Neglebidning

Neglebidning og afbidning af en eller flere tæer kan være et problem hos fugle. Fuglen foretager selv beskadigelsen. I nogle tilfælde mister fuglen appetitten og som følge deraf, kan der forekomme et betydeligt vægttab.

Der kan være flere årsager til problemet. Nogen eksakt forklaring findes ikke.
Man har erfaret, at nervøsitet, som følge af stress, har kunnet udløse den ændrede adfærd. Dette kan ses i forbindelse med dominans, hvor en fugl, vil dominere. Ligeledes vil pladsmangel i bur eller voliére kunne bidrage til at neglebidning begynder.

Foder af dårlig kvalitet, hormonforstyrrelse kan også være årsag til problemet.
Bakterier og svampe i huden vil også være en mulighed for at neglebidning begynder.

Ofte oplyser ejeren, at der er fundet parasitter i fjerene. Denne iagttagelse er sjældent årsag til problemet.

HVAD KAN JEG GØRE?
Man kan prøve at give en lille skærm omkring halsen. Skærmen vendes omvendt, så fuglen ikke har mulighed for at beskadige sig selv. Det kan være nødvendigt at indlægge fuglen på et dyrehospital, fordi mange ejere ikke finder ”krave løsningen”, som værende den rigtige løsning, og derfor fjerner skærmen. Mange fugle kan i begyndelsen ikke lide skærmen, men efter nogle døgn, har de i reglen vænnet sig til den. Man skal naturligvis være sikker på, at fuglen kan indtage foder og vand.
Man lader skærmen være på fuglen indtil den "har glemt" unoden, og neglen er ved at vokse frem.

Herudover må man sikre sig, at foderet er af god kvalitet og indeholder den rigtige mængde af protein, calcium og energi.
Underholdning i form af samtale og anden form for opmærksomhed, kan også bidrage til at neglebidningen hører op. Hvis fuglen er tam, kan flyvning uden for buret anbefales.

Flytning til et andet bur, måske med et større areal, bør overvejes. Tildækning af buret, når skumringen begynder, samt afdækning af buret ved solopgang, kan også hjælpe på problemet.
Det er ikke sikkert disse tiltag hjælper; men det bør forsøges før en egentlig medicinsk behandling påbegyndes.