Heste førstehjælp – Dyrlægevagten https://www.dyrlaegevagten.dk Velkommen Fri, 19 Jan 2018 11:28:52 +0000 da-DK hourly 1 Forblødning https://www.dyrlaegevagten.dk/forbloedning/ Sat, 24 Dec 2016 20:05:27 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/forbloedning/ Blodmængden udgør ca. 8 % af legemsvægten. Hos fede heste lidt mindre, fordi blodmængden ikke tiltager med fedtaflejringen. Det betyder, at en hest på 500 kg indeholder ca. 40 liter blod.Hesten kan tåle at tabe ca.25% af blodmængden altså ca. 10 liter før blodtabet vil påvirke hesten. Der er en flydende grænse, men generelt kan […]

Indlægget Forblødning blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Blodmængden udgør ca. 8 % af legemsvægten. Hos fede heste lidt mindre, fordi blodmængden ikke tiltager med fedtaflejringen. Det betyder, at en hest på 500 kg indeholder ca. 40 liter blod.

Hesten kan tåle at tabe ca.25% af blodmængden altså ca. 10 liter før blodtabet vil påvirke hesten. Der er en flydende grænse, men generelt kan man regne med det.

Ved et yderlig blodtab vil hestens slimhinder begynde at blive blege og tørre. Gennem en let blålig farve vil slimhinderne efterhånden antage en porcelænshvids farve.
Benene bliver kolde og man kan se svedudbrud, undertiden kold sved. Legemstemperaturen begynder at falde, hjertet begynder at banke og pulsfrekvensen forøges efterhånden, som blodtabet bliver større.

Forblødningsdøden indledes som regel på denne måde. Herudover kan man se udvidede pupiller, kramper og åndenød. Umiddelbart før døden indtræder kan man se ufrivillig urin og gødningsafgang.

Unge heste tåler i reglen et mindre blodtab end udvoksede, og et enkelt voldsomt blodtab tåles dårligere end hvis det samme blodtab foregår langsomt (dråbevis).

Man skal også tænke på, at forblødning kan foregå til kropshulerne bug og brysthule.

Hvad kan jeg gøre?
Man angiver, at forblødningstiden ved dråbevis blødning er, 24-36 timer.

Det betyder, at mindre blødninger i reglen ikke er livstruende for hesten, hvorimod overrivning eller beskadigelse af større blodkar kan være det.

Opdager man en større blødning bør man straks forsøge at standse eller minimere blødningen. Hvis blødningen kommer fra et ben, kan man binde noget stramt omkring benet ovenfor det sted, hvor det bløder. Er det ikke muligt at standse blødningen ved at binde noget stramt omkring, så kan man i stedet eller samtidig med vride et stykke stof eller vat op i vand og placere det i sårhulen, som en kompres før man tilkalder dyrlæge.

Hvis tilstanden virkelig er livstruende, så kan man binde noget stramt om benene. Herved hjælper man med til at vitale organer som hjerte, lunger, nyrer fortsat kan få tilstrækkelig blodforsyning. 

Styrter hesten må man sørge for, at hestens hoved ligger lavere end den øvrige del af kroppen. Herved bidrager man til, at blodforsyningen til hjernen opretholdes. 

Det vil være en god idé at tildække hesten med dækken eller andet for at undgå kuldepåvirkning.

Indlægget Forblødning blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Benbrud https://www.dyrlaegevagten.dk/benbrud/ Sat, 03 Dec 2016 06:22:18 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/benbrud/ Hvis en hest har nedsat funktion af et eller flere ben, må man overveje, om hesten har “brækket benet”.Det er ikke almindeligt, at heste brækker benene. Benbrud opstår i forbindelse med trafikulykker, løb, væddeløb og stævner. Når flere heste går sammen, kan der opstå slagsmål, hvorved der også kan opstå benbrud. Endvidere kan benbrud opstå i forbindelse […]

Indlægget Benbrud blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

BenbrudHvis en hest har nedsat funktion af et eller flere ben, må man overveje, om hesten har “brækket benet”.

Det er ikke almindeligt, at heste brækker benene. 

Benbrud opstår i forbindelse med trafikulykker, løb, væddeløb og stævner. Når flere heste går sammen, kan der opstå slagsmål, hvorved der også kan opstå benbrud. Endvidere kan benbrud opstå i forbindelse med, at hesten træder ned i et hul, hvor underlaget er meget ujævnt. Kan man se, at hesten overhovedet ikke tager støtte på sit ben, må man straks tilkalde dyrlæge.

Endvidere må man erindre sig dyreværnslovens § 1 og 2 og § 13 (se dyreværnslov). Før et dyr må transporteres skal det ifølge dyreværnsloven under dyrlægebehandling. Hesten skal transporteres efter dyrlægens anvisning, og dyrlægen drager omsorg for, at hesten behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte og lidelse.

Hvad kan man gøre?
Hvis man observerer en hest, hvor man har mistanke om benbrud og/eller delvis benbrud, kan man forsøge at immobilisere det pågældende ben, indtil dyrlægen kommer til stede. Man kan anvende et stykke træ, en plasttagrende o.lign. og derefter pålægge gazebind eller andet. (se staldapoteket)

Man skal selvfølgelig sørge for, at hesten, hvis der er tale om et ulykkestilfælde, kommer væk fra den kørende trafik, så yderlig ulykke ikke sker. Herudover kan man forsøge at berolige hesten, evt. pålægge et hestedækken.

I nogle situationer kan benbrud behandles. Det vil være nødvendigt, at få hesten røntgenfotograferet for at finde ud af om behandling er mulig.

Dyreværnsloven
Ifølge dyreværnslovens § 20 skal en dyrlæge, der bliver bekendt med, at et dyr behandles uforsvarligt, anmelde forholdet til Politiet. Dette gælder dog ikke, hvis forholdet ikke er groft og i øvrigt straks rettes.

Stk. 2.

En dyrlæge, der tilser et skadekomment eller sygt dyr, skal opfordre den ansvarlige til at lade dyret aflive, hvis det ikke kan helbredes, og det vil medføre unødig lidelse at lade det leve. Aflives dyret ikke, skal dyrlægen indberette forholdet til Politiet.

Stk. 3.

Dyrlægen kan aflive dyr straks, hvis den ansvarlige nægter at efterkomme en opfordring efter stk. 2, og hvis det vil medføre unødig alvorlig lidelse for dyret.

Indlægget Benbrud blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Spiserørsforstoppelse https://www.dyrlaegevagten.dk/spiseroersforstoppelse/ Mon, 28 Nov 2016 22:15:49 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/spiseroersforstoppelse/ Spiserørsforstoppelse optræder i forbindelse med foderoptagelse. Årsagen kan skyldes at foderet indtages for hurtigt eller at foderet under optagelsen kvælder op (udvider sig) og sætter sig fast i spiserøret.Når foderemnet kiler sig fast i spiserøret, f.eks. en gulerod, udviser hesten voldsomme symptomer. Der kan høres vedvarende hoste, fordi hesten forsøger at hoste det fastkilede foder […]

Indlægget Spiserørsforstoppelse blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
scan256Spiserørsforstoppelse optræder i forbindelse med foderoptagelse. Årsagen kan skyldes at foderet indtages for hurtigt eller at foderet under optagelsen kvælder op (udvider sig) og sætter sig fast i spiserøret.
Når foderemnet kiler sig fast i spiserøret, f.eks. en gulerod, udviser hesten voldsomme symptomer. Der kan høres vedvarende hoste, fordi hesten forsøger at hoste det fastkilede foder op. Der vil altid kunne ses et voldsomt spytflåd fra begge næsebor, og i mange tilfælde vil det også “skumme” og løbe med spyt fra munden.

scan255I nogle situationer ophæves forstoppelsen hurtigt, og hesten vil umiddelbart bagefter æde sit foder normalt igen. I andre tilfælde sidder forstoppelsen fast indkilet i spiserøret og spyttet fortsætter med at løbe fra næse og mund.

Hvad kan jeg gøre? 
Har man mistanke om, at hesten har pådraget sig en spiserørsforstoppelse, må man straks rette henvendelse til en dyrlæge. I de fleste tilfælde vil dyrlægen straks gå i gang med at smertebehandle hesten, fordi spiserørs forstoppelsen giver smerte. Samtidig vil hesten blive behandlet med en medicin, som bevirker, at muskulaturen i spiserøret bliver mere slap, således at man efter et stykke tid kan forsøge at “skubbe” forstoppelsen ned i mavesækken med en næse-svælgsonde. Kan det ikke lykkes, kan man forsøge at skylle med vand gennem sonde for at få forstoppelsen opløst. Man skal under skylningen med vand sørge for, at hestens hoved er sænket, fordi der kan være risiko for at vandet løber i “den gale hals”.

Hvis behandlingen lykkes er problemet i reglen løst, og hesten kan indtage sit foder på normal måde igen.

Lykkes det ikke at få spiserørsforstoppelsen ophævet, kan man fortsætte med at smertebehandle hesten og håbe på at forstoppelsen “glider” af sig selv.

Skulle det vise sig at forstoppelsen ikke vil opløses, kan det blive nødvendigt at aflive hesten i henhold til lov om værn for dyr (se dyreværnsloven).

Har hesten tilbøjelighed til at få spiserørsforstoppelse, kan man forebygge lidelsen ved at undgå foderemner, som kvælder op. Undgå græsbriketter, hvis man ikke i forvejen har blødt dem op med vand.

Hvis hesten har tilbøjelighed til at sluge foderet i en fart, kan man nedsætte ædehastigheden ved at lægge en eller to sten, som fylder i krybben, således at hesten skal skubbe rundt med stenene for at få fat i foderet. Det kan være en god idé at sætte kraftfoderet i støb (sætte vand til kraftfoderet før fodring), således at foderet er kvældet op og dermed kan risikoen for spiserørsforstoppelse gøres mindre.

Når hesten har en fast, indkilet spiserørsforstoppelse kan der opstå mindre sår på spiserørets indvendige slimhinde. Disse sår skal afhele, og herved vil der i mange tilfælde dannes arvæv, hvorved spiserørets diameter formindskes. Det er derfor ikke ualmindeligt, at heste, som har haft spiserørsforstoppelse, er mere tilbøjelige til at få lidelsen igen.

Indlægget Spiserørsforstoppelse blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Senesår https://www.dyrlaegevagten.dk/senesaar/ Wed, 23 Nov 2016 21:58:35 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/senesaar/ Senelidelser forekommer hyppigt hos heste. De kan opstå ved at hesten kommer til skade eller ved sygdom i seneapparatet.Bøjesenerne er placeret bag på hestens for og bagpibe, mens strækkesenerne sidder foran på piberne.Mange skader opstår p.g.a. forkert indhegning. Hegnstråd er en hyppig årsag til, at sener bliver skåret eller revet over. Disse sår kan være […]

Indlægget Senesår blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

SCAN1 - 224Senelidelser forekommer hyppigt hos heste. De kan opstå ved at hesten kommer til skade eller ved sygdom i seneapparatet.
Bøjesenerne er placeret bag på hestens for og bagpibe, mens strækkesenerne sidder foran på piberne.

Mange skader opstår p.g.a. forkert indhegning. Hegnstråd er en hyppig årsag til, at sener bliver skåret eller revet over. Disse sår kan være voldsomme, og det kan i nogle situationer være nødvendigt at aflive hesten i henhold til lov om værn for dyr. Hvis senesårene kan behandles, kan et behandlingsforløb strække sig over en længere periode og kræver i reglen indlæggelse på et heste/dyrehospital.

De fleste senelidelser opstår i:

1. den overfladiske bøjesene

2. dybe bøjesene

3. gaffelbånd

4. bøjesenernes støttebånd

Ad. 1. Hvis den overfladiske bøjesene bliver hævet, får piben et “bananagtigt” udseende bag på piben. Man beskriver lidelsen, som en en klapsene.
Der kan ses et varieret halthedsbillede, hvor hesten kan være ganske lidt halt og til et billede, hvor hesten er springhalt.
I de fleste tilfælde ses lidelsen på forbenet hos galop, spring og dressur heste, mens lidelsen ses hyppigst på bagbenet hos traver, køre og arbejdsheste.

Ad. 2. Hvis der opstår sygdom i den dybe bøjesene, vil benet i reglen være mere diffust hævet og halthedsbilledet kan også her variere.

Ad. 3. Opstår der sygdom i gaffelbåndet, vil benet også i reglen være hævet og hesten kan være halt i forskellige grader.

Ad. 4.  Er der en lidelse til stede i bøjesenernes støttebånd, kan halthedsbilledet variere, hvorfor det ikke er muligt kortfattet at beskrive dette.

Generelt vil hesten i det akutte stadie vise tegn på smerte, når man berører et område, hvor senen er hævet. Trykker man på det hævede område, vil hesten udvise kraftigere smertereaktion.

HVAD KAN JEG GØRE?
Hvis hesten kommer til skade må man øjeblikkeligt tilkalde dyrlæge, som kan vurdere, hvilken behandling der er den bedste for hesten. Er der overskårne sener vil det i mange tilfælde være nødvendigt at indlægge hesten på et hestehospital, fordi en total bedøvelse i de fleste tilfælde er nødvendig. For at hjælpe hesten med det samme kan man straks nedkøle benet med rindende koldt vand.

Er hesten halt, må man tilkalde dyrlæge for at få den rigtige diagnose, og for at få den rigtige behandling. 

Senelidelser kan være vanskelige at vurdere med hensyn til lidelsernes grad, hvorfor det kan være en hjælp at få foretaget specialundersøgelse med ultralydscanning. I mange tilfælde er det ved ultalydscanning muligt at se skadens omfang, og hermed er der større sandsynlighed for at få en vurdering af, hvor lang tid det vil være nødvendigt at behandle hesten, ligesom det vil være muligt at få en vurdering af, hvor lang tid hesten skal fritages for arbejde.

Behandlingen af senelidelsen kan aftales med dyrlægen og der kan være flere forskellige behandlingsformer.  

Indlægget Senesår blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Staldapoteket https://www.dyrlaegevagten.dk/staldapoteket/ Fri, 04 Nov 2016 12:49:18 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/staldapoteket/ Hvis der opstår sygdom, eller hesten kommer til skade, er det rart at have et staldapotek ved hånden. Følgende må min. være i staldapotekt:Digitalt termometer. Normal temperatur hos hest 37,0 – 38,5 grader.Desinficerende midler.Forbindingsstoffer, herunder pladevat og animalintex som kan anvendes som koldt og vådt omslag.Bandager. Bandager kan bestå af et pladevatunderlag.Gamgee er en gaze, […]

Indlægget Staldapoteket blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

StaldapoteketHvis der opstår sygdom, eller hesten kommer til skade, er det rart at have et staldapotek ved hånden. Følgende må min. være i staldapotekt:

  1. Digitalt termometer. Normal temperatur hos hest 37,0 – 38,5 grader.
  2. Desinficerende midler.
  3. Forbindingsstoffer, herunder pladevat og animalintex som kan anvendes som koldt og vådt omslag.
  4. Bandager. Bandager kan bestå af et pladevatunderlag.
  5. Gamgee er en gaze, hvori der ligger pladevat.
    Elastisk plaster, som kan være vetrap og tensoplast, findes i forskellig bredde fra 2,5 – 10 cm.

Endvidere bør der i staldapoteket forefindes en saks og et håndklæde.

Dyrlægens tlf.nr. bør også være i staldapoteket. 

Har man folende hopper, er det nødvendigt at have fødselskæder og trækstænger. 

Indlægget Staldapoteket blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Pludselig opstået halthed https://www.dyrlaegevagten.dk/pludselig-opstaaet-halthed/ Fri, 14 Oct 2016 06:03:32 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/pludselig-opstaaet-halthed/ Førstehjælpsbehandlingen går ud på øjeblikkeligt at køle det område ned, hvor hesten er hævet. Herefter bør hesten forblive i ro. Nedkøling kan ske ved at pålægge isterninger i plastpose, herefter pålægge en isolerende forbinding med pladevat, gaze og en selvklæbende forbinding. (se staldapoteket)En anden mulighed kan være at nedkøle benet med en vandslange, der løber med […]

Indlægget Pludselig opstået halthed blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

SCAN1 - 123Førstehjælpsbehandlingen går ud på øjeblikkeligt at køle det område ned, hvor hesten er hævet. Herefter bør hesten forblive i ro. Nedkøling kan ske ved at pålægge isterninger i plastpose, herefter pålægge en isolerende forbinding med pladevat, gaze og en selvklæbende forbinding. (se staldapoteket)

En anden mulighed kan være at nedkøle benet med en vandslange, der løber med koldt vand. Nedkølingen må gerne vare adskillige timer. 

Tilkald dyrlæge.

Indlægget Pludselig opstået halthed blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Kodeledsforvridning https://www.dyrlaegevagten.dk/kodeledsforvridning/ Thu, 13 Oct 2016 05:57:42 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/kodeledsforvridning/ Ved en forvridning forstår man, at knoglerne i et led kommer ud af sit naturlige leje. Derfor er betegnelsen forvridning i de fleste tilfælde ikke det korrekte udtryk, fordi det ikke er almindeligt, at der sker et ledskred hos heste. Derimod er det almindeligt, at heste kan få en forstuvning. Alligevel bruger man betegnelsen forvridning, […]

Indlægget Kodeledsforvridning blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

SCAN1 - 123Ved en forvridning forstår man, at knoglerne i et led kommer ud af sit naturlige leje. Derfor er betegnelsen forvridning i de fleste tilfælde ikke det korrekte udtryk, fordi det ikke er almindeligt, at der sker et ledskred hos heste. Derimod er det almindeligt, at heste kan få en forstuvning. Alligevel bruger man betegnelsen forvridning, selvom det faktisk er en forstuvning. 

Ved en forvridning/forstuvning forstår man en overstrækning eller en drejning eller et træk af et led, hvorved ledfladerne i et kort øjeblik forlader deres naturlige stilling. Forvridninger opstår, når leddet udsættes for en uheldig belastning, som man kender det, når hesten “træder forkert”, f.eks. træder ned i et hul. Denne uheldige bevægelse medfører, at ledkapslen, som omgiver leddet, bliver “løsere” end normalt. Samtidig kan der komme mindre rifter inde i ledkapslen, hvorved blod kan trænge ind i leddet.  Leddet hæver, svulmer op og der opstår ømhed og smerte, hvilket kan ses på hesten, fordi den bliver halt.

Forvridninger kan udløse forskellige grader af halthed. Under en ganske let forvridning viser hesten svage tegn på ømhed, hvorimod en svær forvridning kan medføre, at hesten bliver springhalt, hvilket betyder, at den ikke tager støtte på benet. 

HVAD KAN JEG GØRE?
Opstår der pludselig halthed kan det være et tegn på en kodeledsforvridning.

Man skal tilkalde dyrlæge for at få den rigtige diagnose og behandling.

Hvis leddet hæver, skal man straks køle området med isposer, rindende koldt vand, kølebandager o.l. og hesten stilles i ro.

Hesten bør ikke provokeres til at gå i de tilfælde, hvor den viser kraftige tegn på halthed. 

Det kan være nødvendigt at røntgenfotografere leddet for at udelukke knoglebrud.
Det kan være vanskeligt at udtale sig om, hvornår hesten bliver haltfri efter en forvridning. 
Hvis hesten er halt ud over tre uger, bør den gennemgå en udvidet undersøgelse, hvor man ud over røntgen, scanning også kan foretage en “kikkert” undersøgelse af leddet. Disse undersøgelser vil i mange tilfælde kunne give en vurdering af, hvor lang en sygdomsperiode hesten vil få.

Indlægget Kodeledsforvridning blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Forædning https://www.dyrlaegevagten.dk/foraedning/ Fri, 16 Sep 2016 19:05:54 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/foraedning/ Betegnelsen forædning bruges i de tilfælde, hvor hesten har indtaget foder i en mængde, som den ikke er vant til, f.eks. forædning i kraftfoder, hvilket kan ske, hvis hesten har været løs i stalden og har haft fri adgang til at æde kraftfoder.Forædning kan også ses i forbindelse med foderemner, f.eks. græsbriketter og roepiller, som […]

Indlægget Forædning blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Betegnelsen forædning bruges i de tilfælde, hvor hesten har indtaget foder i en mængde, som den ikke er vant til, f.eks. forædning i kraftfoder, hvilket kan ske, hvis hesten har været løs i stalden og har haft fri adgang til at æde kraftfoder.
Forædning kan også ses i forbindelse med foderemner, f.eks. græsbriketter og roepiller, som kvæller op, når foderet kommer i kontakt med spyttet.

Hesten kan også foræde eller forsluge sig i forbindelse med indtagelse af frisk græs, fordi hestens mavetarmsystem ikke på det tidspunkt er vant til græs.
Forædning kan medføre, at hesten får en overfyldt mavesæk, som i de værtse tilfælde kan medføre, at mavesækken sprænges og hesten dør, som følge af bughindebetændelse.

Andre følgelidelser kan være forfangenhed (se forfangenhed) og mavetarmforstyrrelser, som f.eks. diarré, fordi tarmens bakterieflora ikke er indstillet på den pludselige forøgede fodermængde.

I forbindelse med forædning kan man se tegn på kolik, fordi den øgede mængde foder kan give en forøget gæring og dermed en større luftproduktion i tarmen. Herved udspiles tarmen, og der kan komme smerte fra bughulen, hvilket ses ved, at hesten bliver urolig – viser tegn på kolik.

HVAD KAN JEG GØRE?
Hvis man opdager, at hesten har indtaget en større fodermængde end sædvanligt, skal man straks rette henvendelse til en dyrlæge.
Det er i de fleste tilfælde ikke muligt at få forædningen ophævet ved at tømme mavesækken med en sonde gennem spiserøret. Årsagen hertil er, at mavesækken er ret lille, og derfor hurtigt tømmer sig ud i tarmsystemet.
Behandlingen vil derfor rette sig mod, at hesten undgår at få følgelidelser, som følge af forædningen.

Indlægget Forædning blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Sår https://www.dyrlaegevagten.dk/saar/ Mon, 22 Aug 2016 00:44:58 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/saar/ Sår kan inddeles i 1. Overfladiske hudafskrabninger, 2. Sår, hvor huden er gennemskåret,Overfladiske hudafskrabninger kan behandles med desinficerende midler og pålægges bandage. (se staldapoteket)Sår, hvor huden er gennemskåret, skal syes, fordi sår, som er syet, altid heler hurtigere end sår, som er ubehandlede. Man kan undertiden vente med at sy såret, hvis det er inficeret med jord […]

Indlægget Sår blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

SCAN1 - 390Sår kan inddeles i 

1. Overfladiske hudafskrabninger, 

2. Sår, hvor huden er gennemskåret,

Overfladiske hudafskrabninger kan behandles med desinficerende midler og pålægges bandage. (se staldapoteket)
Sår, hvor huden er gennemskåret, skal syes, fordi sår, som er syet, altid heler hurtigere end sår, som er ubehandlede. Man kan undertiden vente med at sy såret, hvis det er inficeret med jord eller andet. 

Blødning

1.  Arterie

2.  Vene

Livstruende blødninger. Forsøg at afgøre om der er tale om en arterieblødning eller en veneblødning. Ved arterieblødning ses en “pumpende” blodstråle. Denne blødning kan være alvorlig, hvorfor man må forsøge at standse blødningen med, hvad man har ved hånden. Livrem, sejlgarn, tørklæde, noget, der kan stramme. Herefter kan man pålægge en kompresforbinding og tilkalde dyrlæge.

Veneblødning er som regel ikke livstruende. Tag det helt roligt. Undgå at gøre såret værre. Pålæg evt. steril forbinding, evt. våd kompres. Tilkald dyrlægen.

 

 

Indlægget Sår blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>
Indtrådt søm https://www.dyrlaegevagten.dk/indtraadt-soem/ Wed, 03 Aug 2016 22:57:49 +0000 https://www.dyrlaegevagten.dk/indtraadt-soem/ Når hesten træder en spids genstand op i hovens underflade, betegnes dette som “indtrådt søm”.Det spidse fremmedlegeme, f.eks. et søm,træsplinter kan trænge igennem sålens overflade på et hvilket som helst sted. I reglen vil fremmedlegemet bevirke, at der opstår infektion i hoven, hvorfor hesten begynder at halte.Hvad kan jeg gøre?Hvis man har mistanke om, at […]

Indlægget Indtrådt søm blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>

Efterse hoven for fremmedlegemerNår hesten træder en spids genstand op i hovens underflade, betegnes dette som “indtrådt søm”.

Det spidse fremmedlegeme, f.eks. et søm,træsplinter kan trænge igennem sålens overflade på et hvilket som helst sted. I reglen vil fremmedlegemet bevirke, at der opstår infektion i hoven, hvorfor hesten begynder at halte.

Hvad kan jeg gøre?
Hvis man har mistanke om, at en hest har en begyndende halthed, bør man straks undersøge hoven og tilkalde dyrlæge. Endvidere bør man regelmæssigt rense hovens såleflade for at sikre sig, at der ikke er indtrængende fremmedlegemer i sålen.

Opdager man ved denne rengøring, at der sidder et fremmedlegeme i hoven, kan man enten vælge at trække det ud med det samme eller lade dyrlægen gøre det. 
Vælger man selv at fjerne fremmedlegemet i hoven, bør man  iagttage i hvilken retning, fremmedlegemet har siddet, således at man udførligt kan forklare dyrlægen, hvor og i hvilken retning, fremmedlegemet har været trådt ind i hoven.

Endvidere vil det være en god idé at pålægge en desinficerende og sugende forbinding på hoven.

Opdager man ikke det “indtrådte søm”, vil der i løbet af nogle dage opstå en infektion i hoven, hvorfor hesten vil blive tiltagende halt.

Når der har været et indtrængende fremmedlegeme i hoven, er der risiko for stivkrampe. Hesten bør derfor have en forebyggende behandling mod stivkrampe med stivkrampeserum eller vaccine. (se vaccination)

 

Indlægget Indtrådt søm blev vist første gang den Dyrlægevagten.

]]>