Rengøring og desinfektion, Dyrlægevagten
Gnavere Rotter

Rengøring og desinfektion

Når man har med gnavere at gøre, vil man gerne forsøge at undgå sygdom. Dette kan selvfølgelig gøres ved at sørge for god hygiejne omkring dyrene. Det vil sige, man må hele tiden sørge for, at dyrene er i rene og pæne omgivelser. 

Man skal huske på, at rengøre buret og skifte hø hyppigt.

Ud over den daglige rengøring kan man også desinficere omgivelserne. Der sælges mange forskellige desinfektionsmidler på markedet, og det kan for forbrugeren være vanskeligt at overskue, hvilke desinfektionsmidler, man skal vælge.

Krav til desinfektionsmidler. 

Rengøring og desinfektion, DyrlægevagtenDet skal være bredspektret, hvilket vil sige, at det skal være effektivt mod virus, bakterier, svampe o.a. Det skal være hurtigtvirkende og må ikke ødelægge andre materialer. Endvidere skal det være uden sundhedsrisiko for dyr og mennesker og heller ikke belaste miljøet, når det skylles ud i kloakken.

Endvidere bør det være uden skadevirkning på bygninger og andet inventar. Desinfektionsmidlet skal også være effektivt ved lave temperaturer.

Farlige stoffer og materialer må ikke anvendes, hvis de kan erstattes af ufarlige, mindre farlige eller generende stoffer og materialer.

Smitteveje
Virus, bakterier, svampe, og andre mikroorganismer kan give infektion og spredes på følgende måde.

1. Med dråber når dyret hoster og nyser.

2. Via støv i luften.

3. Ved kontakt med inficerede redskaber.

4. Ved direkte kontakt med smittede dyr, deres afføring og urin.

5. Ved parring.

Smittebeskyttelse
Virusinfektioner kan ikke behandles medicinsk. Derfor er vaccination mod virussygdomme nødvendig. Er dyret blevet sygt som følge af en bakteriel sygdom, kan man i de fleste tilfælde behandle sygdommen med medicin.

Er der tegn på smitsom sygdom hos gnavere, er det en god idé at foretage en effektiv smittebeskyttelse ved dagligt at rengøre buret, hvor gnaverne opholder sig.

Det kan anbefales at bruge en 1% VirKon S-opløsning. Det vil sige, man tager 100 gram VirKon S til 10 liter vand og vasker/overbruser det pågældende område, hvor dyrene opholder sig. VirKon S kan købes hos dyrlæge, apotek og foderstoffirmaer. VirKon S er uskadeligt for dyr og mennesker og nedbrydes i naturen.

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten