I medfør af § 14, stk. 3 og 4, og § 28, stk. 5, i dyreværnsloven,
jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991 fastsættes:
§ 1. Halekupering, som har til formål at ændre en hunds udseende, må kun foretages på hvalpe efter stambogsførte forældredyr af følgende racer:
- 1) Ruhåret hønsehund,
- 2) Korthåret hønsehund,
- 3) Weimaraner,
- 4) Vizla,
- 5) Breton.
§ 2. Halekupering må kun foretages af en dyrlæge. Indgrebet må ikke foretages, når hunden er mere end 4 dage gammel.