Gnavere Mus

Diarré

Diarré Gnavere Mus

Diarré skyldes ofte et dårligt miljø. Man bør vurdere, hvordan buret er indrettet, hvordan er hygiejnen i buret, fodring og andre stressfaktorer. Hvis der er et dårligt miljø, vil dyrets modstandskraft være nedsat. 

Symptomer
Afføringen bliver sammenklumpet og sætter sig evt. fast i endetarmregionen, hvilket medfører hudirritation. Om sommeren skal man i særlig grad være opmærksom på den sammenklumpede afføring i endetarmsregionen, fordi spyfluer har tilbøjelighed til at slå sig ned for at lægge æg. Endvidere er der nedsat ædelyst. Dyret virker nedstemt og utriveligt.

Behandling
Evt. ændring af foderet. Sørg for, at der er rent og tørt omkring dyret. Hvis der er tale om en mild diarré, vil man evt. kunne løse problemet med hødiæt og vand (evt. knækbrød).

Man kan evt. også give et tilskud af surmælksprodukter. Ved vedvarende diarré kan det være nødvendigt at konsultere dyrlæge for at få en bakteriologisk diagnose. En anden mulighed er at få undersøgt en gødningsprøve hos dyrlægen.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Birthe Valling: Dyrlæge og fagdyrlæge i hunde og kattesygdomme. Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten