|
||||||||||
|
ABC i rigtig pleje - amazonpapegøjerAmazonpapegøjen er en kraftig fugl med forholdsvis korte vinger og med en kort afrundet hale. Vokshuden, som sidder ved basis af næbbet, er sammen med en ring omkring øjet som regel nøgen. Amazonpapegøjerne er som andre papegøjer selskabelig anlagt, og kan være meget støjende i deres adfærd. De er lærenemme og kan have temperament. Der findes 26 arter, som lever udbredt i Mexico over Mellem-Amerika til Syd-Amerika. De optræder talrigst i skovene langs Amazonfloden. BURINDRETNING Inde i buret anbringer man pinde,grene, (gerne fra naturen) som fuglen kan gribe omkring. Grenene må gerne være af forskellig tykkelse, og så tykke, at fuglen ikke kan gribe hele vejen rundt. Herved vil fuglen sætte kløerne i grenen og derved få et naturligt slid af kløerne. I bunden af buret kan man lægge sandpapir, grus og kalkskaller. Der skal være trug til frisk drikkevand. Voliere. Det er vigtigt, der ikke er træk. Hvis volieren er indrettet rigtigt med beklædning af vindtæt materiale på tre sider, kan amazonpapegøjerne være ude hele året. Det er dog vigtigt de kan opholde sig i et frostfrit rum. Der behøver ikke at være mere end et par graders varme . I volieren kan man sætte mindre træer, gerne op til et par meters højde, fordi fuglene godt kan lide at sidde højt. Fjerdragten vil ofte fremtræde pænere, når fuglene er i voliere, end når fuglene er i et mindre bur. FODRING RENGØRING Mindst en gang om ugen, må man udskifte bundlaget i buret. Det kan være praktisk, at burets bund er indrettet som en skuffe, fordi man derved hurtigt og let kan udskifte bundlaget. AKTIVERING De kan gøres tamme, således at man kan tage dem ud af buret og give dem en flyvetur. Man skal huske at lukke vinduer og døre, fordi de er gode flyvere. Endvidere skal man sørge for at fjerne det, som kan være farligt for fuglene. Husk buret må ikke stå i direkte sollys bag en rude, fordi temperaturen kan blive så høj, at fuglene dør! |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||