En værdig død, Dyrlægevagten
Heste spørg dyrlægen

En værdig død

Hvorfor tillader danske hesteejere, at deres hestes liv afsluttes så pinefuldt? 

– Desværre foregår der en omfattende handel i Danmark med slagteheste, siger dyrlæge Niels Tellerup, som tilføjer, at der i hestebladene annonceres for opsamling af heste til slagtning på lokale slagtehuse. Afregningsprisen for slagteheste er meget større i Sydeuropa. Det betyder, at kun et fåtal af hestene slagtes i Danmark, mens hovedparten altså transporteres ned igennem Europa. 

Det vil tjene hestenes sag, at der bliver sat fokus på disse forhold. 

De fleste hesteejerne tror, deres hest ender sit liv på et lokalt slagtehus i modsætning til de lidt mere garvede hesteejere samt forsikringsselskaber, der udbetaler forsikringssum på skadede heste, som de samtidig overtager. Mange er udmærket klar over realiteterne, men vælger at ignorere dem, fordi det drejer sig om heste med uhelbredelige lidelser eller gamle, udtjente heste. Derfor bør de ikke udsættes for en sådan eksport for at indbringe en lille merpris, som er forsvindende i forhold til de omkostninger, der har været med at holde hesten i dens levetid. 


Hvordan sikrer man hesten en værdig død? 

Man kan faktisk få en kontrakt fra flere danske slagtehuse, hvor slagter samt dyrlæge underskriver en erklæring på, at hesten er slagtet. Man kan også enten selv – eller lade en bekendt – tage med på slagteriet og overvære slagtningen. 

Endelig kan man lade hesten aflive hjemme, dvs. helt uden transport. Dette lader sig også gøre, hvis hesten er forsikret. De fleste forsikringer fratrækker kun i størrelsesordenen 1.500 kroner, hvis man lader dyrlægen aflive hesten fremfor at overdrage den skadede hest til forsikringsselskabet. Spørg for en sikkerheds skyld selv dit eget forsikringsselskab, inden du får brug for det. 

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten