Katte Hos dyrlægen – Dyrlægevagten https://www.dyrlaegevagten.dk Velkommen Fri, 19 Jan 2018 11:28:52 +0000 da-DK hourly 1 Sterilisation https://www.dyrlaegevagten.dk/sterilisation-2/ Wed, 24 Aug 2016 20:04:28 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/sterilisation-2/ Hvordan foregår en sterilisation?En sådan operation foregår under bedøvelse. Normalt fjernes begge æggestokke, æggeledere samt selve livmoderen gennem et snit i bugvæggen. Derved ophæves dyrenes forplantningsevne. De kan ikke komme i løbetid mere. I de allerfleste tilfælde kommer dyrene sig særdeles hurtigt efter operationen. Nogle gange er dyrene indlagt en dag eller to efter operationen. […]

Indlægget Sterilisation blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Hvordan foregår en sterilisation?
En sådan operation foregår under bedøvelse. Normalt fjernes begge æggestokke, æggeledere samt selve livmoderen gennem et snit i bugvæggen. Derved ophæves dyrenes forplantningsevne. De kan ikke komme i løbetid mere. I de allerfleste tilfælde kommer dyrene sig særdeles hurtigt efter operationen. Nogle gange er dyrene indlagt en dag eller to efter operationen. I andre tilfælde kan de komme hjem igen samme dag.

Operationen kan foretages allerede i 6 – 9 måneders alderen. I nogle tilfælde inden deres første løbetid, men hunkatte bør have haft første løbetid før sterilisationen.

Hunkatte – prævention
Hunkatte kan få p-piller. Der gives 1 tablet een gang ugentlig uden afbrydelse i hele kattens liv.

Normalt starter man med at give katten p-piller, når den er 4½-5½ måneder gammel. Hvis katten er født om vinteren, er det dog nødvendigt at starte i 3½-4½ måneders alderen, da det tiltagende dagslys i februar/marts/april måned kan bevirke, at hunkatten bliver tidligere kønsmoden.

Indlægget Sterilisation blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Operationspatienten https://www.dyrlaegevagten.dk/operationspatienten-2/ Sat, 20 Aug 2016 15:42:33 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/operationspatienten-2/ Når man har besluttet sig for at lade sin kat operere, er det væsentligste, at man har tillid til den kirurg, som skal udføre operationen.Hvis man ønsker katten opereret, er der nogle generelle retningslinier, som man for dyrets skyld skal følge.De fleste bedøvelsesmidler medfører, at katten udløser sin brækningsrefleks. Derfor skal katte, hvor man har […]

Indlægget Operationspatienten blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Når man har besluttet sig for at lade sin kat operere, er det væsentligste, at man har tillid til den kirurg, som skal udføre operationen.

Hvis man ønsker katten opereret, er der nogle generelle retningslinier, som man for dyrets skyld skal følge.

De fleste bedøvelsesmidler medfører, at katten udløser sin brækningsrefleks. Derfor skal katte, hvor man har planlagt en operation, altid fastes  – mindst 8 timer før en bedøvelse påbegyndes. Herved mindsker man risikoen for, at dyret brækker sig under bedøvelsen. Under en brækning kan der være risiko for fejlsynkning.

Selvom bedøvelsesmidlerne er blevet væsentlig bedre i de senere år, er der altid en forskel på, hvordan kattene reagerer på bedøvelsesmidlerne.

Før bedøvelsen
I de fleste tilfælde vil katten få en injektion med bedøvelsesmidlet i nakken eller i låret, hvilket medfører, at katten begynder at falde til ro i løbet af få minutter.

Når katten er bedøvet, kan dyrlægen udføre mindre operationer, uden at katten kan føle smerte.
Hvis det er en længerevarende operation lægger dyrlægen en slange (tubus) i luftrøret og ved dyrets vejrtrækning indføres bedøvelsesgasserne og ilt via et narkoseapparat. 

Under bedøvelsen
Dyret er i en tilstand, hvor det ikke føler smerte, selvom der udføres kirurgi. Hvis operationen strækker sig over længere tid, vil man ofte tilføre væske gennem en blodåre.

Efter operationen
Når operationen er afsluttet, afbryder man for bedøvelsesgasserne. Man sørger for at patienten ligger på et blødt og varm leje.
Efter et stykke tid kommer katten til bevidsthed. Den tid, der går før bevidstheden kommer igen, kan variere ganske betydeligt. Selvom to katte er blevet bedøvet på samme måde og har været bedøvet den samme tid, så kan opvågningsfasen variere ganske betydeligt. Årsagen til denne variation er ikke kendt med sikkerhed. 

Under opvågningen kan katten afgive forskellige “drømmelyde”, hvilket  kan forlede andre til at tro, at dyret lider. Under opvågningen forsøger nogle dyr at komme på benene, før bedøvelsesmidlet er helt ude af kroppen.

Når bedøvelsen er ved at være overstået (ude af opvågningsfasen), vil katten i mange tilfælde modtage smertestillende medicin, således at katten ikke føler smerte, når den igen er i helt vågen tilstand.

I de følgende dage vil dyret modtage smertestillende medicin, hvis det skønnes nødvendigt.

Hvis dyrlægen har syet operationssåret med tråde, som ikke selv forsvinder, vil man sædvanligvis fjerne trådene 10 dage efter operationen.

Indlægget Operationspatienten blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Ormekur https://www.dyrlaegevagten.dk/ormekur-2/ Sun, 14 Aug 2016 20:02:31 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/ormekur-2/ Man kan undertiden finde orm i kattens opkast eller afføring. Før man begynder at behandle sin kat mod orm, er det nødvendigt enten at aflevere en orm til dyrlæge og/eller få foretaget en mikroskopisk undersøgelse af afføringen. I mange tilfælde vil en afføringsprøve kunne be/afkræfte om katten har orm. Dyrlægen vil da kunne finde ud […]

Indlægget Ormekur blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Man kan undertiden finde orm i kattens opkast eller afføring. Før man begynder at behandle sin kat mod orm, er det nødvendigt enten at aflevere en orm til dyrlæge og/eller få foretaget en mikroskopisk undersøgelse af afføringen. I mange tilfælde vil en afføringsprøve kunne be/afkræfte om katten har orm.

Dyrlægen vil da kunne finde ud af, hvilken ormetype katten har, og herved enten udlevere eller receptordinere det korrekte lægemiddel til katten.

Indlægget Ormekur blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Akupunktur https://www.dyrlaegevagten.dk/akupunktur-2/ Mon, 25 Jul 2016 08:02:51 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/akupunktur-2/ Akupunktur er en behandlingsform, som kun må udføres af dyrlæger. Før man lader sin kat behandle med akupunktur, er det nødvendigt, at man er sikker på, hvad katten fejler. Behandlingen foregår ved, at såkaldte akupunkturnåle indstikkes gennem huden. I forvejen har dyrlægen opsøgt dyrets akupunkturpunkter. Behandlingen accepteres af de fleste dyr. Dette skyldes, at akupunkturnålene […]

Indlægget Akupunktur blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Akupunktur er en behandlingsform, som kun må udføres af dyrlæger. Før man lader sin kat behandle med akupunktur, er det nødvendigt, at man er sikker på, hvad katten fejler.

Behandlingen foregår ved, at såkaldte akupunkturnåle indstikkes gennem huden. I forvejen har dyrlægen opsøgt dyrets akupunkturpunkter. Behandlingen accepteres af de fleste dyr. Dette skyldes, at akupunkturnålene er så tynde og bøjelige, at indstikket giver en ringe smertereaktion.

Katte tolererer ikke nålestik så godt som hunde og heste.

Akupunktur kan vare fra nogle få minutter og op til ½ time. Det kan evt. være nødvendigt at gentage behandlingen med dage eller ugers mellemrum. 

Hvad kan jeg gøre?
Før man lader sin kat behandle med akupunktur, bør man være klar over, at der ikke er foretaget sikre kliniske afprøvninger/undersøgelser, som dokumenterer, at akupunktur virker.

Indlægget Akupunktur blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Kastration af hankat https://www.dyrlaegevagten.dk/kastration-af-hankat/ Mon, 11 Apr 2016 14:33:33 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/kastration-af-hankat/ Ved kastration forstås en operativ fjernelse af begge testikler. Anatomi Hankatten fødes normalt med begge testikler nedsteget i pungen. Undertiden ses fuldstændig mangel på nedstigning af den ene eller begge testikler (kryptorchisme). Den kryptorchide testikel vil da ligge i lyskekanalen eller i bughulen. Kønsdriften Ofte anskaffer man sig en killing uden at tænke over, at […]

Indlægget Kastration af hankat blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Ved kastration forstås en operativ fjernelse af begge testikler.

Anatomi
Hankatten fødes normalt med begge testikler nedsteget i pungen. Undertiden ses fuldstændig mangel på nedstigning af den ene eller begge testikler (kryptorchisme). Den kryptorchide testikel vil da ligge i lyskekanalen eller i bughulen.

Kønsdriften
Ofte anskaffer man sig en killing uden at tænke over, at den hurtigt bliver voksen. En hankat er kønsmoden allerede i 6 – 10 måneders alderen. Tidspunktet afhænger af race og årstid.

En kønsmoden hankat markerer sin kønsdrift på flere måder:

  1. Den miaver kraftigt og vedvarende, ofte til stor gene for beboerne.          
  2. Den kan tisse uden for sin bakke for derved at markere sit territorium.          
  3. Urinen lugter stærkt.          
  4. Den søger ud og bliver ofte borte i flere dage.          
  5. Den deltager gerne i slagsmål med andre hankatte om hunkattens gunst.

Hvorfor?
De ovennvænte kønsmodenhedstegn kan være meget generende for kattens mennesker, men også meget stressende for katten selv. At holde en kønsmoden kat inde er vanskeligt og i strid med dens natur. Ved at strejfe omkring kommer katten imidlertid let til skade ved trafikuheld. I slagsmål med andre katte opstår bidsår og bylder, ligesom den kan pådrage sig smitsomme sygdomme.

Kastration medfører ændringer i kattens adfærd på en række måder:

  1. Den kastrerede hankat bliver hjemme og knytter sig mere til sine mennesker.         
  2. Den bliver mere kælen og omgængelig.         
  3. Den vil holde op med at strinte urin på møbler, vægge etc.         
  4. Dens urin vil ophøre med at lugte stærkt.         
  5. Den søger ikke så hyppigt slagsmål.

Ud over ovennævnte fordele for hankattens ejer, er en kastreret hankat med til at holde vildkattebestanden nede, og derved er man med til at udføre et stykke aktivt dyreværnsarbejde.

Hvordan
Operationen udføres oftest ambulant, og skal udføres under bedøvelse af en dyrlæge. Testiklerne fjernes gennem to små snit i huden. Efter operationen skal katten helst holdes inde i 3 – 4 dage for at undgå forurering af såret.

Hvornår
Det anbefales, at kastrere så snart det er muligt. D.v.s. så snart man kan føle begge testikler.

Bivirkninger
Ved kastration bliver kattens energiforbrug mindre. Man skal derfor tilsvarende reducere dens madrationer. Katten skal kun tibydes mad to gange om dagen, og dens vægt bør regelmæssigt kontrolleres. Ved iagttagelse af disse forholdsregler kan man undgå, at den kasterede hankat bliver fedladen.

Kastrerede hankatte kan vise tendens til vandladningsbesvær (urinvejssten). Sygdommen kan dels forebygges gennem rigelig motion, samt ved fodring.

Katte drikker pr. natur meget lidt, hvorfor urinen let bliver meget koncentreret. Man kan derfor blande vand i foderet.

I forbindelse med kastrationen bør katten gennemgå en sundhedsundersøgelse, lige som det anbefales at få katten øretatoveret og vaccineret.

Indlægget Kastration af hankat blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Ultralydscaning https://www.dyrlaegevagten.dk/ultralydscaning/ Fri, 01 Apr 2016 22:31:11 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/ultralydscaning/ Ultralyd er højfrekvent lyd, det vil sige frekvensen på lyden er højere end det menneskelige øre kan opfatte. Ultralyd kan være et hjælpemiddel for dyrlægen til at finde ud, hvad katten fejler. Undersøgelse med ultralyd er smertefri for dyret, og apparatet udsender ioniserende stråler, hvilket betyder, at det ikke er nødendigt at træffe foransanstaltninger, som […]

Indlægget Ultralydscaning blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Ultralyd er højfrekvent lyd, det vil sige frekvensen på lyden er højere end det menneskelige øre kan opfatte.

Ultralyd kan være et hjælpemiddel for dyrlægen til at finde ud, hvad katten fejler. Undersøgelse med ultralyd er smertefri for dyret, og apparatet udsender ioniserende stråler, hvilket betyder, at det ikke er nødendigt at træffe foransanstaltninger, som forhindrer stråling, – altså der er ingen strålingsfare ved at bruge ultralyd.

Hvis man skal undersøge en kat med ultralyd, vil det ofte være nødvendigt at klippe pelsen. Ønsker man at få at vide, om katten f.eks. er drægtig, hvilket kan ske ca. 21 dage efter parring, er det nødvendigt at afklippe hårene på bugen. 

Fordi ultralydbølger let trænger igennem bløddele og væske, er der også mulighed for at undersøge kattens indvendige organer, hjerte, lever, nyrer og andet. Ultralyd vil også kunne be eller afkræfte om katten skal have killinger ca. tre uger efter parring.

Ultralydscanning kan være et værdifuldt hjælpemiddel til undersøgelse af katte, men kan ikke erstatte allerede kendte undersøgelsesmetoder.

Indlægget Ultralydscaning blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Bedøvelse https://www.dyrlaegevagten.dk/bedoevelse-2/ Mon, 14 Mar 2016 02:11:47 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/bedoevelse-2/ Kirurgi er uløseligt forbundet med en eller anden form for bedøvelse (anæstesi), men også i forbindelse med mange undersøgelser og behandlinger kan det være nødvendigt at give katten en form for beroligelse eller bedøvelse.Hvilken bedøvels dyrlægen vælger i den aktuelle situation er afhængig af flere faktorer:Indgrebets art og varighed, partientens størrelse, alder, ernæringstilstand, psykiske og […]

Indlægget Bedøvelse blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Kirurgi er uløseligt forbundet med en eller anden form for bedøvelse (anæstesi), men også i forbindelse med mange undersøgelser og behandlinger kan det være nødvendigt at give katten en form for beroligelse eller bedøvelse.

Hvilken bedøvels dyrlægen vælger i den aktuelle situation er afhængig af flere faktorer:

Indgrebets art og varighed, partientens størrelse, alder, ernæringstilstand, psykiske og fysiske tilstand.

Ved fjernelse af små vorter og suturering af mindre sår, kan man som regel nøjes med at lokalbedøve det område, der skal behandles. Den lokale bedøvelse kan evt. suppleres med en beroligende indsprøjtning.

Langt de fleste større indgreb kræver dog, at katten totalbedøves.

Til frembringelse af universel bedøvelse kan flere metoder og stoffer med vidt forskellige virkning benyttes.

Enhver bedøvelse er forbundet med risiko, om end denne risiko med moderne bedøvelsesmidler er meget lille. For at nedsætte risikoen til et absolut minimum er der enkelte forholdsregler man skal iagttage. Patienten fastes i 12 – 24 timer. Før bedøvelsen gennemføres en klinisk undersøgelse af patienten, specielt undersøges kredsløb, hjerte og lunger.

Ved én type bedøvelse gives bedøvelsesmidlet i form af indspøjtning i muskulaturen eller direkte i en blodåre. Ved denne form er der også mulighed for at give patienten et stof, som ophæver bedøvelsen.

Den bedøvelsesform, der anvendes i langt de fleste tifælde, er en type, hvor man kombinerer flere metoder med hinanden: ½ – 1 time før den egentlige bedøvelse får patienten en beroligende indsprøjtning.

Bedøvelsen indledes med en indsprøjtning af sovemidlet i en blodåre. Når patienten efter nogle sekunder er faldet i søvn indføres en sonde med en oppustelig manchet i luftrøret.

Herefter kobles patienten til et bedøvelsesapparat, hvor bedøvelsesmidlerne og ilt via et slangesystem føres til lungerne.

Efter bedøvelsen er det vigtigt at patienten får den fornødne fred og ro. Der kan gå op til et døgn, hvor patienten kan være påvirket af bedøvelsen. Symptomerne kan være træthed, svimmelhed og kulderystelse.

Indlægget Bedøvelse blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Vaccination https://www.dyrlaegevagten.dk/vaccination-2/ Sun, 13 Mar 2016 12:35:24 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/vaccination-2/ Ved vaccination forstås en indsprøjtning med det smitstof (virus eller bakterie), der er årsag til sygdommen, således at dyret danner antistoffer imod smitstoffet.For ikke at forårsage sygdom, men alligevel være i stand til at påvirke immunsystemet til at danne antistoffer, må smitstoffet i en vaccine gives i en ændret form.Dette kan enten være som dræbt […]

Indlægget Vaccination blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Ved vaccination forstås en indsprøjtning med det smitstof (virus eller bakterie), der er årsag til sygdommen, således at dyret danner antistoffer imod smitstoffet.

For ikke at forårsage sygdom, men alligevel være i stand til at påvirke immunsystemet til at danne antistoffer, må smitstoffet i en vaccine gives i en ændret form.

Dette kan enten være som dræbt eller levende smitstof.

Ved at anvende dræbt smitstof (dræbt vaccine) hindrer man en opformering af smitstoffet i dyret efter vaccinationen, og på grund af det store indhold af dræbte antigener i vaccinen, vil dyret danne høje antistoffer overfor de enkelte komponenter. Man får således på en sikker måde vaccineret dyret mod de forskellige infektioner, uden risiko for at påføre dyret nogen sygdom eller andre bivirkninger, der kan følge anvendelsen af levende smitstof i en vaccine (levende vaccine).

Hvad er maternelle antistoffer?
Straks efter fødslen modtager killingen antistoffer fra moderen igennem råmælken. Disse antistoffer passerer igennem tarmene og bliver optaget i blodet, hvor de beskytter killingen i de første leveuger imod de infektioner, som moderen selv er immun overfor. Denne type antistoffer kaldes – MATERNELLE ANTISTOFFER – og de forsvinder langsomt indenfor de første leveuger.

Hvornår er killingen fri for maternelle antistoffer?
Dette afhænger af hvor god moderens egen beskyttelse er overfor de forskellige sygdomme. Dette er igen afhængig af moderens vaccinationsstatus samt det aktuelle smittepres i det miljø, som omgiver katten. Jo bedre moderen selv er beskyttet, jo flere antistoffer overføres via råmælken, – jo højere bliver killingens antistofindhold i blodet og jo længere er den nyfødte killing beskyttet. Maternelle antistoffer kan yde beskyttelse i op til 16 uger efter fødslen.

Hvornår kan man påbegynde vaccination?
Foruden at beskytte killingen mod sygdom vil de maternelle antistoffer også blokere for effekten af en vaccination. Først når killingen har et meget lavt indhold i blodet af maternelle antistoffer og dermed er helt modtagelig for smitte, kan man gennem vaccination aktivere killingens eget immunsystem. Da det tidspunkt, hvor killingen er fri for maternel immunitet, er forskelligt fra sygdom til sygdom og fra killing til killing, vil dyrlægen under hensyntagen til risikoen for smittepåvirkning fra det miljø, der omgiver killingen, fastlægge det bedste tidpsunkt for påbegyndelse af et vaccinationsprogram.

Vaccinationsprogram

Såfremt man ønsker sin killing bedst muligt beskyttet, kan nedenstående vaccinationsprogram følges:

  1. Første vaccination i 12. leveuge.     
  2. Anden vaccination i 16. leveuge.     
  3. Årlig revaccination.

Såfremt vaccination påbegyndes før 12. leveuge gives yderligere 2 basisvaccinationer ved 12 og 16 uger.

Kan der alligevel trods vaccination forekommer sygdomsudbrud blandt de vaccinerede katte?
Ja, det kan der. Det gælder hos mennesker og dyr, at enhver immunitet kan gennembrydes. Dels er der forskel på de enkelte individers evne til at danne antistoffer efter en vaccination, og dels er smittepresset forskelligt afhængig af det omgivende miljø. Endvidere kan individets modstandskraft nedsættes af mange årsager, som f.eks. anden sygdom, ormeangreb og stress. Imidlertid vil et sygdomsudbrud på en vaccineret kat ofte bliver mildere end på en ikke vaccineret kat.

Er der nogen risiko forbundet med vaccination?
Bivirkninger er ydest sjældne, men kan dog forekomme. Katten kan blive lidt nedstemt, og der kan på injektionsstedet ses mindre hævelser, som normalt forsvinder på få dage. Allergiske reaktioner er ligeledes sjældne såvel ved første som ved senere vaccinationer.

Kattesyge
Kattesyge (panleukopeni) forårsages af et virus, feline panleukopenia virus (FPLV), er et parvovirus. Sygdommen er især farlig for killinger, hvor dødeligheden er høj, men også ældre katte kan smittes. Sygdommen viser sig ved høj feber, nedstemthed, opkastninger, diarré og appetitløshed. Mange katte bliver kronisk syge med udtalt utrivelighed.

Kattesyge kan overføres både direkte fra kat til kat eller smitte via det omgivende miljø, hvor smitstoffet kan overleve i lang tid.

Katteinfluenza
Katteinfluenza er en fællesbetegnelse for 2 forskellige virusinfektioner, Rhinotrachitis og Caliciviriusinfektion.

Rhinotracheitis, forårsages af katte herpesvirus (FVR) og er en af de mest almindelige årsager til luftvejsinfektioner hos katte.

Sygdommen forløber ofte uden væsentlige sygdomstegn, men kan særlig hos killinger være alvorlig og føre til døden. Symptomerne er feber, nedstemthed, nysen og øjenflåd, hævelser ved øjnene samt spytflåd. Mange katte bliver efter overstået sygdom kronisk inficeret, og kan fra tid til anden sprede smitte.

Calicivirusinfektion, forårsages af katte calicivirus (FCV), der ligesom herpesvirusinfektionen er meget almindelig. Symptomerne omfatter feber, besværet vejrtrækning samt strittende hårlag. Endvidere optræder sårdannelse på tunge og i svælget, samt flåd fra øjne og næse.Ofte optræder calivicirusinfektion sammen med rhinotracheitis, og de evt. tilstødende bakterielle infektioner kan forårsage lungebetændelse og føre til dødsfald.

Chlamydia-infektion
Chlamydiainfektion hos katte er en meget smitsom sygdom, der forårsages af “chlamydia psittaci”. Sygdommen viser sig som betændelse i kattens øjne, oftest begyndende i et øje og efter 5 – 7 dage også i det andet øje. Katten kan få feber og evt. flåd fra næsen, spisevægring og vægttab. Chlamydiainfektion kan behandles med antibiotika.

Indlægget Vaccination blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Vaccineret – Hvad sker der? https://www.dyrlaegevagten.dk/vaccineret-hvad-sker-der-2/ Fri, 11 Mar 2016 05:47:02 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/vaccineret-hvad-sker-der-2/ Som det ses i omtalen af de forskellige viruslidelser hos katte, findes der ikke nogen specifik behandling af disse sygdomme. Indtil organismen selv har overvundet den tilstedeværende virussygdom, kan der kun gives støttende behandling. Virus kan altså ikke, som det er tilfældet med bakterier, påvirkes af antibiotika (f.eks. penicillin). Det medfører, at dyrets mulighed for at […]

Indlægget Vaccineret – Hvad sker der? blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Som det ses i omtalen af de forskellige viruslidelser hos katte, findes der ikke nogen specifik behandling af disse sygdomme. Indtil organismen selv har overvundet den tilstedeværende virussygdom, kan der kun gives støttende behandling.

Virus kan altså ikke, som det er tilfældet med bakterier, påvirkes af antibiotika (f.eks. penicillin). Det medfører, at dyrets mulighed for at overvinde en virusinfektion er afhængig af dets egen evne til at danne antistoffer mod den pågældende virus. Derfor vil helt unge og gamle svækkede dyr være særligt udsatte ved et virusangreb.

Da de fleste af de aktuelle viruslidelser hos katte kan være livstruende, vil disse lidelser stå som oplagte repræsentanter for det kendte udtryk “forebyggelse er bedre end helbredelse”.

Heldigvis er det sådan, at der til forebyggelse af langt de fleste viruslidelser er udviklet effektive vacciner, der giver en god beskyttelse mod de enkelte virussygdomme.

Ved en vaccination sker der det, at man ved indsprøjtning tilfører dyrets organisme dødt eller svækket virusmateriale og derved aktiverer de antistofdannende organer til dannelse af antistof mod det pågældende virus. Vaccinevirus er dødt eller svækket, således at det ikke er i stand til at påføre dyret sygdommen.

I starten vaccineres dyret 2 gange med ca. en måneds mellemrum for at opnå dannelsen af antistoffer i en mængde, der giver beskyttelse et år. Derefter skal dyret blot revaccineres en gang om året for at vedligeholde denne beskyttelse.

I dag er det mest almindeligt at vaccinere med såkaldte kombinationsvacciner, der indeholder flere af de farligste og mest alindeligt forekommende virustyper. Det gælder f.eks. kombinationsvacciner mod kattevirussygdomme.

Virussygdomme er oftest meget smitsomme, og da de er vanskelige at behandle, vil der i en del situationer være krav om, at katte skal være vaccinerede mod dem. Ved udlandsrejser vil mindstekravet for de fleste lande være, at katten er vaccineret mod rabies (hundegalskab). Her er det vigtigt at huske, at vaccinationen skal være foretaget mindt 30 dage før afrejsen.

Vaccinationer er også påkravet ved ophold på dyrepensioner, dyrehospitaler, ved deltagelse i katteudstillinger samt andre arrangementer, hvor mange dyr samles, da virus her hurtigt vil kunne spredes.

Derfor er det vigtigt, at dyrene er beskyttede.

Se vaccination.

Indlægget Vaccineret – Hvad sker der? blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Røntgen https://www.dyrlaegevagten.dk/roentgen-2/ Wed, 06 Jan 2016 23:57:02 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/roentgen-2/ Wilhelm Conrad Röntgen levede fra 1845 – 1923. Han var fysiker ved universitetet i Würzburg, hvor han i 1895 opdagede  nye stråler, som han kaldte “X- stråler”.   Senere blev disse stråler bedre kendt som røntgenstråler.Røntgenstråler opstår, når elektroner med en fart på ca. 300.000 km i sekundet opfanges af og standses af et fast stof. […]

Indlægget Røntgen blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Wilhelm Conrad Röntgen levede fra 1845 – 1923. Han var fysiker ved universitetet i Würzburg, hvor han i 1895 opdagede  nye stråler, som han kaldte “X- stråler”.  
Senere blev disse stråler bedre kendt som røntgenstråler.

Røntgenstråler opstår, når elektroner med en fart på ca. 300.000 km i sekundet opfanges af og standses af et fast stof. Strålerne bevæger sig i bølger og måles i bølgelængde og energi.

For at illustrere, hvad bølger og bølgelængde er, må man forestille sig, hvad der sker, når man kaster en sten i stillestående vand. I det øjeblik stenen rammer vandoverfladen, vil der komme større og større bølger, hvilket ser ud som om vandet bevæger sig, men det gør det faktisk ikke. Kraften som giver vandet bevægelse, kommer fra centrum, hvor stenen ramte vandoverfladen.

Bølgelængden eller ringe i vandet er afstanden fra bølgetop til bølgetop eller bølgedal til bølgedal.Røntgenstråler er kraftbølger, som har en bølgelængde 1/10.000 af lystes bølgelængde. Røntgen kan derfor trænge igennem materialer, som synligt lys ikke kan. Når røntgenstrålerne trænger igennem et materiale kan disse opfanges på en røntgenfilm.

Røntgenfilm består af en lysfølsom emulsion tilsat en sølvforbindelse. Når røntgenstrålerne rammer filmen, sker der en sværtning. Denne sværtning varierer efter tykkelsen på objektet, som røntgenstrålerne trænger igennem.
Når røntgenfilmen herefter fremkaldes bliver det usynlige billede omdannet til et synligt. Det er denne teknik, som giver et røntgenbillede.

Røntgenstråler kan selv i små mængder virke skadelige. Det er især æggestokke, testikler og knoglemarv, som bliver beskadiget. Derfor anvender man bly, som beskyttelsesmiddel i form af blyforklæder til personer, som arbejder med røntgen.
I de senere år er der udviklet en teknik, hvor man ved hjælp af computer er i stand til at fremkalde og arkivere røntgenbilleder.

Indlægget Røntgen blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>