Heste generelt – Dyrlægevagten https://www.dyrlaegevagten.dk Velkommen Fri, 19 Jan 2018 11:28:52 +0000 da-DK hourly 1 Biopsi https://www.dyrlaegevagten.dk/biopsi/ Thu, 22 Dec 2016 08:58:16 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/biopsi/ Ved biopsi forstår man mikroskopisk undersøgelse af væv fjernet fra den levende organisme.Vævsprøven kan udtages ved hjælp af forskellige instrumenter f.eks. kanyler, biopsipunche. De fleste biopsier udtages i lokalbedøvelse, men biopsier kan også udtages fra organer i forbindelse med kikkertundersøgelse og operation, hvor dyret er fuld bedøvet.Man vil tilråde en biopsi i de tilfælde, hvor […]

Indlægget Biopsi blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Ved biopsi forstår man mikroskopisk undersøgelse af væv fjernet fra den levende organisme.
Vævsprøven kan udtages ved hjælp af forskellige instrumenter f.eks. kanyler, biopsipunche. De fleste biopsier udtages i lokalbedøvelse, men biopsier kan også udtages fra organer i forbindelse med kikkertundersøgelse og operation, hvor dyret er fuld bedøvet.
Man vil tilråde en biopsi i de tilfælde, hvor der kan være tvivl om en sygdom eller en sygdoms udbredelse i organismen. Ligeledes kan en biopsi være tilrådelig, hvis en forventet bedring udebliver efter behandling af en sygdom.

Hvad kan jeg forvente af en biopsi?
Når vævstykket/prøven er udtaget sendes det til et laboratorium, som undersøger prøven i mikroskop. Når undersøgelsen er færdig, bliver dyrlægen, som har udtaget prøven underrettet. I de fleste tilfælde vil undersøgelsen kunne be/eller afkræfte en diagnose. Der er dog tilfælde, hvor laboratoriesvaret ikke passer med dyrets sygdomsbillede.

Indlægget Biopsi blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Inseminering https://www.dyrlaegevagten.dk/inseminering/ Fri, 16 Dec 2016 01:50:52 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/inseminering/ Ved inseminering forstås kunstig sædoverføring. Insemination er i dag udbredt i hesteavlen. Man opsamler sæden fra hingste i en kunstig skede, og på denne måde “tapper” man en råsæd. Fordi sæden består af flere komponenter, kan man ved laboratorieteknik samle sædcellerne for sig selv. Herefter kan man tilsætte sæden forskellige medier, således at sædcellerne fortsat kan […]

Indlægget Inseminering blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Hoppen insemineresVed inseminering forstås kunstig sædoverføring.

Insemination er i dag udbredt i hesteavlen. Man opsamler sæden fra hingste i en kunstig skede, og på denne måde “tapper” man en råsæd.

Fordi sæden består af flere komponenter, kan man ved laboratorieteknik samle sædcellerne for sig selv. Herefter kan man tilsætte sæden forskellige medier, således at sædcellerne fortsat kan leve. Endelig kan sæden forarbejdes således, at man kan inseminere med

1) frisk sæd,

2) fortyndet sæd (transportsæd) og

3) dybfrossen sæd.

Ved rå sæd forstår man helt frisk sæd. Det vil sige man overfører den rå sæd til en eller flere brunstige hopper.

Ved at fortynde sæden kan denne gøres mere holdbar. Man har eksemplar på, at den fortyndede sæd kan være levedygtig op til 5 – 7 dage. Det er derfor almindeligt, at man fremsender fortyndet sæd imellem landsdelene.

Dybfrossen sæd kan opbevares i det “uendelige”. Sæden fryses ned til -196 grader og opbevares i flydende kvælstof.

Fordelene ved kunstig insemination er, at en hingst kan blive far til mange flere føl. Endvidere er det lettere at transportere sæden, end det er at transportere hopper og hingste.

Ulemperne ved inseminering kan være, at man ikke med sikkerhed ved, hvem der er far til føllet. Endvidere opnår man ikke de samme drægtighedsresultater med den fortyndede sæd og dybfrost sæd, som man gør ved naturlig bedækning og ved at bruge den rå sæd.

Der synes dog at være flest fordele ved insemination, hvorfor mange hoppeejere ønsker kunstig sædoverføring.

Indlægget Inseminering blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Ormemidler og regler https://www.dyrlaegevagten.dk/ormemidler-og-regler/ Wed, 14 Dec 2016 20:14:01 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/ormemidler-og-regler/ Regler for udlevering af ormemidlerIndtil den 1. august 1999 kunne midler til bekæmpelse af orm frit købes og gives til heste i Danmark.Fødevareministeriet har fra denne dato indført nye regler omkring anvendelse af de såkaldte antiparasittære lægemidler både til heste og til andre husdyr.Alle lægemidler, som er godkendt til bekæmpelse af indvoldsparasitter og nogle midler […]

Indlægget Ormemidler og regler blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Regler for udlevering af ormemidler

Indtil den 1. august 1999 kunne midler til bekæmpelse af orm frit købes og gives til heste i Danmark.

Fødevareministeriet har fra denne dato indført nye regler omkring anvendelse af de såkaldte antiparasittære lægemidler både til heste og til andre husdyr.

Alle lægemidler, som er godkendt til bekæmpelse af indvoldsparasitter og nogle midler til bekæmpelse af parasitter i huden kan kun købes efter en dyrlæge har udstedt en recept på lægemidlet.

Påvisning af resistente orm hos heste og andre dyr er en del af baggrunden for indførsel af regler for anvendelse af antiparasittære lægemidler.

Orm med resistens overfor antiparasittære lægemidler kan forekomme hos heste.

Resistens

Når man anvender lægemidler kan det være for at forebygge eller helbrede sygdomme.

Hvis det samme lægemiddel anvendes gentagne gange, kan der være en resiko for at nogle parasitter kommer til at ”kende” lægemidlet og derfor ikke dræbes. På denne måde kan nogle orm med særlig stor modstandskraft overleve. Denne særlige modstandskraft er det man kalder resistens overfor ormemidlet. 

Resistens er en egenskab, som kan nedarves.

Hyppig og uigennemtænkt anvendelse af ormemidler øger risikoen for udvikling af resistente orm.

Udvikling af resistens blandt hestens orm vil betyde, at det kan blive vanskeligere at beskytte heste mod de skader, som ormeangreb kan medføre.

De forskellige orm
De følgende forskellige parasitter optræder med varierende hyppighed i hestehold. 

Trådorm                  Bændelorm

Spolorm                  Haleorm

Store blodorm          Lungeorm

Små blodorm           Mavebremselarver

Trådorm er orm, som kan leve indkapslede i lang tid i kroppen på voksne heste. Omkring folingstidspunktet vandrer mange orm ud i den drægtige hoppes yver. Herfra overføres ormelarver med hoppens mælk til føllets tarme. Ormene lever og formerer sig i føllets tyndtarm.

Ved tilstedeværelse af mange orm kan føllet få diarre. Diarreen starter ofte (i forbindelse med følbrunsten) i føllets anden leveuge. Trådorm kan i øvrigt leve og formere sig som almindelige orm i jorden i lang tid før de optages af heste.

Spolorm lever i tyndtarmen hos føl og yngre heste samt i meget mindre omfang i tarmene hos ældre heste. Spolormehunner lægger æg i stort antal. Æggene er modstandsdygtige i naturen og kan overleve i lang tid.

Når æggene optages i en hest klækkes de, og ormelarverne vandrer gennem tarme, lever, hjerte og lunger, før de som kønsmodne når hestens tarme og starter deres æglægning. Spolorm kan i væsentlig omfang svække yngre eller syge heste, og ormene kan være skyld i luftvejssygdomme, diarre og kolik og dødsfald kan fo­rekomme i forbindelse med kolikanfald.

Store blodorm er parasitter, der lever som larver i græsmarken. Efter optagelse i heste vandrer de store blodorms larver i tarmenes blodkar, hvor ormelarverne lever i flere måneder. Ormelarverne kan beskadige blodkarrene, så hestens tarme mister en betydelig del af deres blodforsyning. Skader i tarmenes blodkar kan i værste fald medføre alvorlig kolik, som kan medføre, at hesten dør. Mindre omfattende skader kan i årevis give anledning til hyppige kolikanfald og utrivelighed hos heste.

De små blodorm er orm, der ligeledes lever som larver i græsmarken. Når små blodorms larver optages af græssende heste borer larverne sig ind i tarmvæggene i hestenes tyktarme. Her lever ormene et ret aktivt liv i sommersæsonen, hvor de lægger æg og kan give anledning til diarre og utrivelighed. I efteråret vil et stort antal orm indkapsles i tarmen i såkaldte ormeknuder. Et stort antal indkapslede orm kan medføre, at hesten viser tegn på diarre vinteren igennem.

Næste forår kan et stort antal orm samtidig blive aktive og bryde ud af knuderne i tarmene. Denne stærkt øgede aktivitet kan om foråret give voldsom diarre hos nogle heste.

De små blodorm er fundet at være modstandsdygtige overfor nogle ormemidler, det vil sige resistente.

Bændelorm findes måske?? hos 20% af hestene i Danmark. Bændelorm lever som umodne stadier i mider i græsset. Når mider ædes af heste frigøres bændelorm, der som udvoksede sætter sig fast i tarmene, netop på det snævre sted, hvor foderet passerer fra hestenes tyndtarm til tyktarmen. Et stort antal bændelorm på dette sted kan forstyrre foderets passage, så kolikanfald kan forekomme.

Bændelorm er desværre svære at påvise i gødning, da der ikke udskilles ormestadier hele tiden.

Haleorm er en ormetype, der ikke overlever ret længe uden for hestekroppen. Ormene lever som voksne i den bageste del af tyktarm og endetarm. Hunormene lægger æg lige uden for endetarmsåbningen, hvor man hos heste eventuelt kan finde små gullige klaser af ormeæg. Ormenes aktiviteter medfører en udtalt rumpekløe omkring endetarmen. Angrebne heste vil derfor kunne kendes på, at de kløer deres rumpe energisk mod inventar og foldmaterialer, træer og andet som hestene finder anvendeligt. Herved afsættes og spredes ormeæggene i omgivelserne. Ormekur og bokshygiejne bekæmper disse orm effektivt.

Lungeorm er orm, som er ret sjældne i Danmark. Ormene lever i lunger og kan være årsag til hoste og bronkitis. Lungeorm spredes ikke så nemt blandt heste, men æsler kan have lungeorm, hvorfor æsler kan være smittekilde, til lungeorm hos heste.

Hestebremser har en del af deres livscyklus som parasitter i hestens fordøjelseskanal. De voksne flyvende bremser lægger deres gule æg på hestes hår især i man, hale og på piberne, hvor de kan ses om sommeren. Hestene slikker æggene i sig, når de gnubber og slikker sig selv og hinanden. Bremselarverne vandrer i hestens mund en uges tid, inden de lader sig transportere ned i maven. Her danner bremselarverne pupper og afgår samlet fra hestens mave med gødningen næste forår. Bremselarverne kan muligvis give irriterende mundbetændelse. Til gengæld er der ikke med sikkerhed påvist betydning af puppernes ophold i hestenes mave. Undertiden er der observeret lettere kolikanfald i forbindelse med en samlet afgang af et stort (rejelignende) larveantal fra heste om foråret.

Har min hest orm?
Spørgsmålet er vigtigt. Mange parasitter i tarmene og andre organer kan medføre nedsat præstationsevne, utrivelighed, luftvejssygdom, tarmsygdomme og kolikanfald samt i værste fald medføre døden.

Behandling med ormemidler kan derfor være nødvendigt med forskellig hyppighed i forskellige hestehold. Receptpligt på ormemidler betyder blandt andet, at ormemidler kun må anvendes, når en dyrlæge kan påvise, at der er behov for at anvende sådanne midler. Påvisning og optælling af ormeæg i hestes gødning kan, sammen med vurdering af opstaldnings- og afgræsningsforhold, hjælpe dyrlæger til i samarbejde med hesteejerne at finde ud af, hvordan ormestrategien skal være  i det enkelte hestehold. Et godt samarbejde mellem dyrlæger og hestefolk vil forhåbentlig sikre, at vi i fremtiden stadig har anvendelige ormemidler til rådighed.

De forskellige ormemidler
Midler til bekæmpelse af indvoldsorm hos heste påvirker parasitterne på forskellig måde. Efter kemisk sammensætning og virkningsmåde kan ormemidler opdeles i forskellige  grupper.

Gruppe 1 – benzimidazoler og probenzimidazoler

Panacur Vet

Vermox Vet

Rintal Vet

Gruppe 2 – Imidazothiazoler og tetrahydropyrimidiner

Baminth Vet

Gruppe 3 – Avermectiner

Equlan Vet

Equest Vet

Resistens mod ormemidler hos hestens parasitter udvikles normalt samtidig overfor alle lægemidler i en gruppe. I Danmark er resistens hos de små blodorm – cyathostomerne – påvist overfor lægemidler i gruppe 1 og gruppe 2. I England er resistens overfor midler i gruppe 3 påvist hos parasitter i kvæg og får.

Det er derfor ofte en god idé, at man ca. 10 dage efter behandling med et antiparasit­ært lægemiddel udtager gødningsprøver fra behandlede heste. Ved ægtælling på dette tidspunkt kan det afgøres, om et anvendt lægemiddel har haft effekt på ormene i de behandlede heste.

Strategi
Når ormemidler bruges til at bekæmpe hestens indvoldsparasitter, bekæmpes de parasitter, der er optaget i hestene.

Hestens almindelige indvoldsparasitter gennemfører imidlertid kun en del af deres tilværelse i heste. De fleste af parasitterne lægger deres æg i hestes fordøjelsessystem. Orm eller larver afgår med hestens gødning til omgivelserne. På græsmark eller i stald gennemgår de fleste parasitter en modningsproces, før parasitten når en tilstand, hvor den efter optagelse af en hest kan fortsætte sin udvikling til voksen kønsmoden parasit.

Ved at bruge denne viden kan man på forskellig vis sørge for, at kun et mindre an­tal parasitter optages af modtagelige heste.

Denne form for ormebekæmpelse kaldes strategisk ormebekæmpelse. Når en strategi følges og virker, mindskes behovet for anvendelse af ormemidler væsenligt.


Der er en række forholdsregler, som kan indgå i en strategi mod optagelse af indvoldsorm. De fleste orm overlever vinteren som inaktive larver i græsmarker. Hvis vinteren er kold og tør, dør mange orm. Er vinteren våd overlever et større antal orm i længere tid. Efter en tør forsommer vil kun meget få ormelarver overleve til efter midten af juni.

En mark, hvor der ikke har været heste tidligere, vil næsten være fri for orm. På marker, hvor der har været heste fra det tidlige forår, vil man mod slutningen af juni fine et stort antal ormelarver. Hestene bør derfor skifte fold til en ”ubrugt” mark på dette tidspunkt. Denne mark kunne være brugt til høproduktion.

Den forårsafgræssede mark kan pudses af med grønthøster eller slåmaskine. Dette medfører spredning af ormelarverne. I tørt og solrigt vejr vil det medføre et omfat­tende parasitdrab, fordi det ultraviolette lys dræber parasitterne. I fugtigt vejr er effekten mindre sikker. Nedpløjning og omsåning af en græsmark vil kunne rense en mark effektivt for ormesmitte. Hvis markskifte ikke gennemføres konsekvent kan andre tiltag i et vist omfang mindske antallet af hestens orm i permanent afgræssede marker. To ugentlige opsamlinger af gødning på marken kan nedsætte græssets indhold af smittefarlige ormelarver med 90%. I USA er der udviklet maskiner til dette formål. Samgræsning mellem heste, kvæg og får medfører, at drøvtyggerne nedgræsser områderne, hvor hestene gøder. (Hestene græsser helst ikke, hvor de selv gøder). På denne måde fjernes mange parasitter fra marken, og fordi hestens parasitter er uskadelige for drøvtyggere er det en mulighed for at nedbringe parasitbelastningen på græsmarken. Endelig kan man vælge at lade heste leve på jordfolde og køre stråfoder ud til dem. Parasitterne overlever kun dårligt på græsfri arealer.

Forebyggelse
Overførsel af parasitter mellem heste ved strategisk græsmarks anvendelse, god staldhygiejne samt kendskab til antallet af parasitæg i gødningsprøver på kritiske tider af året, vil i fremtiden danne grundlag for anvendelse af ormemidler.

Dyrlægen skal i det enkelte hestehold gennem sin rådgivning tilstræbe, at heste beskyttes bedst muligt mod ormeskader. 

Indlægget Ormemidler og regler blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Temperaturregulation https://www.dyrlaegevagten.dk/temperaturregulation/ Mon, 28 Nov 2016 23:05:02 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/temperaturregulation/ På heste kan man måle legemstemperaturen med et termometer ved at føre dette ind i endetarmen.Temperaturen varierer fra 37,5 – 39,0 C, således at voksne heste har en temperatur på 37,5 – 38,5 C, mens føl har en normal temperatur fra 38,0 – 39,0 C.Temperaturen i endetarmen forbliver nogenlunde konstant selvom hesten udsættes for en […]

Indlægget Temperaturregulation blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

På heste kan man måle legemstemperaturen med et termometer ved at føre dette ind i endetarmen.
Temperaturen varierer fra 37,5 – 39,0 C, således at voksne heste har en temperatur på 37,5 – 38,5 C, mens føl har en normal temperatur fra 38,0 – 39,0 C.
Temperaturen i endetarmen forbliver nogenlunde konstant selvom hesten udsættes for en præstation. Der er dog en variation, idet arbejds/trækheste har en lidt lavere endetarmstemperatur end ædle heste. Temperaturen er normalt lidt lavere om morgenen end om aftenen. Denne døgnrytmiske variation kan være på 0,5 – 0,7 C. Hvorfor det er sådan, ved man ikke med sikkerhed.
Til gengæld ved man, at temperaturen i nogle organer er højere end temperaturen i endetarmen. Således har man målt at temperaturen i leveren kan være op til 2 grader højere end endetarmstemperaturen. Muligvis kan dette skyldes, at leveren har en højere energiomsætning. 
Temperaturen i muskulaturen er afhængig af muskelarbejdet. Man har målt temperaturer, som ligger 10 grader C højere  i muskler, som arbejder end i muskler, som er i hvile.
Temperaturregulationen foregår ved varmeproduktion og ved varmeafgivelse. For at hesten kan producere varme må den tilføres energi, mens varmeafgivelsen sker gennem udåndingen og huden (hesten sveder).

Opretholdelse af en konstant legemstemperatur er altså et resultat af varmetilførsel minus varmeafgivelse. Varmetilførslen kommer i overvejende grad gennem de kemiske processer, som finder sted, når hesten optager og fordøjer foder, mens varmeafgivelsen hovedsagelig finder sted gennem en fysisk proces, når hesten bevæger sig. Disse to mekanismer foregår samtidigt. 

Varmepåvirkning
Hvis hesten udsættes for lufttemperaturer, som ligger over det normale, så vil hesten forsøge at holde legemstemperaturen nede. Dette kan foregå ved at indtage mindre foder, hvorved energimængden bliver mindre eller ved at forøge varmeafgivelsen. Varmeafgivelsen foregår via luftvejene og ved en forøget blodgennemstrømning i huden (hesten sveder). 
Varmetabet ved fordampning af vand fra hudoverfladen og luftvejene kan være betydelig og kan være afgørende for temperaturregulationen. Hvis ikke varmetabet er tilstrækkeligt, kan legemstemperaturen nå op over det niveau, som hesten kan tåle. Man kalder denne temperatur for den fysiske varmeregulations øverste grænse. Hvis denne overskrides, kan termoregulationen svigte, og der vil være risiko for hedeslag.

Kuldepåvirkning
Hvis en hest pludselig udsættes for et vedvarende fald i lufttemperaturen, så vil der udløses en række reaktioner, som primært har til formål at nedsætte eller formindske varmeafgivelsen. Blodgennemstrømningen i huden nedsættes, hvorved hudens temperatur falder, hvilket medfører, at varmeafgivelsen også falder.
Hvis hesten udsættes for negative temperaturer i så lang tid, at hudens temperatur kommer under frysepunktet, så vil blodgennemstrømningen til huden igen øges med det resultat, at hudens temperatur stiger. Herved hindres hudens temperatur i at falde under frysepunktet.
Hvis hudens temperatur alligevel kommer under frysepunktet, kan der opstå frostsår.

Skulle kuldepåvirkningen langsomt strække sig over en længere periode, så vil omtalte afværgemekanismer gradvist afløses af andre reaktioner.  Hesten vil øge energiomsætningen, hvilket muliggøres ved at øge foderindtagelsen. Endvidere vil pelsen og det underliggende fedtlag i  huden begynde at vokse. Hårlaget får en større isolerende virkning og hermed nedsættes varmetabet.
Hvilken temperaturgrænse der betinger en øget varmeproduktion kan variere fra hest til hest. Hestens alder og huld (fedningsgrad), samt tildeling af fodermængde kan også have indflydelse på den kritiske  laveste temperaturgrænse. Generelt vil en kraftig fodertildeling medføre en større energifrigivelse, hvorved den kritiske temperaturgrænse vil være lavere.

Temperaturintervallet mellem den fysiske øverste og laveste zone kaldes den komfortable zone. Det betyder, at hesten befinder sig bedst inden for dette temperaturinterval. Der kan mellem hesteracerne være en betydelig variation f.eks. har islandske heste og shetlandsponies en lavere grænse end mere tyndhårede heste, som f.eks. fuldblods heste.

Hvad kan jeg gøre?
For at hindre hesten i at komme over den fysiske øverste grænse, må man sørge for at hesten ikke overanstrenges under høje lufttemperaturer. Det er også vigtigt, at hesten har mulighed for at komme af med overskudsvarmen evt. ved mekanisk ventilation f.eks. under transport. Rigelig drikkevand skal være til rådighed for at kompensere for væsketabet, som finder sted, når hesten sveder.

Det bør tilstræbes, at hesten har mulighed for at søge skygge.

For at hindre hesten i at komme under den fysiske laveste grænse, skal hesten have adgang til at søge læ for vejret. Endvidere skal hesten have mulighed for at indtage et energirigt foder i rigelig mængde. Det kan også hjælpe at bruge dækken, som kan være med til at nedsætte varmetabet. Man skal dog huske på, at et dækken i mange tilfælde vil forhindre hesten i at sætte pels, fordi hesten ikke tilpasser sig den vedvarende  lavere temperatur.                                                                                              

Indlægget Temperaturregulation blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Antibiotika https://www.dyrlaegevagten.dk/antibiotika/ Mon, 21 Nov 2016 10:19:24 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/antibiotika/ Formålet med at anvende lægemidler er at forebygge, lindre eller helbrede sygdomme.For at opnå et godt resultat af en behandling, skal lægemidlet kunne virke i det organ, væv eller celler, hvor man ønsker lægemidlet skal virke.For at opnå det fulde udbytte af behandlingen med antibiotika mod infektionssygdomme, er det nødvendigt at behandle så intensivt, som […]

Indlægget Antibiotika blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Formålet med at anvende lægemidler er at forebygge, lindre eller helbrede sygdomme.
For at opnå et godt resultat af en behandling, skal lægemidlet kunne virke i det organ, væv eller celler, hvor man ønsker lægemidlet skal virke.
For at opnå det fulde udbytte af behandlingen med antibiotika mod infektionssygdomme, er det nødvendigt at behandle så intensivt, som muligt. Den mest optimale behandling, kræver en forudgående klinisk undersøgelse og en diagnose. Herefter kan man tilrettelægge og vurdere, hvordan lægemidlet skal indgives,( injektion, tablet, pulver o.s.v ), for at opnå den bedste virkning.
Lægemidlet skal herefter doseres korrekt, f.eks. 1 pulver 2 x dagligt.

Antibiotika fremstilles til ind og udvortes brug. Det findes som medicin til injektion, hvor man sprøjter medicin i hesten, hvilket kan foregå direkte i blodet, i muskulatur eller under huden. Endvidere kan antibiotika indgives gennem munden, som pulver, flydende væske og tabletter.
Til udvortes brug finder det anvendelse i f.eks. øjen/øredråber, sår salver, artikler til forbinding o.a..

Antibiotika har forskellige måder at virke på. Nogle antibiotika virker direkte på bakterier, hvor bakterien dræbes. Andre typer hæmmer bakterier i at formere sig.
Nogle antibiotika kan optages af organismen og føres rundt i kroppen med blodet. Andre antibiotika optages ikke; men yder deres virkning lokalt f.eks. ved at dræbe bakterier i tarmen. Lægemidler optages hurtigst, hvis de indgives direkte i blodbanen.

Nogle bakterier har evne til at modstå antibiotika. Det betyder, at lægemidlet har ringe eller slet ingen virkning. Når det sker, betegner man bakterierne, som resistente bakterier.
Antibiotika kan, hvis det optages i organismen nedbrydes og udskilles gennem leveren til tarmen. De fleste antibiotika udskilles gennem nyrerne og forlader organismen gennem urinen.

Indlægget Antibiotika blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Hvad vejer din hest? https://www.dyrlaegevagten.dk/hvad-vejer-din-hest/ Thu, 10 Nov 2016 02:12:06 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/hvad-vejer-din-hest/ Det kan i mange situationer være nyttigt at kende hestens vægt, f.eks.ved beregning af foderplaner og  behandling med medicin. I mange situationer undervurderes hestens vægt, hvilket er uheldigt ved behandling mod orm. Hvis hesten ikke behandles tilstrækkeligt, kan den ønskede effekt af den medicinske behandling udeblive, og der kan fortsat være orm til stede i hesten.Man […]

Indlægget Hvad vejer din hest? blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Det kan i mange situationer være nyttigt at kende hestens vægt, f.eks.ved beregning af foderplaner og  behandling med medicin. I mange situationer undervurderes hestens vægt, hvilket er uheldigt ved behandling mod orm. Hvis hesten ikke behandles tilstrækkeligt, kan den ønskede effekt af den medicinske behandling udeblive, og der kan fortsat være orm til stede i hesten.

Man kan derfor måle hestens vægt med et målebånd. Man kan købe vægtbånd, som med det samme angiver hestens vægt. Man kan også med et centimetermål beregne sig til hestens vægt.

HVAD KAN JEG GØRE?  
Lad hesten stå på et plant underlag med vægten på alle fire ben. Læg målebåndet om brystet, lige bag forbenene, (der hvor gjorden er placeret). Stram båndet så meget, at målebåndet ligger tæt på hårlaget hele vejen rundt. Herefter aflæses antal centimeter og man kan gå ind på skalaen. 

 70 cm

 ca. 37 kg.

 90 cm

 ca. 62 kg.

 110 cm

 ca. 115 kg.

 130 cm

 ca. 183 kg.

 140 cm

 ca. 222 kg.

 150 cm

 ca. 264 kg.

 160 cm

 ca. 313 kg.

 170 cm

 ca. 366 kg.

 180 cm

 ca. 426 kg.

 190 cm

 ca. 490 kg.

 200 cm

 ca. 560 kg.

 205 cm

 ca. 596 kg.

 210 cm

 ca. 650 kg.

Vægtbåndet eller centimetermålet hjælper på en let måde at beregne hestens vægt. Prøv at beregne vægten af din egen hest.

Indlægget Hvad vejer din hest? blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Vandrende pind https://www.dyrlaegevagten.dk/vandrende-pind/ Sun, 06 Nov 2016 20:33:24 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/vandrende-pind/ Det er for de fleste hesteejere facinerende at ride en tur i naturen. Imidlertid kan man på grund af uvidenhed komme galt af sted, og der kan opstå en ulykke.  Mange ryttere nyder en skovtur, hvor en ridetur i et nyt terræn kan være rigtig spændende.  Rytterne tager sig dog ikke altid i agt, fordi de […]

Indlægget Vandrende pind blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
SCAN1 - 232Det er for de fleste hesteejere facinerende at ride en tur i naturen. Imidlertid kan man på grund af uvidenhed komme galt af sted, og der kan opstå en ulykke. 

Mange ryttere nyder en skovtur, hvor en ridetur i et nyt terræn kan være rigtig spændende.  Rytterne tager sig dog ikke altid i agt, fordi de ikke kender terrænet. Der kan være ujævnheder, skarpe genstande, grøfter som er dybere end forventet, kraftige grene som hænger længere ned fra træerne end beregnet o.s.v. Hvis der er nedhængende grene må man være forsigtig og ikke forcere ridningen.

SCAN1 - 233På disse billeder kan man se en pind er trængt ind umiddelbart under pandelokken. Herefter er pinden på grund af hastigheden under ridtet, som et projektil, trængt gennem huden og “vandret” under huden til den kom frem på venstre side af hestens hals. Umiddelbart efter pinden var trængt ind i hesten kunne ejeren “kun” se et mindre sår under pandelokken. På grund af pinden, der virker som et fremmedlege, kom reaktionen fra pinden først nogle dage senere. Da kunne man på halsen erkende en blød bule, hvor det ved nærmere undersøgelse kunne konstateres, at pinden var på vej ud.
 

Indlægget Vandrende pind blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Husdyrvoldgift for Heste https://www.dyrlaegevagten.dk/husdyrvoldgift-for-heste/ Thu, 27 Oct 2016 09:43:14 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/husdyrvoldgift-for-heste/ Loven om Husdyrvoldgift blev afskaffet den 1. april 1999. Siden har man ikke kunnet indbringe tvistigheder om husdyr for en juridisk domstol.Landbrugets Rådgivningscenter har derfor oprettet et nyt voldgiftsystem, hvor man kan, hvis der opstår tvistigheder ved køb og salg af heste, få en uvildig vurdering.Husdyrvoldgiften for heste er oprettet for at hjælpe køber og sælger, […]

Indlægget Husdyrvoldgift for Heste blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Loven om Husdyrvoldgift blev afskaffet den 1. april 1999. 

Siden har man ikke kunnet indbringe tvistigheder om husdyr for en juridisk domstol.

Landbrugets Rådgivningscenter har derfor oprettet et nyt voldgiftsystem, hvor man kan, hvis der opstår tvistigheder ved køb og salg af heste, få en uvildig vurdering.

Husdyrvoldgiften for heste er oprettet for at hjælpe køber og sælger, hvis der opstår tvistigheder. Husdyrvoldgiften beror på et frivilligt system, hvor køber og sælger i forvejen har aftalt og indgået en skriftlig aftale. Hvis der opstår problemer ved køb og salg, er der en mulighed for at få en uvildig vurdering af Husdyrvoldgift for Heste.

Før man handler en hest, kan man på Landskontoret for Heste få en rådgivningspakke, hvilket omfatter skemaer med købekontrakter, udkast til låne/lejeaftale. Endvidere er der faglige og professionelle råd om salg og køb af heste. 

På det frivillige grundlag har voldgiften kompetence til at afgøre tvistigheder om mangler ved heste, samt udgifter til dyrlæge, foder osv.

Driftstab ligger uden for husdyrvoldgiftens kompetence.

Husdyrvoldgiften kan dog tage stilling til driftstab, hvis begge parter er enige om det i forvejen.

Husvoldgiften for Heste er sammensat af 3 personer, hvoraf formanden er udpeget af Den danske Dommerforening.

Skemaer og udkast til købs- og lånekontrakter kan rekvireres på Landbrugets Rågivningscenter, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N.

Indlægget Husdyrvoldgift for Heste blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Jod desinfektion https://www.dyrlaegevagten.dk/jod-desinfektion/ Tue, 25 Oct 2016 13:39:38 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/jod-desinfektion/ Jod er et grundstof, som findes, hvor der er planter og dyr. Den største koncentration findes i havvand samt planter og dyr, som lever i havvand.Jod anvendes til desinfektion af huden samt mindre læsioner, som f.eks. hudafskrabninger. Det fremstilles som en alkoholisk opløsning, som jodspiritus i en 5% opløsning. Denne opløsning kan virke lokalirriterende på […]

Indlægget Jod desinfektion blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Jod er et grundstof, som findes, hvor der er planter og dyr. Den største koncentration findes i havvand samt planter og dyr, som lever i havvand.

Jod anvendes til desinfektion af huden samt mindre læsioner, som f.eks. hudafskrabninger. Det fremstilles som en alkoholisk opløsning, som jodspiritus i en 5% opløsning. Denne opløsning kan virke lokalirriterende på huden og fremkalde et jodeksem. Det er derfor almindeligt at anvende en 2% opløsning, som har samme desinficerende virkning.

Den desinficerende virkning er pålidelig, fordi mikroorganismer dræbes på mindre end 1 minut. 

Jod kan også anvendes på slimhinder, f.eks. på slimhinden i mundhulen. Man skal være opmærksom på, at fugtigheden i mundhulen vil få jodet til at udfældes. For at imødegå dette anvender man som regel en 1,75% jodkalium-glycerin opløsning. Ved pensling af slimhinden med denne opløsning, vil denne blive fuldstændig desinficeret. 

Indlægget Jod desinfektion blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Unoder https://www.dyrlaegevagten.dk/unoder/ Sat, 22 Oct 2016 12:51:20 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/unoder/ Uvaner eller unoder kan opstå hos heste i alle aldre. De mest almindelige erkrybbebidning   vindslugning   vævningÅrsagen til disse unoder kendes ikke med sikkerhed, men man antager, at uvanerne opstår, fordi hestene “keder sig”.Uvanerne kan opstå pludseligt og uventet, evt. i forbindelse med flytning, stald- og miljøskift.Ved krybbebidning sætter hesten fortænderne i krybbekanten, læner sig en smule tilbage […]

Indlægget Unoder blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Uvaner eller unoder kan opstå hos heste i alle aldre. De mest almindelige er

  • krybbebidning   
  • vindslugning   
  • vævning

Årsagen til disse unoder kendes ikke med sikkerhed, men man antager, at uvanerne opstår, fordi hestene “keder sig”.

Uvanerne kan opstå pludseligt og uventet, evt. i forbindelse med flytning, stald- og miljøskift.

Ved krybbebidning sætter hesten fortænderne i krybbekanten, læner sig en smule tilbage og sluger luft (se krybbebidning).

Ved vindslugning har hesten opøvet en bevægelse således, at den kan sluge luft. Undertiden kan man i forbindelse med vindslugning høre en “bøvsende” lyd.

Har disse unoder stået på i længere tid, kan man se et unormalt tandslid på tændernes forflade i overmunden, ligesom muskulaturen foran på hestens hals vil virke mere udviklet og kraftigere end på andre heste.

Vævning
Denne unode kan belaste hestens ben i særlig grad, fordi hesten hele tiden står med hovedet i en pendulerende bevægelse samtidig med, at det ene og det andet forben løftes. 

I andre situationer kan unoden også ses som en bevægelse, hvor hesten uophørligt går rundt i en eller begge retninger i boksen. Man taler her om en “boxwalker”.

Fordi hesten har denne uophørlige bevægelse, er der risiko for, der kan opstå en belastningsskade på hestens ben.

Hvad kan jeg gøre?
Ved krybbebidning og vindslugning kan man pålægge en krybbebidderrem og/eller operation. (Se krybbebidning).

Ved vævning må man tilstræbe at få staldmiljøet forbedret. Det kunne f.eks. være ved at ophænge et eller andet i boksen (en bold eller lignende), som hesten kan lege med. Herudover er eneste mulighed at lade hesten gå så meget på fold eller ridehus som overhovedet muligt.

Undertiden kan man se, at hesten pludselig kan begynde på disse unoder, hvis den flyttes til et nyt staldmiljø. Omvendt kan man også se, at hesten ophører med disse unoder, hvis den kommer tilbage til sit oprindelige staldmiljø.

Indlægget Unoder blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>