Katte Øre- & Øjenlidelser
Øjne og ører er organer, som tilhører gruppen af sanseorganer. Det er derfor særdeles vigtigt, at disse organer er normale, fordi katten er særdeles afhængig af sit syn og sin hørelse. Hvis syns- og høresansen svigter, er det et handicap, som nedsætter kattens livskvalitet.
Hvis ejeren har mistanke om, at katten har dårlige øjne, nedsat synsevne, dårlige ører, nedsat hørelse, bør man kontakte dyrlæge for at få den rigtige diagnose og den rigtige behandling. Det vil ikke være tilrådeligt selv at forsøge at iværksætte en behandling uden forudgående konsultation hos en dyrlæge.