|
||||||||||
|
Newcastle diseaseDenne sygdom kan optræde hos fjerkræ og betegnes også som fjerkræpest. Sygdommen blev første gang opdaget i Danmark i 1955. Sygdommen, som er en ondartet fjerkræsygdom, skyldes virus, som angriber høns, kalkuner, og fasaner, der er modtagelige, hvorimod duer, gæs og ænder synes mere modstandsdygtige. Det kan ikke dog ikke udelukkes, at disse arter også kan inficeres. Smitte: Virus smitter i særlig grad ved kontakt mellem dyrene. Det skyldes at virus udskilles med gødningen samt med spyt fra mundhulen. Smitte gennem luften kan også finde sted, fordi virus kan spredes på indtørrede foderpartikler, indtørret gødning, som hvirvles op i luften. Derfor ser man i reglen stor dødelighed i besætninger, hvor virus er til stede. Virus kan også overføres med æg, fordi angrebne høns kan udskille virus i den akutte sygdomsfase. Inkubationstiden kan variere, men ligger sandsynligvis mellem 2-15 dage. Når sygdommen optræder, får dyrene gul-grønlig diarré, og hos voksne dyr ser man kam og hagelapper blive mørkfarvet. Undertiden ser man vejrtrækningsproblemer, hoste og snappen efter vejret, som samtidig giver anledning til mærkelige lyde. Hos nogle dyr kan optræde tegn på lammelse. Det kan være vanskeligt, på grundlag af symptomer, at afgøre om sygdommen er til stede, fordi der er mange andre sygdomme, som viser sig med lignende sygdomstegn. Derfor er det altid nødvendigt enten at påvise virus eller udtage blodprøver, hvor man påviser antistoffer mod sygdommen. Hvad kan jeg gøre? I bekæmpelsen af sygdommen er det fødevaredirektoratet, som bestemmer, hvordan dette skal foregå, herunder nedslagning af sygdomsramte besætninger. |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||