Katte Sygdomme – Dyrlægevagten https://www.dyrlaegevagten.dk Velkommen Fri, 19 Jan 2018 11:28:52 +0000 da-DK hourly 1 Smerter https://www.dyrlaegevagten.dk/smerter-2/ Wed, 31 Aug 2016 10:24:20 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/smerter-2/ For mange katteejere kan det være vanskeligt at vurdere, hvornår en kat har smerter. Smerter kan vurderes efter en smerteskala fra 0 – 10. 0 – ikke tegn på smerte. Her vil katten løbe normalt, lege, spise, springe og hoppe. Den sover normalt, pulsen er normal, katten ordner sin pels på normal måde. Appetitten er […]

Indlægget Smerter blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
For mange katteejere kan det være vanskeligt at vurdere, hvornår en kat har smerter. Smerter kan vurderes efter en smerteskala fra 0 – 10.
0 – ikke tegn på smerte. Her vil katten løbe normalt, lege, spise, springe og hoppe. Den sover normalt, pulsen er normal, katten ordner sin pels på normal måde. Appetitten er normal, ligesom afføring, urinering og soignering synes normal.

Smertestadie 1 – sandsynligvis ingen smerter. Kattens opførsel er som ovenfor beskrevet, men ejeren kan være en lille smule usikker på, om der er begyndende smerte.

Smertestadie 2 – mindre ubehag. Der er måske en lille smule halthed, katten viser mindre tegn på ubehag, når den bliver berørt på kroppen.

Smertestadie 3 – lettere smerter. Katten viser tegn på halthed, kan vise smerte fra maveregionen. Katten virker en lille smule nedstemt, ryster og sitrer og er ikke interesseret i at spise.

Smertestadie 4 – moderate smerter. Hvis man berører katten på det sted, hvor det gør ondt, vil den vise tydelige smerter. Ofte vil katten selv slikke på det sted, hvor smerten kommer fra. Er der tegn på halthed, så vil katten sitre og/eller ryste mere end normalt.

I smertestadie 4 vil katten ofte gå med en hængende hale, ligesom det ikke er ualmindeligt, at katten går og småmijaver.

Smertestadie 5 – moderate smerter. Katten vil ikke gerne bevæge sig. Den virker mere nedstemt. Ophørt ædelyst, og hvis man berører det smertefulde område vil den typisk forsøge at afværge berøring evt. ved at vise tænder og i værste fald bide eller slå ud efter ejeren. 

Enkelte katte kan afgive skrigende lyde, hvis man berører og/eller flytter den. Er der tydelige tegn på smerte fra bugen vil katten vise bugværn (slapper ikke bugmuskulaturen af, når man klemmer på bugen).

Katte i smertestadie 5 bør behandles af dyrlæge.

Smertestadie 6 – stærkere moderate smerter. Katten vil typisk hyle og skrige uden påviselig årsag. Hvis den forsøger at bevæge sig vil der være skrigende eller klagende lyde fra den. Dette smertestadie kræver behandling af dyrlæge.

Smertestadie 7 – moderate til stærke smerter. Katten virker ikke interesseret i omgivelserne, vil ikke flytte sig ved egen hjælp, skriger når den flyttes, og har en uophørlig skrigende og/eller klagende lyd. Smertestadie 7 kræver dyrlægebehandling, hvor katte evt. indlægges på dyrehospital.

Smertestadie 8 – kraftige smerter. Katten har en tydelig klagen, den bemærker ikke ejerens tilstedeværelse, og hvis ejeren forsøger at berolige katten, er det uden betydning. Katten kan vandre hvileløst omkring, den vil måske komme med klagelyde, når nogen nærmer sig.

Smertestadie 8 kræver dyrlægebehandling og/eller indlæggelse på dyrehospital.

Smertestadie 9 – svære og uudholdelige smerter. Katten vil sitre konstant, især – hvis man berører det sted, hvor smerten kommer fra. Katten er vanskelig at kontrollere og uanset, hvad ejeren måtte foretage sig, vil katten vise smertereaktion, enten ved ikke at bevæge sig, ved at sitre, ved at give vedvarende klagelyde.

Smertestadie 9 kræver øjeblikkelig dyrlægebehanding.

Smertestadie 10 – uudholdelige smerter. Katten har en gennemtrængende og en vedvarende klagelyd. Den udviser kraftig smertereaktion ved berøring og uanset, hvor man berører katten vil den udvise en kraftig, skrigende og/eller klagende lyd. Hele kroppen ryster.

I smertestadie 10 bør katten straks bedøves og behandles intensivt på dyrehospital.

Hvad kan du gøre?

Iagttage Dyreværnsloven (se Dyreværnslov).

Vurdere, hvor smerterne kommer fra:
Smerter f.eks. efter slag.
Smerter f.eks. efter forvridning.
Smerter f.eks. efter trafikskade
Smerter i forbindelse med infektion.

Man kan evt. aftale med dyrlæge, hvilken medicin man bør have i sit husapotek til sin kat.

Hvis man vurderer, at katten er i smertestadie 3 – 4 og opefter bør man kontakte dyrlæge for at få den nødvendige smertestillende medicin. Man må i langt de fleste tilfælde være indstillet på at søge dyrlæge og være indstillet på evt. indlæggelse på dyrehospital for at katten kan modtage en konstant smertebehandling, således at katten ikke udsættes for unødig lidelse.

Indlægget Smerter blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Astma https://www.dyrlaegevagten.dk/astma/ Mon, 29 Aug 2016 15:53:57 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/astma/ Astma er et tegn på sygdom, karakteriseret ved kortåndethed, som optræder i anfald. Betegnelsen astma anvendes også i forbindelse med åndenød. Åndedrætsbesværet skyldes en krampagtig tilstand, som pludselig optræder i de fineste luftrørsforgreninger i lungerne. Herved svulmer slimhinderne i luftvejene op og samtidig ophobes slim, hvilket gør det vanskeligt for katten at trækkke vejret. Det […]

Indlægget Astma blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Astma er et tegn på sygdom, karakteriseret ved kortåndethed, som optræder i anfald. Betegnelsen astma anvendes også i forbindelse med åndenød. Åndedrætsbesværet skyldes en krampagtig tilstand, som pludselig optræder i de fineste luftrørsforgreninger i lungerne. Herved svulmer slimhinderne i luftvejene op og samtidig ophobes slim, hvilket gør det vanskeligt for katten at trækkke vejret. Det er især udåndingen, som er besværlig for katten, og det er årsagen til, at katten viser tegn på åndenød. Under udåndingen kan man undertiden høre en pibende lyd, fordi luftens passage er hæmmet.

Årsagen til astma skyldes en overfølsomhed – allergisk reaktion. Det betyder, at de astmatiske anfald optræder, når katten kommer i kontakt med et eller flere stoffer, som den er overfølsom for.
Astma kan ses hos alle katteracer og kan optræde i alle aldre. 

Det mest almindelige er, at anfaldene opstår i 2-3 års alderen. Man kan iagttage ganske lette tegn på besværet vejtrækning til et stadie, hvor katten sidder med åben mund. Undertiden ser man, at katten forsøger at kaste op og i det hele taget, er katten mere nedstemt end sædvanligt.

Mange gange kommer anfaldene igen, selvom katten har været i behandling og synes at være normal. 

HVAD KAN JEG GØRE?
Hvis man pludselig opdager, at katten har en besværet vejrtrækning, skal man straks søge dyrlæge. Undertiden tror man, at katten har en lungebetændelse, eller har været udsat for en beskadigelse f.eks. trafik eller faldskade, som bevirker, at katten får åndenød.

Undertiden begynder anfaldet med en kort, tør hoste, som senere går over i anstrengt vejtrækning, hvor katten kan sidde med åben mund og under anstrengelse, presser luften ud.

For at få den ud af det astmatiske anfald må man selvfølgelig få den behandlet så hurtigt som muligt. Herefter gælder det om at finde ud af, hvad katten er overfølsom for. Det er ikke altid en let opgave, men mange gange kan anfaldet sættes i forbindelse med noget nyt, man netop har anskaffet sig til huset. Nye gardiner, tæpper og lignende. Man bør også tænke på, om katten har fået noget “nyt”. Kattegrus, foder, katteseng o.s.v..

Når man har set èt anfald, er man i reglen mere opmærksom på problemet, og de fleste ejere kan mærke på katten, når det astmatiske anfald er på vej.

Derfor bliver de efterfølgende anfald normalt ikke så voldsomme, fordi den medicinske behandling påbegyndes før det voldsomme astmatiske stadie.

Hvis man finder årsagen til overfølsomheden og får den fjernet, kan katten fungere helt normalt i fremtiden.

Indlægget Astma blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Analsækbetændelse https://www.dyrlaegevagten.dk/analsaekbetaendelse-2/ Sat, 20 Aug 2016 05:14:17 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/analsaekbetaendelse-2/ Analsækbetændelse hos katte forekommer relativt sjældent. Analsækkene sidder på hver side af endetarmsåbningen. ÅrsagLind afføring kan være medvirkende til, at analsæksekretet ikke udtømmes.SymptomerKatten virker irriteret i endetarmsregionen, hvorfor den forsøger at slikke sig. Hvad kan jeg gøre?Man kan forsøge selv at udpresse indholdet i kattens analsække ved at holde højre tommelfinger ud for kl. 8 og højre pegefinder […]

Indlægget Analsækbetændelse blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Analsækbetændelse hos katte forekommer relativt sjældent. Analsækkene sidder på hver side af endetarmsåbningen. 

Årsag
Lind afføring kan være medvirkende til, at analsæksekretet ikke udtømmes.

Symptomer
Katten virker irriteret i endetarmsregionen, hvorfor den forsøger at slikke sig. 

Hvad kan jeg gøre?
Man kan forsøge selv at udpresse indholdet i kattens analsække ved at holde højre tommelfinger ud for kl. 8 og højre pegefinder ud for kl. 4. Ved forsigtigt at presse  fingrene sammen, skråt opad mod endetarmsåbningen, kan man udpresse indholdet i analkirtlerne. Ved infektion kan ses et vandigt, gult/brunt stinkende indhold. Det kan evt. være nødvendigt at kontakte dyrlæge for at få katten i antibiotika-behandling.

I svære kroniske tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne analsækkene ved operation.

Indlægget Analsækbetændelse blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Tandkødsbetændelse https://www.dyrlaegevagten.dk/tandkoedsbetaendelse-2/ Fri, 22 Jul 2016 17:54:54 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/tandkoedsbetaendelse-2/ Tandkødsbetændelse opstår som følge af belægninger på tænderne. En brun farvning af tænderne ved tandkødet er det første tegn, som kan føre til tandkødsbetændelse. Dårlig, ildelugtende ånde kan også være tegn på betændelse i tandkødet.Betændelsen opstår fordi der dannes “lommer” mellem tand og tandkød, som følge af belægninger på tanden. I disse lommer kan bakterier […]

Indlægget Tandkødsbetændelse blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Tandkødsbetændelse opstår som følge af belægninger på tænderne. En brun farvning af tænderne ved tandkødet er det første tegn, som kan føre til tandkødsbetændelse. Dårlig, ildelugtende ånde kan også være tegn på betændelse i tandkødet.
Betændelsen opstår fordi der dannes “lommer” mellem tand og tandkød, som følge af belægninger på tanden. I disse lommer kan bakterier trænge ind og infektion kan begynde. Senere udvikler denne infektion sig til en tandkødsbetændelse.
Hvis katten ikke behandles udvikler betændelsen sig til en kronisk tilstand, hvor tænderne falder ud. Betændelse kan i nogle tilfælde gribe over på kæbeknoglen.
De første tegn på en alvorlig betændelse i tandkødet er blødninger fra tandkødet.
Ejeren opdager blod fra mundhulen i forbindelse med optagelse af foder eller i forbindelse med leg, hvor katten bider i forskellige ting. Disse blødninger fra tandkødet, kan være indgangs port, hvor bakterier kan trænge ind i den øvrige blodbane, hvilket i værste fald kan give en betændelse i livsvigtige organer, som f.eks.lunger, hjerte og nyrer.
Når tandkødsbetændelsen er fremskreden, får katten i mange tilfælde nedsat eller ophørt appetit. Der kan ses smerteytringer i forbindelse med foderoptagelse.

Hvad kan jeg gøre?
Når man opdager belægninger på tænderne, skal katten undersøges for evt. at få en tandrensning. Dyrlægen vil fjerne belægningerne og vurdere om der er betændelse i tandkødet. Hvis det er tilfældet, kan en behandling med antibiotika blive nødvendig. Hvis lidelsen er fremskreden vil man i nogle tilfælde give antibiotika før den egentlige tandrensning. Er der løse tænder, som følge af en fremskreden betændelse, vil disse som regel blive trukket ud.
Man bør få efterset tænder i forbindelse med sundhedseftersyn.

Indlægget Tandkødsbetændelse blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Giardia https://www.dyrlaegevagten.dk/giardia-2/ Mon, 18 Jul 2016 11:20:13 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/giardia-2/ Giardia er en snylter (parasit), som kan forårsage diarré hos dyr og mennesker. Smitte sker ved optagelse af pasitten gennem munden. Når parasitten når tyndtarmen sætter den sig fast og fremkalder en betændelsestilstand i fordøjelsessystemet. Herved nedsættes foderoptagelsen og katten kan få diarré.Giardia smitte kan forekomme via forurenet drikkevand og forurenet foder.Sygdommen kan forløbe akut […]

Indlægget Giardia blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Giardia er en snylter (parasit), som kan forårsage diarré hos dyr og mennesker. Smitte sker ved optagelse af pasitten gennem munden. Når parasitten når tyndtarmen sætter den sig fast og fremkalder en betændelsestilstand i fordøjelsessystemet. Herved nedsættes foderoptagelsen og katten kan få diarré.

Giardia smitte kan forekomme via forurenet drikkevand og forurenet foder.

Sygdommen kan forløbe akut eller kronisk; men de fleste infektioner forløber uden tegn på sygdom. Når sygdommen optræder, er det som regel hos yngre katte, hvor man ser en vedvarende diarré og som følge heraf utrivelighed.

HVAD KAN JEG GØRE?
Hvis katten får diarré kan det skyldes giardia.

Man kan påvise parasitten ved at undersøge en afføringsprøve under mikroskop. Det er ikke altid, parasitten er til stede i afføringen. Derfor er en negativ diagnose ikke altid er en sikkerhed for, at parasitten ikke opholder sig i tarmen.

Undertiden kan det derfor være nødvendigt at gentage denne undersøgelse med nogle dages mellemrum.

Hvis katten har fået konstateret giardia, vil en medicinsk behandling i de akutte tilfælde, som regel kunne helbrede. Hvor imod de mere kroniske giardia tilfælde kan kræve noget længere behandlingsforløb.  

Der er i udlandet udviklet vacciner mod sygdommen.   

Indlægget Giardia blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Leverlidelse https://www.dyrlaegevagten.dk/leverlidelse-2/ Mon, 18 Jul 2016 07:25:27 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/leverlidelse-2/ Leveren er den største kirtel i kroppen og den udøver mange vigtige funktioner.På grund af leverens nøglefunktion i mange stofskifteprocesser er den udsat for at blive påvirket af en lang række sygdomme.Leverlidelser er alle former for sygdomme, som berører leveren (f.eks. stofskiftesygdomme) og kan forekommer hos alle dyr i alle aldre.Vores viden om leverlidelser er […]

Indlægget Leverlidelse blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Leveren er den største kirtel i kroppen og den udøver mange vigtige funktioner.

På grund af leverens nøglefunktion i mange stofskifteprocesser er den udsat for at blive påvirket af en lang række sygdomme.

Leverlidelser er alle former for sygdomme, som berører leveren (f.eks. stofskiftesygdomme) og kan forekommer hos alle dyr i alle aldre.

Vores viden om leverlidelser er øget betydeligt indenfor den sidste årrække, og der er ligeledes sket store fremskridt indenfor behandlingen af disse sygdomme.

Symptomer på leverlidelse.

De mere almindelige tegn på leverlidelse hos voksne katte er følgende:

  1. Manglende appetit og vægttab.   
  2. Depression (mindre energi og interesse for almindelig dagligdags rutiner).   
  3. Gulsot (tandkødet, det hvide i øjnene og evt. huden bliver gullig).   
  4. Øget tørst.   
  5. Evt. mørkfarvet urin.

Andre symptomer, der kan forbindes med leverlidelse kan f.eks. være væskeophobning i bughulen, blegt, evt. blødende tandkød.Kattens mave kan være udspilet på grund af væskeophobning og forstørrelse af leveren i bughulen. Dette kan af og til fejlagtigt foranledige ejeren til at tro, at katten er overvægtig eller i hvert fald har taget på i vægt.

Disse symptomer kan komme meget hurtigt, eller udvikle sig lidt efter lidt. Der kan være andre sygdomme, der har lignende symptomer, så det er vigtigt at bringe dyret til dyrlæge.

Årsager til leverlidelse.
Der kan være mange grunde til leverlidelse. Ofte kan der ikke stilles en specifik diagnose. Nogle af årsagerne kan være følgende:

  1. Virus og/eller bakteriel infektion.   
  2. Giftige stoffer som dyret evt. har spist.   
  3. Ændret blodtilstrømning til leveren som resultat af en hjertesygdom eller en medfødt misdannelse.

Hos katte kan noget som simpelt som manglede appetit (f.eks. hvis de ikke spiser 2 – 4 dage) medføre et begyndende leversvigt, som kan være livsfarlig for katten. 

Leverlidelse kan opstå, når der sker en forøget fedtdannelse i leveren. Mægden af fedt fortsætter med at ophobes indtil leveren fuldstændigt hindres i sin funktion. Der er ikke megen viden om dette problem, men dyrlægen vil kunne vudere omfanget af sygdommen, og ordinære passende medicin.

Behandling.
I behandling af en leverlidelse er fire mål:

  1. At fjerne årsagen, såfremt det er muligt (f.eks. gift eller andre giftige stof-   
  2. fer).   
  3. Minimere den skadelige påvirkning af leveren.   
  4. Sørge for opheling og genopbygning.   
  5. Opreholde dyrets liv indtil en tilstrækkelig leverfunktion er genoprettet.

Behandlingen af leverlidelsen vil variere alt efter årsagen til sygdommen. Katte, som har en leverlidelse, kan måske nøjes med at være indlagt på dyrehospital i kortere eller længere tid, blive plejet, samt få tildelt et diætfoder, og komme sig igen. Hvis katten derimod har pådraget sig en infektion, vil behandlingen muligvis rette sig mod en behandling med antibiotica.

Ved en leverlidelse ødelægges de enkelte leverceller. Efterhånden som flere og flere celler ødelægges, nedsætter det hele organets funktion og kan resultere i leversvigt. Heldigvis for både dyr og mennesker har leveren en stor reservekapacitet, og til forskel fra nogle af de andre organer i kroppen, kan leveren gendanne nye leverceller.

Hvis man derfor fjerner årsagen til sygdommen og sætter ind med en effektiv diæt, er chancerne for helbredelse gode.

Ernæringsvejledning.
Ofte er foderet den eneste måde, hvorpå man kan begrænse leverlidelsen. Målet med ernærings rigtigt foder er at reducere symptomerne på sygdom, som kan forbindes med leversvigt og samtidig sørge for optimale betingelser for gendannelse af leveren.

Den ernæringsrigtige diæt tilpasses således, at dyret får optimale mængder af protein, kulhydrater, fedt, vitaminer og mineraler. Ved hjælp af optimal ernæring nedsættes leverens arbejdsbyrde. Store mængder af protein bør undgås, idet dette øger arbejdspresset på leveren. Der bør lægges speciel vægt på energiindholdet i diæten.

Energiindholdet bør være til stede i form af letfordøjelige kulhydrater og fedt af høj kvalitet.

I behandlingsforløbet er det yderst vigtigt, at katten ikke indtager andet end den foreskrevne medicin og diæt, som er anbefalet og ordineret af dyrlægen. I modsat fald vil effekten af diæten blive forringet, og din kat vil derfor komme til at lide med sygdommen længere end nødvendigt.

Det er vigtigt udelukkende at fodre med den forskrevne diæt. Man skal derfor være tålmodig, men bestemt over for katten i denne periode, idet effekten af diæten, og dermed kattens helbredelse, i høj grad afhænger af, at der kun fodres med diætfoder.

Pleje i hjemmet.
Når dyret atter er hjemme igen, vil det kræve speciel pleje. Det er særdeles vigtigt at sørge for, at katten har fri adgang til frisk drikkevand. Man bør følge instruktionerne såfremt dyret har fået ordineret medicin eller fået foreskrevet diæt. Det er vigtigt, at medicin gives i hele den periode, den er ordineret til. Såfremt der opstår spørgsmål undervejs, bør man kontakte sin dyrlæge. Hold øje med at dyret ikke får symptomer, der kan forbindes med leverlidelse. Såfremt symptomerne ikke er væk eller de opstår igen, bør man straks kontakte sin dyrlæge.

Indlægget Leverlidelse blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Insulinchok https://www.dyrlaegevagten.dk/insulinchok-2/ Sun, 03 Jul 2016 17:34:04 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/insulinchok-2/ Årsag til insulinchok kan skyldes, at man fortsætter med at behandle med insulin, selv om katten er holdt op med at spise.Koncentrationen af sukker i blodet falder herved, og man kan se, at katten virker mere træt og fraværende. I de værste tilfælde kan der opstå krampe, hvorfor det straks vil være nødvendigt at indgive […]

Indlægget Insulinchok blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Årsag til insulinchok kan skyldes, at man fortsætter med at behandle med insulin, selv om katten er holdt op med at spise.

Koncentrationen af sukker i blodet falder herved, og man kan se, at katten virker mere træt og fraværende. I de værste tilfælde kan der opstå krampe, hvorfor det straks vil være nødvendigt at indgive sukkervand.

Kan katten ikke drikke, kan man påsmøre honning/sirup på kattens tunge og tandkød. Man bør straks kontakte dyrlæge.

Indlægget Insulinchok blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Eosinofil granulom https://www.dyrlaegevagten.dk/eosinofil-granulom/ Thu, 30 Jun 2016 21:00:58 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/eosinofil-granulom/ Denne sygdom er lokaliseret til huden og optræder som regel i hovedet, omkring læber og mundslimhinde. Lidelsen kan også forekomme på den øvrige del af kroppen. Man ser en fortykket, velafgrænset lyserød hud belagt med rødbrune skorper. I reglen vil katten kradse eller klø sig på de angrebne steder, hvis den har mulighed for det.Sygdommen […]

Indlægget Eosinofil granulom blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Denne sygdom er lokaliseret til huden og optræder som regel i hovedet, omkring læber og mundslimhinde. Lidelsen kan også forekomme på den øvrige del af kroppen. Man ser en fortykket, velafgrænset lyserød hud belagt med rødbrune skorper. I reglen vil katten kradse eller klø sig på de angrebne steder, hvis den har mulighed for det.

Sygdommen kan ses hos katte af begge køn og i alle aldre, dog ikke så hyppigt hos killinger.

Årsagen til sygdommen er ikke klarlagt; men mange mener, det kan være en reaktion fra kattens immunsystem.

HVAD KAN JEG GØRE?
Hvis katten får hudforandringer i hovedet, lokaliseret især til læber og mundslimhinde, kan det være tegn på eosinofil granulom. For at sikre den rigtige diagnose og behandling, er det nødvendigt at søge dyrlæge.

Det kan være nødvendigt at foretage en biopsi (se biopsi), som er en mikroskopisk undersøgelse af et eller flere stykker forandret hud for at få den rigtige diagnose.
Hvis katten lider af eosinofil granulom, er der forskellige muligheder for medicinsk behandling, som kan hjælpe. Til trods for behandling er det ikke ualmindeligt, at sygdommen viser sig igen. Derfor kan medicinsk behandling – over en længere periode – være nødvendig.  

Hos unge katte – under et år, kan man undertiden se, at sygdommen pludselig forsvinder af sig selv.

Indlægget Eosinofil granulom blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Chlamydiainfektion https://www.dyrlaegevagten.dk/chlamydiainfektion/ Wed, 29 Jun 2016 14:49:02 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/chlamydiainfektion/ Chlamydia er velkendt hos fugle, hvor sygdommen betegnes som ornithose eller på dansk papegøjesyge. Sygdommen optræder hos mennesker, men kan ses hos mange andre dyrearter herunder katte.Hos katte ses luftvejsproblemer, ligesom øjenkathar/øjenbetændelse kan være et tegn på sygdommen.Sygdommen udvikler sig over en uges tid og smitte, som opstår, sker sandsynligvis fra kat til kat ved […]

Indlægget Chlamydiainfektion blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Chlamydia er velkendt hos fugle, hvor sygdommen betegnes som ornithose eller på dansk papegøjesyge. Sygdommen optræder hos mennesker, men kan ses hos mange andre dyrearter herunder katte.

Hos katte ses luftvejsproblemer, ligesom øjenkathar/øjenbetændelse kan være et tegn på sygdommen.

Sygdommen udvikler sig over en uges tid og smitte, som opstår, sker sandsynligvis fra kat til kat ved direkte kontakt eller gennem partikler, når katten nyser.

Når infektionen begynder, er det i reglen kun det ene øje, som viser irritation.

Efter nogle dage bliver begge øjne angebet, og ejeren finder anledning til at søge dyrlæge, fordi katten ser ud til at være syg. Der kan være næse/tåreflåd, hoste og undertiden høres nysen. Forhøjet temperatur er ikke ualmindelig, nedsat ædelyst og vægttab kan også ses ved denne sygdom.

I de fleste tilfælde vurderes disse tegn, som en virusinfektion, hvorfor ejeren forventer, at sygdommen hurtigt “klinger” af. 

Chlamydiainfektionen “topper” efter 8-14 dage, derefter aftager sygdomstegnene over 2-3 uger.

Hunkatte, som tidligere har haft sygdommen, kan overføre chlamydia til livmoderen, hvorfor det ikke er ualmindeligt at se killinger med øjenproblemer på det tidspunkt, hvor øjenene normalt åbner sig ( 10 levedøgn). 

Sygdommen kan være generende specielt i katterier eller på steder, hvor der er mange katte samlet (pensioner).

Sygdommen kan overføres til mennesker, som har været i berøring med syge katte. 

HVAD KAN JEG GØRE?
Hvis katten pludselig får tåreflåd, som i løbet af et par dage udvikler sig til en egentlig øjenlidelse på et eller begge øjne, så må man søge dyrlæge. Hvis katten samtidig hoster, nyser og har nedsat eller ophørt ædelyst og forhøjet temperatur, så kunne det være et tegn på en chlamydiainfektion, hvorfor en behandling mod lidelsen bør iværksættes.

Det kan være nødvendigt at behandle øjenlidelsen med øjendråber i 2 – 3 uger, ligesom en generel medicinsk behandling, kan være nødvendig i op til 2 uger.

Man kan vaccinere mod sygdommen (se vaccination), hvorfor sygdommen kan kontrolleres. 

Indlægget Chlamydiainfektion blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Brok https://www.dyrlaegevagten.dk/brok-2/ Wed, 22 Jun 2016 18:47:52 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/brok-2/ Ved brok forstås en unormal fremtrængen af et organ (eller dele deraf) gennem væggen i en legemeshule.Brok kan forekomme som lyskebrok, bugbrok, mellemkødsbrok, navlebrok og brok fra bughule til brysthule.NavlebrokNavlebrok forekommer hos killinger lige ofte hos begge køn. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor navlebrok opstår, men måske kan det være arveligt betinget. Navlebrokket kan […]

Indlægget Brok blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Ved brok forstås en unormal fremtrængen af et organ (eller dele deraf) gennem væggen i en legemeshule.

Brok kan forekomme som lyskebrok, bugbrok, mellemkødsbrok, navlebrok og brok fra bughule til brysthule.

Navlebrok
Navlebrok forekommer hos killinger lige ofte hos begge køn. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor navlebrok opstår, men måske kan det være arveligt betinget. Navlebrokket kan variere i størrelse, men findes i det fleste tilfælde som en blød hævelse på navlestedet.

Hvad kan jeg gøre?

Hvis navlebrokket kan “puttes” tilbage i bughulen kan man vente med at lade killingen operere indtil den er ca. ½ års tid. Kan man ikke ” putte ” brokket tilbage i bughulen, må man konsultere dyrlæge. Eneste mulighed for behandling er operation.

Lyskebrok

Lyskebrok optræder som en hævelse imellem bagbenene bag ved de bagerste mælkekirtler. Man kan evt. føle en blød hævelse. Lyskebrok forekommer sjældent hos kat. Eneste behandlingsmulighed er operation.

Mellemkødsbrok

Bemærk, mellemkødsbrok ses som en hævelse på siden af endetarmsåbningen og haleroden. Katten kan have vanskeligt ved at komme af med afføringen.

Mellemkødsbrok ses sjældent hos kat.

Hvad kan jeg gøre?

Hvis man opdager en blød hævelse på en eller begge sider af haleroden på katten, må man konsultere dyrlæge for at få at vide, om katten har mellemkødsbrok. Eneste behandling er operation.

Bugbrok

Bugbrok ses som en pludselig opstået hævelse på kroppen af katten. Bugbrokket skyldes i reglen altid uheld. Det ses i forbindelse med trafikskade, og efter indtrægende fremmedlegemer til bughulen.

Hvad kan jeg gøre?

Hvis man pludselig ser en akut opstået hævelse under huden, må man straks kontakte dyrlæge for at få vide om katten har et bugbrok. Eneste behandling er operation.

Mellemgulvsbrok

Mellemgulvsbrok opstår, når mellemgulvet, som sidder mellem brysthule og bughule, går i stykker. Herved kan der trænge tarme og andre organer fra bughule til brysthule. Mellemgulvsbrok ses hyppigt efter trafikskader og fald fra stor højde, f.eks. lejligheder, hvor katten falder ud af åbentstående vinduer.

Katten vil have vejrtrækningsbesvær og man vil se, at den trækker vejret med “maven”. Endvidere vil den have tilbøjelighed til at være “siddende” på halen.

Hvad kan jeg gøre?

Opdager man, at katten pludselig trækker vejret på en unormal måde, bør man søge dyrlæge, for at få at vide om katten har mellemgulvsbrok. Eneste behandlingsmulighed er operation.

Indlægget Brok blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>