Fødslen, Dyrlægevagten
Hunde fødsler

Fødslen

Fødslen, DyrlægevagtenCa. 63 dage efter parring kan man forvente, at tæven føder. Skulle det vise sig, at tæven går nogle dage over tiden, behøver man ikke være urolig, så længe tæven drikker og spiser normalt. Det er karakteristisk hos tæven, at temperaturen ca. 1 døgn før forventet fødsel falder med en grad under normaltemperaturen, som er 38,0 – 39,0 grader.

Fødslen, DyrlægevagtenNår temperaturen begynder at stige, vil fødslen normalt indtræde indenfor 24 timer. De første veer, der viser sig, er opblokningsveer. I den periode er det normalt, at tæven virker rastløs, går frem og tilbage, virker forpustet og stønner. Der er stor forskel på, hvor lang denne periode kan vare. Ofte fra få timer op til 2 – 3 døgn. 

Efter denne periode kommer presseveerne. Disse er ikke vanskelige at registrere, idet hunden presser. Man skal holde godt øje med fostervandet, som hos tæven i langt de fleste tilfælde har et grønligt udseende. Når man har set fostervand kan man forvente, at den første hvalp vil blive født i løbet af ca. 2 timer. Skulle det ikke ske, er det klogt at kontakte dyrlæge.

Hvalpen fødes omgivet af fosterhinder. Hvis ikke fosterhinderne springer, når hvalpen er født, må fødselshjælperen straks befri hvalpen, da den ellers vil blive kvalt. Man renser hvalpens næse og mund, frotterer og gnider den grundigt med et håndklæde og lægger den tilbage til tæven, som med sit moderinstinkt vil slikke og rengøre hvalpen.

Når fødslen er overstået, er det klogt at tage kontakt med dyrlæge, således at tæven kan blive undersøgt for, om der er flere hvalpe, og i øvrigt om hvalpene er normale. 

Bagom artiklerne

Birthe Valling & Jens Bakkegaard

Dyrlæge Birthe Valling: Til dagligt arbejder Birthe sammen med dygtige kolleger på Helsinge Dyreklinik.
Jens Bakkegaard: Dyrlæge og leder af Hillerød Dyrehospital og Helsinge Hestehospital. En travl hverdag med mange spændende opgaver, -som giver stof til artikler på Dyrlægevagten