Ringorm er en sygdom som skyldes svampe. Disse svampe sætter sig på hudens overflade og spreder sig via hårene til hårsækkene.
Som regel viser hudsygdommen sig, ved hårtab på ører, og i hovedet. Der kommer bare pletter, fordi hårene knækker af. Senere i sygdomsforløbet bliver huden rød og fortykket og der kan i det syge område ses små skæl.
Smitte sker som regel ved direkte kontakt med katte, som har sygdommen. Smitte kan også foregå indirekte ved, at katten berører hår og skæl, som ligger i miljøet og som har svampesporer på sig. Disse svampesporer kan overleve i miljøet i op til 1½ år. Derfor kan svampen være vanskelig at bekæmpe, når den først har etableret sig i miljøet. Endvidere kan nogle katte have svampesporer på sig uden at vise tegn på sygdom. Disse katte kan være skyld i, at der fortløbende kommer nye tilfælde i et katteri.
I katterier kan ringorm derfor blive et både tidskrævende og økonomisk problem.
Hvad kan jeg gøre?
Man kan opsamle prøvemateriale fra hver kat. Det kan gøres ved at bruge en steril tandbørste, hvor man børster kattens pels igennem. Herefter presser man forsigtigt materialet på tandbørsten ned i et svampedyrkningsmedium. Denne metode bruges på hver enkelt kat i katteriet.
Dyrkningsmediet bringes til dyrlæge, som i løbet af nogle dage vurderer dyrkningsresultatet.
Herefter deles kattene i to grupper:
• positive
• negative (raske)
Behandling generelt:
Desinfektion
Gulve, bure, kattekasser, tæpper, kattesenge, børster, gulve m.m. vaskes grundigt. Man kan desinficere med virkonS eller klorin med 1-2 ugers mellemrum.
Husk at skifte tøj, hvis man har været i kontakt med positive katte.
Behandling af positive katte:
Klip evt. pelsen kort på langhårede katte. Brug evt. svampedræbende shampoo, hvis man kan få lov til at vaske katten. Herudover behandles katten med svampedræbende medicin efter dyrlægens anvisning.
Efter behandlingen er afsluttet, bør man igen foretage en undersøgelse med tandbørste, og dyrkning som ovenfor beskrevet.
Det gøres hver 2-4 uge indtil man er sikker på, at alle katte er negative.
Under uheldige omstændigheder, kan der gå op til 1½ år før problemet er løst.
Endelig kan man opleve, at enkelte katte ikke bliver negative, trods behandling. Disse katte må herefter forblive isoleret fra øvrige katte i katteriet for at undgå vedvarende smitte.
Behandling af negative katte:
Hvis det er muligt at vaske katten, så brug en svampedræbende shampoo. Det er med til at forebygge, at raske katte smittes, mens sygdommen er i katteriet.
Hvis katten ikke kan lide at være våd i længere tid, så kan man evt. bruge en føntørrer for at nedsætte tørre tiden.
Forebyggelse mod ringorm smitte:
Hvis man ønsker at indkøbe nye katte til katteriet, så er det en god idé at indrette et modtagelses rum, som ikke har kontakt med det øvrige katteri.
Man udtager materiale (tandbørsten) og undersøger, om katten har svampe smitte med sig. Skulle den have smitte forbliver den isoleret indtil den er smittefri. Selvom denne undersøgelse er negativ, så vil det være klogt at vaske katten med svampedræbende shampoo, før den indsættes i katteriet.
