregår uden unødige ophold her i landet.

3. Overgangsordningen

3.1. Hvilke hunde er omfattet af overgangsordningen?

Hundene på ovenstående liste – med undtagelse af pittbull terrier og tosa inu – samt krydsninger, hvori disse indgår, er omfattet af overgangsordningen, hvis den, der besidder hunden, har erhvervet hunden senest den 17. marts 2010.

3.2. Må jeg beholde min hund?

Hvis man senest den 17. marts 2010 har erhvervet en hund, som er omfattet af forbuddet, må man beholde den.

Man skal dog overholde følgende krav:

  • Når hunden befinder sig på gader, veje, stier, pladser mv., der er åbne for almindelig færdsel, skal hunden altid føres i en fast line/snor med en maksimal længde på 2 meter.
  • Hunden skal være forsynes med en forsvarlig, lukket mundkurv.
  • Hunden må ikke overdrages, dvs. den må ikke sælges, gives bort mv.

Hunde, der er omfattet af forbuddet, må dog færdes uden snor i såkaldte hundeskove. De skal dog stadig være iført forsvarlig, lukket mundkurv. Undtagelsen gælder kun i hundeskove, dvs. afgrænsede områder, hvor skovejeren har givet besiddere af hunde ret til at færdes med hund, uden at hunden er i snor. Der er således ikke tale om en generel undtagelse, der omfatter alle offentlige parker og skove eller offentligt tilgængelige træningspladser eller lignende.

Hvis man efter den 17. marts 2010 har erhvervet en hund, der er omfattet af forbuddet, kan politiet træffe afgørelse om, at hunden skal aflives. Hunde, der er født, overdraget eller solgt efter denne dato, er således ikke omfattet af overgangsordningen.

3.3. Må jeg tage min hund med på ferie i Danmark?

En hund, som er omfattet af forbuddet, må medbringes til Danmark, hvis hunden er erhvervet senest den 17. marts 2010, og de under pkt. 3.2 nævnte krav overholdes.

3.4. Må jeg lade andre passe min hund?

Personer, der besidder hunde, der er omfattet af forbuddet, kan lade andre passe deres hund i forbindelse med ferie eller lignende, ligesom det kan overlades til andre at lufte hunden. Der skal være tale om en afgrænset tidsperiode.

Hunden må ikke overlades i så lang tid, at der reelt er tale om en overdragelse.

Når andre passer hunden, skal de under pkt. 3.2 nævnte krav ligeledes overholdes.

3.5. Kan jeg få dispensation fra forbuddet eller kravene i overgangsordningen?

Hundeloven indeholder ikke mulighed for at dispensere fra forbuddet eller fra overgangsordningens krav om mundkurv, snor mv. Det er således ikke muligt for politiet eller Justitsministeriet at meddele tilladelse til besiddelse mv. af en forbudt hund, der ikke er omfattet af overgangsordningen, eller til, at hunde, der er omfattet af overgangsordningen, luftes uden snor eller mundkurv, eller at de overdrages.

3.6. Den særlige overgangsordning for opdrættere

Personer, der den 17. marts 2010 har etableret selvstændig virksomhed med opdræt af hunde, der er omfattet af forbuddet – med undtagelse af pittbull terrier og tosa inu og krydsninger, hvori de indgår – kan fortsætte denne virksomhed indtil den 30. juni 2015. Forbuddet mod besiddelse af de pågældende hunde vil imidlertid indebære, at opdrætterne ikke lovligt vil kunne afsætte deres hunde til købere, der bor i Danmark. Opdrættere, der fortsætter deres virksomhed med opdræt af de pågældende hunde i udfasningsperioden, kan således kun afsætte deres hunde til købere i udlandet.

4. Hunde, der ser ud som en af de forbudte hunde

4.1. Hvad indebærer den såkaldte omvendte bevisbyrde?

Hvis der tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en af de racer eller krydsninger heraf, som er forbudt, kan politiet stille krav om, at besidderen dokumenterer hundens race eller type. Det er således besidderen af hunden, der skal bevise, at hunden ikke er omfattet af forbuddet.

Politiet skal dog i første omgang – f.eks. på baggrund af en hunds udseende eller oplysninger fra besidderen eller andre – have rimelig grund til at formode, at der kan være tale om en hund, der er omfattet af forbuddet, før det kan kræves, at besidderen skal skaffe den nødvendige dokumentation for, at den pågældende hund ikke er omfattet af forbuddet.

Politiet kan altså ikke forlange dokumentation fra en besidder af en hund, når der ikke er nogen nærmere anledning til det, f.eks. hvis hunden på ingen måde ser ud som en af de hunde, der er omfattet af forbuddet.

4.2. Hvilken dokumentation skal jeg fremskaffe?

Der er ikke i hundeloven fastlagt krav til, hvilken dokumentation besidderen skal kunne fremlægge for at bevise hundens race.

Besidderen af en hund kan f.eks. fremlægge en stambog vedrørende hunden, eller besidderen kan fremlægge erklæringer fra personer, der kan redegøre for hundens afstamning.

Det er i dag ikke umiddelbart muligt ved hjælp af dna-test eller for en dyrlæge at bestemme en hunds race. Man bør derfor sikre sig f.eks. en stamtavle, hvis man anskaffer sig en hund, der ligner en af de racer, der er omfattet af forbuddet. I den forbindelse er det naturligvis en forudsætning, at oplysningerne er korrekte.

4.3. Hvornår skal man være særligt opmærksom på at sikre sig dokumentation for en hunds race eller type? (“positivlisten”)

Køber man en hund, der har udseendemæssige træk til fælles med en af de forbudte hunde, anbefales det at være særligt opmærksom på at få dokumentation for hundens race eller type, jf. pkt. 4.2.

Følgende hunde har visse udseendemæssige træk til fælles med en eller flere af de forbudte racer, og man bør ved anskaffelse af sådanne hunde være særligt opmærksom på at sikre sig dokumentation for hundens race eller type (“positivlisten”):

• Polski owczarek podhalanski
• Cao fila de sao miguel
• Dogue de bordeaux
• Bullmastiff
• Mastiff
• Mastino napoletano
• Cane corsa italiano
• Staffordshire bullterrier
• Dogo canario
• Anatolsk hyrdehund
• Iberisk dogge

Det bemærkes, at listen ikke er udtømmende.

5. Observationslisten

5.1. Hvad skal observationslisten bruges til?

Når forbuddet mod visse hunderacer har været i kraft i 3 år, foretager Justitsministeriet en evaluering af ordningen. Evalueringen skal bl.a. omfatte afgrænsningen af de hunderacer, der er omfattet af forbuddet.

I den forbindelse vil Justitsministeriet udarbejde en vejledende observationsliste over hunderacer, der efter ministeriets vurdering har sådanne egenskaber, at det kan overvejes, om de i forbindelse med en eventuel revision af hundeloven bør omfattes af forbuddet.

5.2. Hvilke hunde kan komme på observationslisten?

Observationslisten vil omfatte hunderacer, som stiller særlige krav til ejerens håndtering og opdragelse, men som dog ikke har udvist en sådan farlighed, at de efter ministeriets opfattelse bør forbydes på nuværende tidspunkt.

Justitsministeriet vil til brug for udarbejdelsen af den vejledende observationsliste inddrage en række aktører, herunder Dansk Kennel Klub, Danmarks civile Hundeførerforening, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsrådet, Den Danske Dyrlægeforening, Rigsadvokaten og Rigspolitiet.

5.3. Hvilken betydning får det for mig, hvis min hund kommer på observationslisten?

Observationslisten har ingen retsvirkninger. Man skal som besidder af en hund, der er omfattet af observationslisten, således ikke foretage sig noget særligt i den forbindelse.

Det vil kræve en ændring af hundeloven at forbyde yderligere racer.

Vejledningen i pdf-format klik her

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling: Dyrlæge og fagdyrlæge i hunde og kattesygdomme. Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten