Dyrlægens svar:
Problemet er, at nogle lægemidler ikke er tilstrækkeligt undersøgt for, hvornår lægemidlet er ude af hesten efter behandling. ALTSÅ, - når hesten er blevet behandlet med artrizin.
Nu tænker du nok, hvad kommer det hesten ved. Deri har du ganske ret, men den danske lovgivning er skruet sådan sammen, at dyrlægerne ikke må ordinere medicin, hvor der ikke er tilstrækkelig dokumentation for hvor lang tid det tager for hesten at få lægemidlet ud af kroppen igen, - fordi hesten fortsat betragtes som et dyr, som kan anvendes til konsum. Det er det faktiske problem.
I øjeblikket arbejdes der ihærdigt på at få reglerne lavet om, således at heste nødvendigvis ikke skal betragtes som dyr, der kan slagtes; men i stedet betragte hestene som hobbydyr. Hvis dette gennemføres kan det omtalte lægemiddel godt udleveres.
Der findes andre lægemidler, som kan lindre. Dette kan I selvfølgelig tale med jeres dyrlæge om.