Hunde fødsler – Dyrlægevagten https://www.dyrlaegevagten.dk Velkommen Fri, 19 Jan 2018 11:28:52 +0000 da-DK hourly 1 Spolorm hvalpe https://www.dyrlaegevagten.dk/spolorm-hvalpe/ Mon, 23 Jan 2017 17:21:49 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/spolorm-hvalpe/ Hvalpe kan fødes med spolorm Hvalpe kan fødes med spolorm, som de får overført fra tæven før fødslen. Det sker mellem 42 og 47 drægtighedsdag, hvor infektive ormelarver vandrer gennem livmodervæggen til fostrene. De overførte larver vandrer til lungerne og videre til hvalpens tarm, hvor de er til stede på fødselstidspunktet. Disse orm udvikler sig […]

Indlægget Spolorm hvalpe blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Hvalpe kan fødes med spolorm

Hvalpe kan fødes med spolorm, som de får overført fra tæven før fødslen. Det sker mellem 42 og 47 drægtighedsdag, hvor infektive ormelarver vandrer gennem livmodervæggen til fostrene. De overførte larver vandrer til lungerne og videre til hvalpens tarm, hvor de er til stede på fødselstidspunktet. Disse orm udvikler sig til kønsmodne orm og hvalpen begynder at udskille spolorm æg ved to – tre ugers alderen. Tæven slikker hvalpene, hvorved hun bliver inficeret. I løbet af kort tid udskiller tæven igen æg og herved øges infektions presset.
Samtidig smittes hvalpen gennem modermælken, når den dier. Derfor er hvalpe særligt udsatte i de første fem – otte uger efter fødsel.
Læs orm.

Hvad kan jeg gøre?
Man kan behandle hvalpene med lægemidler mod spolorm. Som regel tilråder man første ormebehandling af hvalpene, når de er tre uger gamle. Herefter hver anden uge til de er 12 uger eller indtil infektionen er under kontrol.
Smittepresset kan være større i kenneler og hundepensioner. Således er der i Danmark udført undersøgelser i 19 kenneler, hvor man fandt, at 31,6% af hundene var inficeret. Undersøgelse af afføringsprøver kan være nødvendig for at afklare, om der er skjulte infektioner. Dette kan have betydning for at vælge den rigtige behandlings strategi.

Indlægget Spolorm hvalpe blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Fodring i diegivningsperioden https://www.dyrlaegevagten.dk/fodring-i-diegivningsperioden/ Mon, 23 Jan 2017 17:21:49 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/fodring-i-diegivningsperioden/ Fodring i diegivningsperioden er vigtigt for tæven. Generelt skal tæven have et godt foder. Det er vigtigt at foderet har et højt energi indhold og en god fordøjelighed eller med andre ord har en høj biologisk værdi. Det er også vigtigt, at tæven er i god fysisk form. Det betyder, at en tæve, som er […]

Indlægget Fodring i diegivningsperioden blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Fodring i diegivningsperioden er vigtigt for tæven. Generelt skal tæven have et godt foder. Det er vigtigt at foderet har et højt energi indhold og en god fordøjelighed eller med andre ord har en høj biologisk værdi.

Det er også vigtigt, at tæven er i god fysisk form. Det betyder, at en tæve, som er undervægtig, kan have vanskeligere ved at afgive næringsstoffer til hvalpene. Hvis tæven er overvægtig, kan der være risiko for, at hun lægger sig på hvalpene, hvorved hun kan miste en eller flere hvalpe.

Tæven skal motioneres efter fødsel. Gå en lang tur; men undgå krævende fysisk aktivitet, som f.eks. agility og jagt.

Efter fødslen vil tæven begynde at producere mælk.

Den første mælk, som man kalder råmælk eller kolostrum, er særdeles vigtig for hvalpene, fordi råmælken indeholder antistoffer, som beskytter hvalpene mod infektioner i de første leveuger. Ligeledes indeholder råmælken stoffer, som fremmer afføringen i hvalpene. Tævens mælkeproduktion øges gradvist i takt med, at hvalpene patter mere og mere. Den øgede mælkeproduktion kan især hos mindre hunderacer udløse en calciummangel. Som regel viser denne calcium mangel sig 2-3 uger efter fødsel. Hunden begynder at puste mere end almindeligt, går hvileløst omkring og passer ikke hvalpene. Hvis calciumkoncentrationen i tævens blod bliver lav, kan det udløse et krampeanfald, som kan være livstruende. I disse tilfælde skal tæven under dyrlæge behandling, så hurtigt som muligt. Man kan tilføre calcium direkte i blodet, hvorved calciumkoncentration øges øjeblikkeligt og krampeanfaldet hører op. Det er ikke ualmindeligt, at samme tæve kan få et nyt anfald efter kort tid. Man kan ikke forebygge denne lidelse ved at tilføre foderet en øget mænge calcium.

Hvis tæven bliver syg eller ikke har mælk nok til hvalpene af anden årsag, så kan man købe en mælkeerstatning. Under uheldige omstændigheder, hvor tæven dør, kan det være nødvendigt at opflaske hvalpene (se evt. moderløse hvalpe).

For at tæven bliver fodret optimalt i diegivningsperioden, så vil et hvalpefoder kunne dække tævens behov. Fodermængden øges over de første to-tre uger efter fødslen. Når hvalpene skal tages fra tæven, nedsættes fodermængden i nogle dage før selve fravænningen. Herved nedsættes mælkeproduktionen og tævens mælkekirtel spænding mindskes.

For at sikre sig at hvalpene trives normalt, kan en vægtkontrol en til to gange om ugen være nødvendig.

Indlægget Fodring i diegivningsperioden blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Progesteronmåling https://www.dyrlaegevagten.dk/progesteronmaaling/ Mon, 23 Jan 2017 17:21:49 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/progesteronmaaling/ Progesteron er et hormon, som kan måles i blodet. Man kalder hormonet for drægtighedshormonet, fordi koncentrationen af hormonet øges, når hunden har ægløsning og bliver drægtig. Når hunden ikke er drægtig, er koncentrationen i blodet lav. I forbindelse med parring, kan måling af progesteron medvirke til at finde det tidspunkt, hvor tæven har ægløsning. Når […]

Indlægget Progesteronmåling blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Progesteron er et hormon, som kan måles i blodet. Man kalder hormonet for drægtighedshormonet, fordi koncentrationen af hormonet øges, når hunden har ægløsning og bliver drægtig. Når hunden ikke er drægtig, er koncentrationen i blodet lav.
I forbindelse med parring, kan måling af progesteron medvirke til at finde det tidspunkt, hvor tæven har ægløsning.
Når ægløsningen finder sted, stiger koncentrationen af progesteron pludseligt. Derfor vil måling af progesteron koncentrationen med sikkerhed fortælle, om tæven har/har haft ægløsning.
Denne viden kan bruges til at finde ægløsningstidspunktet og dermed øge sandsynligheden for at tæven bliver drægtig.
Undersøgelser har vist, at når man måler progesteron indholdet i blodet i forbindelse med parring så øges drægtigprocenten fra 33 til 90. Ud fra disse undersøgelser kunne noget tyde på, at mange tæver parres på det forkerte tidspunkt.

Hvad kan jeg gøre?
Hvis man har en tæve, som ikke bliver drægtig efter parring, kan det sandsynligvis skyldes, at tæven ikke er parret på det optimale tidspunkt.
For at finde det optimale tidspunkt, hvor tæven har ægløsning, kan man få undersøgt progesteron indholdet i blodet.
Man udtager en blodprøve på dag 8 i løbetiden. Herefter analyseres blodprøven, som tager ca.1 time. Hvis indholdet af hormonet ikke er stigende, så udtager man igen en blodprøve to dage senere og gentager undersøgelsen.
Hvis undersøgelsen viser at indholdet af progesteron er stigende, så ved man at tæven har ægløsning og man anbefaler parring 24-48 timer efter.
Undersøgelser har vist, at man opnår en større kuldstørrelse, når ægløsningstidspunktet er kendt.

Indlægget Progesteronmåling blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Svømmerhvalpe https://www.dyrlaegevagten.dk/svoemmerhvalpe/ Mon, 23 Jan 2017 17:21:45 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/svoemmerhvalpe/ Årsagen til svømmerhvalpe – “svømmere” – er ikke kendt. Nogen arvelighed kan ikke udelukkes, fordi erfaringen viser, at lidelsen optræder hyppigere i nogle racer og i nogle hundefamilier.En svømmer ser hjælpeløs ud, ligger på brystet med benene ud til siden og bevæger sig næsten ikke. Man kan dog se, at forbenenes bevægelser er i stand […]

Indlægget Svømmerhvalpe blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Årsagen til svømmerhvalpe – “svømmere” – er ikke kendt. Nogen arvelighed kan ikke udelukkes, fordi erfaringen viser, at lidelsen optræder hyppigere i nogle racer og i nogle hundefamilier.
En svømmer ser hjælpeløs ud, ligger på brystet med benene ud til siden og bevæger sig næsten ikke. Man kan dog se, at forbenenes bevægelser er i stand til at flytte den i en mindre cirkulerende bevægelse. Bagbenene bevæger sig næsten ikke.
Lidelsen viser sig som regel i løbet af de første to uger efter fødsel. En enkelt hvalp eller flere i kuldet, kan vise tegn på at være svømmer.
Hvalpen bliver flad på brystet og ligger med en krum ryg. Det er karakteristisk, at hvalpen vedbliver med at ligge på brystet. Senere opstår der trykskader på indre organer i brysthulen, hvilket kan medføre, at hvalpen dør eller om nødvendigt må aflives.
Mange opdrættere kender lidelsen og er i stand til at udpege en svømmer på et tidligt tidspunkt efter fødslen, fordi svømmerhvalpen ikke er så aktiv, som de øvrige hvalpe i kuldet.
Senere kan disse hvalpe ikke klare sig i kuldet, som følge af, at øvrige hvalpe skubber svømmerne væk.
Fejlernæring af tæven i drægtigheden og glat underlag, hvor hvalpen glider, har ikke kunnet dokumentere nogen betydning for, at lidelsen opstår.

Hvad kan jeg gøre?
Nogle hvalpe kan klare sig og vil efter nogen tid komme “på benene” igen. Andre kan ejeren hjælpe ved at holde hvalpen, så den kan die. Man kan få hvalpen til at ligge på siden, hvorved trykket på brystbenet og dermed på brystorganer mindskes.
Skridsikkert underlag i fødekassen, evt. en mindre forbinding, hvor benene holdes sammen, kan anbefales. Senere kan hvalpen trænes ved at gå med den i en sele, hvor bugen løftes.
Mange svømmere bliver normale, selvom det kan se håbløst ud i begyndelsen.
Noget fladere brystben på hvalpe, som overlever, er ikke ualmindeligt.

Indlægget Svømmerhvalpe blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Er hunden drægtig https://www.dyrlaegevagten.dk/er-hunden-draegtig/ Mon, 23 Jan 2017 17:21:43 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/er-hunden-draegtig/ Hvis man ønsker at få at vide, om tæven er drægtig!Det er vigtigt at vide, hvornår tæven er parret sidste gang, fordi man normalt regner drægtighedens længde fra denne dato. I de første 2-3 uger er der ikke mulighed for at finde ud af, om der er en drægtighed til stede.Nogle personer kan gennem bugvæggen […]

Indlægget Er hunden drægtig blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Hvis man ønsker at få at vide, om tæven er drægtig!

Det er vigtigt at vide, hvornår tæven er parret sidste gang, fordi man normalt regner drægtighedens længde fra denne dato. I de første 2-3 uger er der ikke mulighed for at finde ud af, om der er en drægtighed til stede.

Nogle personer kan gennem bugvæggen føle en drægtighed fra omkring 3 uger, fordi livmoderen på det tidspunkt har en diameter på 12-15 mm; men undersøgelsen er meget usikker på tidspunkt, især hvis der kun er et foster til stede eller tæven, spænder bugen, er nervøs og sitrer.

Omkring dag 28 efter sidste parring er chancerne større for at føle, om tæven skal have hvalpe. Livmoderen er på det tidspunkt 25 mm i diameter og fostrene kan føles hver for sig.

Omkring dag 35 er det vanskeligt at føle en drægtighed, fordi fostrene nu udfylder livmoderen i sin helhed. Livmoderen kan også være udfyldt ved en livmoderbetændelse.

Omkring dag 50 kommer der øget bugomfang, og der er begyndende fosterbevægelser. 

Omkring dag 56 har tæven som regel et bugomfang, hvor man ikke er i tvivl om, den er drægtig.

Omkring dag 63 – fødsel

Scanning
Der findes mere sikre måder at finde ud af, om tæven er drægtig.
Ultralydscanning kan udføres fra dag 22, hvor man kan se fosterblærer. Fra dag 28 til dag 35 er der størst chance for at tælle antallet af fostre (se scanning).

Røntgen
Røntgenundersøgelse af bughulen fra dag 42 kan bekræfte om tæven er drægtig, fordi fostrene på det tidspunkt begynder at danne knoglevæv, som påvises ved røntgenbestråling. 

Indlægget Er hunden drægtig blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Ægløsning https://www.dyrlaegevagten.dk/aegloesning/ Mon, 23 Jan 2017 17:21:43 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/aegloesning/ Der er variation mellem tæver, hvornår og hvor længe ægløsning varer.Nogle hunde er få timer om at få ægløsning, mens det hos andre varer 12-72 timer.Som “tommelfinger regel”, vil de fleste tæver få ægløsning 1-3 dage efter de har accepteret hanhunden første gang. Yngre hunde lidt tidligere end ældre. Det gennemsnitlige tidspunkt for ægløsning ligger […]

Indlægget Ægløsning blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Der er variation mellem tæver, hvornår og hvor længe ægløsning varer.
Nogle hunde er få timer om at få ægløsning, mens det hos andre varer 12-72 timer.

Som “tommelfinger regel”, vil de fleste tæver få ægløsning 1-3 dage efter de har accepteret hanhunden første gang. Yngre hunde lidt tidligere end ældre. Det gennemsnitlige tidspunkt for ægløsning ligger på 48 timer.
Det løsnede æg er ikke umiddelbart klar til at blive befrugtet. Det skal undergå en forandring, som kan vare fra to – fem dage. Derfor er det præcise tidspunkt, hvor ægget lader sig befrugte varierende fra hund til hund.

Hvad kan jeg gøre?
Hvis man ønsker tæven parret, kan man se på tævens kønsåbning, som forandrer sig i brunsten. I begyndelsen af brunsten vil kønsåbningen begynde at hæve, og der vil være et blodtilblandet sekret. Hunden kan virke rastløs, gå hvileløst omkring og holde op med at æde. Der kan komme øget drikkelyst og som følge deraf hyppigere urinafgang. Hvis tæven ikke accepterer hanhunden, er det i reglen tegn på, at ægløsning ikke er forestående. Denne periode, som man kalder forbrunst, varer i gennemsnit 9 dage.

Efter denne periode begynder tæven at vise interesse for hanhunden. Hun drejer sig, løfter halen til siden og åbner kønsåbningen.På det tidspunkt vil skedesekretet ofte ændre farve fra blodtilblandet til klar, strågul.
Hvis tæven accepterer hannen, kan man forvente ægløsningtidspunktet, som ovenfor beskrevet.

Under parringen afsætter hannen sædceller. Disse sædceller kan have en levetid op til 10 -11 døgn. Det kan forklare, hvorfor en enkelt parring kan være tilstrækkelig til at opnå befrugtning, selvom tæven måske først får ægløsning 5 dage senere.  Perioden, hvor tæven er modtagelig for hannen, kalder man brunsten og den varer i gennemsnit 9 dage; men man kan i sjældne tilfælde se en længere brust, som kan vare op til 1 måned.

Hvis man ikke rigtig kan vurdere situationen og ønsker et mere præcist ægløsningstidspunkt, kan man ved hjælp af en analyse på en blodprøve, som evt. gentages  med en – to dages mellemrum, måle og finde ud af, hvornår det er mest sandsynligt, ægløsningen finder sted.

Ønsker man at få at vide, om hunden er i brunst, gøres dette ved at undersøge et skedeskrab, hvor man påviser en type celler, som er til stede på det tidspunkt, hvor hunden er i brunst.

Selvom disse undersøgelser udføres, kan man ikke med sikkerhed vide, om hunden får ægløsning.  

Indlægget Ægløsning blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Nyfødt hvalp https://www.dyrlaegevagten.dk/nyfoedt-hvalp/ Mon, 23 Jan 2017 17:21:43 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/nyfoedt-hvalp/ Når man er klar over, at tæven er drægtig, og ved hvornår fødslen kan forventes, kan man i god tid forberede fødslen.Det er hensigstmæssigt at bygge en passende fødekasse, som hæves over gulvet (se fødsel).Når hvalpen fødes, har den en legemstemperatur på 35,5-36,0 grader C. Umiddelbart efter fødslen falder temperaturen til 29,5 grader C. Når hvalpen […]

Indlægget Nyfødt hvalp blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Når man er klar over, at tæven er drægtig, og ved hvornår fødslen kan forventes, kan man i god tid forberede fødslen.

Det er hensigstmæssigt at bygge en passende fødekasse, som hæves over gulvet (se fødsel).

Når hvalpen fødes, har den en legemstemperatur på 35,5-36,0 grader C. Umiddelbart efter fødslen falder temperaturen til 29,5 grader C. Når hvalpen er tør, begynder temperaturen igen at stige. 

Legemstemperaturen er omkring 38 grader C, når hvalpen er 1 uge gammel. Det er derfor nødvendigt, at rumtemperaturen i den første leveuge er betydeligt højere end alm. stuetemperatur.

Man anbefaler rumtemperaturen til at være:
• 29-32 grader C. i 1. leveuge 
• 26-29 grader C. i 2. leveuge
• 23-26 grader C. i 3. leveuge
•      23 grader C. i 4. leveuge

Hvis hvalpens temperatur er for lav, vil den ligge og skrige, hvorimod den vil virke passiv og ligge stille, hvis temperaturen er for høj.

Tæven vil i reglen passe godt på hvalpene. Plejen og pasningen sker ved at slikke dem rene for urin og afføring. Ofte forlader hun kun fødekassen, når hun skal æde, og når hun skal holde sig selv ren. Der er nogle tæver, hvor man er nødt til at tvinge tæven til at forlade fødekassen.

Når tæven er væk fra hvalpene, kan man fjerne urenheder og gøre kassen ren. Det er almindeligt at bruge aviser som underlag, men andet sugende materiale kan anvendes.

Når hvalpene er et par uger gamle, begynder tæven at forlade dem i længere tid. Det er ikke ualmindeligt, at tæven overlader hvalpene til sig selv i et par timer eller tre.

Undertiden kan tævens adfærd ændres i den første tid efter fødslen. Agressivitet mod ejer og evt. andre hunde er ikke ualmindeligt.

Diegivningsperioden er ca. 6 uger. Den begynder med mælk (1-3 dage), som indeholder antistoffer. Disse antistoffer er med til at forebygge og forhindre sygdomme hos den nyfødte hvalp. Herefter øges mælkemængden i de næste 2-3 uger. Efter 5-6 uger er mælkeproduktionen på sit højeste, hvorefter den begynder at falde. Mælkemængden er afhængig af hvalpenes antal og størrelse.

Når hvalpene er tre til fire uger kan man begynde med et fodertilskud.

Tæven vil evt. indtage sit foder væk fra hvalpene. Efter 10-30 minutter kommer hun tilbage til hvalpene og kaster det delvise fordøjede foder op. Hvalpene får  på denne måde tilbudt andet foder end mælk. Hvis hvalpene ikke æder op, vil tæven i reglen æde resten. Som yderligere supplement kan man tilbyde hvalpene surmælksprodukter, lidt fint hakket kød, hårdkogt æg o.a..

Når tæven ikke dier længere øges fodermængden til hvalpene. Fodringen bør foregå 4-5 gange i døgnet indtil hvalpene er 12 uger. Fra 3-6 måneder fodrer man 3 gange i døgnet. Når hvalpen er 6 måneder kan man fodre 1-2 gange i døgnet.
Skulle tæven ikke have tilstrækkelig med mælk, findes der mælkeerstatninger, som kan købes hos dyrlæge eller apotek.

Indlægget Nyfødt hvalp blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Sædbank https://www.dyrlaegevagten.dk/saedbank/ Mon, 23 Jan 2017 17:21:39 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/saedbank/ De første forsøg med nedfrysning af hundesæd stammer fra 1960 érne. De første hvalpe så dagens lys i 1969 i USA efter insemination med dybfrossen hundesæd. Frostsæd kan være et tilbud til hundeejere, som ønsker arveanlæg bevaret. Hunden tappes for sæd og ved en speciel indfrysningsteknik og derefter opbevaring af sæden i flydende kvælstof, som har en […]

Indlægget Sædbank blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

De første forsøg med nedfrysning af hundesæd stammer fra 1960 érne. De første hvalpe så dagens lys i 1969 i USA efter insemination med dybfrossen hundesæd. 

Frostsæd kan være et tilbud til hundeejere, som ønsker arveanlæg bevaret. Hunden tappes for sæd og ved en speciel indfrysningsteknik og derefter opbevaring af sæden i flydende kvælstof, som har en temperatur på minus 196 grader C, er det muligt at holde sæden levedygtig i ubegrænset tid.

Man ved ikke præcist, hvor lang tid sæden vil være levedygtig; men indtil videre må man antage, der er ubegrænset levetid på sædcellerne efter dybfrysning.

Hvis man har en hanhund, hvor man ønsker arveanlæggene bevaret, så kan det være en god idé at fryse sæden. Yngre hunde, to til fem årsalderen, har i reglen en bedre sædkvalitet end ældre hunde, hvorfor den frosne sæd fra disse hunde også synes mere levedygtig efter optøning. 

Fordelen ved frostsæd er, at man kan sende sæden over lange afstande, og derved undgå regler om rejse mellem landene.

Befrugtningsresultaterne er mindre end ved naturlig parring, men resultaterne bliver fortsat bedre. 

HVAD KAN JEG GØRE?
Hvis man beslutter sig for at nedfryse hundens sæd, så kan man kontakte en sædbank og aftale et tidspunkt for tapning. Det vil være en god idé at tage en brunstig tæve med til sædbanken, fordi det i mange tilfælde vil lette tapningen.

Der kan være nogen variation i hanhundens vilje til at afsætte sæd, men er der samtidig en brunstig tæve, lykkes det som regel. Der findes hanhunde, som ikke vil give sæd uanset, hvad man gør.

Indlægget Sædbank blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Moderløse hvalpe https://www.dyrlaegevagten.dk/moderloese-hvalpe/ Mon, 23 Jan 2017 17:21:34 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/moderloese-hvalpe/ I uheldige tilfælde kan man komme ud for, at en tævehund med nyfødte hvalpe bliver syg eller dør.Pasning og pleje af et kuld moderløse hvalpe er i begyndelsen et fuldtidsjob. Hvalpene skal fodres 6 til 8 gange i døgnet, de skal holdes varme og rene og deres fordøjelse skal stimuleres. I det hele taget skal […]

Indlægget Moderløse hvalpe blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

I uheldige tilfælde kan man komme ud for, at en tævehund med nyfødte hvalpe bliver syg eller dør.

Pasning og pleje af et kuld moderløse hvalpe er i begyndelsen et fuldtidsjob. Hvalpene skal fodres 6 til 8 gange i døgnet, de skal holdes varme og rene og deres fordøjelse skal stimuleres. I det hele taget skal man så godt, det nu lader sig gøre, foregive at være “hundemor” for dem. 

Den bedste løsning er at få hvalpene anbragt hos en eller flere ammer de første leveuger. 

Dyrlægen vil i mange tilfælde kunne være behjælpelig med at henvise til andre hundeopdrættere. 

Kan det ikke lade sig gøre at finde en amme, må man selv opfostre hvalpene. Det indebærer foruden opflaskning af hvalpene også at holde dem rene og vænne dem til omgivelserne. Alt i alt et fuldtidsjob de første uger. 

Mælkeblanding til hundehvalpe
Hundemælk har næsten dobbelt så meget tørsubstans, og mere end dobbelt så stort fedt- og proteinindhold som komælk. 

Der findes i handelen flere mælkeblandinger til nyfødte hvalpe. De er at foretrække fremfor hjemmelavede blandinger.

Hvis man står i en akut situation og ikke kan skaffe en færdig modermælkserstatning er her en opskrift.

Følgende opskrift kan anvendes. 
8 dl.sødmælk 
2 dl.kaffefløde 
1 æggeblomme 
Ingredienserne piskes sammen og opvarmes, men må ikke koge. Herefter tilsættes 4 gr. citronsyre opløst i en spiseskefuld vand. 
Blandingen opbevares i køleskab, og man tager kun den mængde ud, som man skal bruge til en fodring. Erstatningen opvarmes så den føles lun på håndens overflade.


Fodringsrutine. 
Man behøver ikke fodre mere end 6 gange i døgnet.

Fodertildeling:
0-1 uge: 15-20% af legemsvægten pr. døgn. 
1-2 uger: 20-25% af legemsvægten pr. døgn. 
2-3 uger: 30-35% af legemsvægten pr. døgn. 

Når hvalpen skal indtage mælken anvendes til store hunderacer en almindelig sutteflaske, gerne med en lammesut på, til små hunderacer en pipette eller engangssprøjte påsat en lille gummislange. Man kan også købe specielle hundesutteflasker i forskellige størrelser hos dyrlægen eller dyrehandleren. Hullet i sutten må ikke være større end mælken kommer ud dråbevis.

HUSK! – flasker og sutter skal holdes pinligt rene. 

Hvalpen anbringes på et håndklæde, som man har på skødet. Den må ikke ligge for højt med hovedet, fordi den derved lettere kan forsluge sig. 

Sondefodring
I stedet for sutteflaske kan man bruge sondefodring. 
Sondefodring er speciel aktuel, når man har en svag hvalp, som ikke selv er i stand til  at sutte.
Til sondefodring skal man anvende en gummi- eller plastsonde nr. 8 til 10. Man kan hos mange dyrlæger købe sonder eller dyrlægen kan skaffe en og kan  demonstrere sondefodringsteknikken. 
Før man lægger sonden ned i spiserøret måler man, hvor lang sonden skal være. Dette gøres ved at lægge indgangen af  sonden ud for hvalpens næsebor og sætte et mærke på sonden ud for sidste ribben. Herved finder man ud af, hvor langt sonden skal føres ned i spiserøret. 
Hvalpen holdes med venstre hånd og sonden føres langsomt ind gennem munden og ned i spiserøret. Man vil se, at hvalpen laver synkebevægelser. Hvis den i stedet hoster, er man kommet  i luftrøret. Er man i tvivl, må man hellere gentage ilægningen. 

En passende mælkemængde er i forvejen suget op i en engangssprøjte, som er sat på sonden. Tømningen af sprøjten skal foregå langsomt. 

Varme. 
Det er vigtigt at hvalpene ligger varmt, da deres legemstemperatur de første uger er lav (ned til 36°C). 
En varmelampe ophængt over hvalpekassen eller en varmepude anbragt i et hjørne af kassen under et tæppe, er en god hjælp til at holde hvalpene varme. Det er også vigtigt, at kassen er hævet over gulvplan og isoleret, så hvalpene ikke får træk. Rumtemperaturen skal, specielt den første uge, være højere end sædvanligt.

Diarre hos små hvalpe. 
Normal afføring hos nyfødte hvalpe har en konsistens som salve og er gulfarvet. Grønfarvet eller klar, slimet eller vandig afføring er ikke normalt. Hvis hvalpen  er frisk, kan man fortynde mælkeblandingen halvt med kogt vand og fortsætte med samme mængde som før. Hjælper det ikke,  skal man konsultere dyrlæge, for at få den rigtige diagnose og behandling.

Hvalpe med diarré mister hurtigt væske, og bliver dermed hurtigt svækket. 

Renlighed. 
Moderhunden holder hvalpe og hvalpekasse pinlig ren ved at slikke hvalpene og fjerne deres afføring. Den funktion må ejeren også overtage, når man står med et kuld moderløse hvalpe. 

Efter hver fodring stryges hvalpene på mave, ydre kønsorganer og over endetarmsåbningen med en  fugtig klud/ vat. På den måde stimuleres hvalpenes fordøjelse samt urinerings og afføringstrang. 

Socialisering. 
De første to-tre uger skal hvalpene have ro til at spise og sove, og kun være i menneskehænder i forbindelse med fodringerne. Omkring tre-ugers alderen begynder deres sanser at udvikles. De bliver nysgerrige og kan gradvist høre mere og mere og skal vænnes til forskellige lyde. Fra fire ugers alderen bør man vænne dem til voksne hunde, hvis der er mulighed for det. 
Af hensyn til en eventuel smittefare, skal man ikke invitere “gadens hunde” på besøg. 

Når hvalpene er omkring tre uger, kan man begynde at lære dem at drikke.  Hæld blandingen op i en lille flad skål, eller en dyb tallerken, som er anbragt på en lille forhøjning. Lad én hvalp ad gangen drikke det, den vil. Støt evt. hvalpen så den ikke vælter op i skålen. I løbet af et par dage begynder man at blande lidt hvalpedåsemad eller opløst blendet hvalpetørkost i mælken, så den får konsistens som vælling.
Når hvalpene har lært at spise selv, kan man gå ned til fem fodringer i døgnet. 

Fra fire ugers alderen nedsættes mælketilskuddet gradvist for ved seks ugers alderen helt at tages bort eller evt. erstattes af et måltid bestående af surmælksprodukter. 

Hundehvalpe vokser hurtigt sammenlignet med menneskebørn, derfor er det uhyre vigtigt, at kosten er rigtig sammensat af råvarer af høj kvalitet. Det opnås bedst ved at anvende et færdigfremstillet hvalpefoder af god kvalitet. 

Indlægget Moderløse hvalpe blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Tvekønnethed https://www.dyrlaegevagten.dk/tvekoennethed/ Mon, 23 Jan 2017 17:21:34 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/tvekoennethed/ Tvekønnethed eller hermafroditisme er en tilstand, hvor hunlige og hanlige kønsorganer er til stede, d.v.s. der er kønskirtler, æggestokke og testikler,  på samme individ .Tilstanden er ret sjælden hos hund og tvekønnede hunde er i reglen sterile. Årsagen til lidelsen skyldes en forkert udvikling i fosterstadiet, men den egentlige årsag er ikke kendt.Man deler tvekønnethed op […]

Indlægget Tvekønnethed blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Tvekønnethed eller hermafroditisme er en tilstand, hvor hunlige og hanlige kønsorganer er til stede, d.v.s. der er kønskirtler, æggestokke og testikler,  på samme individ .

Tilstanden er ret sjælden hos hund og tvekønnede hunde er i reglen sterile. Årsagen til lidelsen skyldes en forkert udvikling i fosterstadiet, men den egentlige årsag er ikke kendt.

Man deler tvekønnethed op i to former.

Ægte og falsk tvekønnethed.

Ægte tvekønnet betegner en tilstand, hvor der både er testikelvæv og væv fra æggestokke til stede, eller når den ene kønskirtel er en æggestok og den anden en testikel. 

Falsk tvekønnet betegner en tilstand, hvor der enten er testikler eller æggestokke, men hvor de ydre eller indre kønsorganer repræsenterer det modsatte køn.

Hanlig pseudotvekønnethed er en betegnelse, hvor kønskirtlerne er testikler, men hvor hunden har ydre hunlige kønsorganer. Modsat kan man også se pseudotvekønnethed, hvor kønskirtlerne er æggestokke, men hvor hunden har ydre hanlige kønsorganer, hvor der er penis eller penislignende kønsorgan til stede. Ofte er der kun en lille rest af penis, som kan ses mellem kønslæberne. Når tæven urinerer, tisser den op i luften.

I forbindelse med pseudotvekønnethed kan man også se hudforandriger med håraffald, men der kan også komme andre tegn på sygdom, herunder blod i urinen, urindryp og læsioner i de udførende urinveje.

Hvad kan jeg gøre?
Hvis man opdager tegn på tvekønnethed anbefales det, at hunden kastreres eller får kønskirtlerne opereret væk. 

Hvis det ved operation kan lade sig gøre, kan hunden i mange tilfælde leve et normalt liv.  

Indlægget Tvekønnethed blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>