Find lokal dyrlæge

  Skriv dit postnr.

    

Få Nyhedsbrev

Skriv din email:
Indtast koden:



 
Bedøvelse


BedøvelseKirurgi er uløseligt forbundet med en eller anden form for bedøvelse (anæstesi), men også i forbindelse med mange undersøgelser og behandlinger kan det være nødvendigt at give patienten en form for beroligelse eller bedøvelse.

Hvilken dyrlægen vælger i den aktuelle situation er afhængig af flere faktorer:

Indgrebets art og varighed, partientens størrelse, alder, ernæringstilstand, psykiske og fysiske tilstand.

Ved fjernelse af små vorter og suturering af mindre sår kan man som regel nøjes med at lokalbedøve det område, der skal behandles. Den lokale bedøvelse kan evt. suppleres med en beroligende indsprøjtning.

Langt de fleste større indgreb kræver dog, at patienten totalbedøves.

Til frembringelse af universel anæstesi kan flere metoder og stoffer med vidt forskellige virkning benyttes.

Enhver bedøvelse er forbundet med risiko, om end denne risiko med moderne bedøvelsesmidler er meget lille. For at nedsætte risikoen til et absolut minimum er der enkelte forholdsregler man skal iagttage. Patienten fastes i 12 - 24 timer. Før bedøvelsen gennemføres en klinisk undersøgelse af patienten, specielt undersøges kredsløb, hjerte og lunger.

Ved én type bedøvelse gives bedøvelsesmidlet i form af indspørøjtning i muskulaturen eller direkte i en blodåre. Ved denne form er der også mulighed for at give patienten et stof, der ophæver opdøvelsen.

Den bedøvelsesform, der anvendes i langt de fleste tifælde, er en type, hvor man kombinerer flere metoder med hinanden: ½ - 1 time før den egentlige bedøvelse får patienten en beroligende indsprøjtning.

Bedøvelsen indledes med en indsprøjtning af sovemidlet i en blodåre. Når patienten efter nogle sekunder er faldet i søvn indføres en sonde med en oppustelig manchet i luftrøret.

Herefter kobles patienten til et bedøvelsesapparat, hvor bedøvelsesmidlerne og ilt via et slangesystem føres til lungerne.

Efter bedøvelsen er det vigtigt at patienten får den fornødne fred og ro til bedøvelsen er ude af kroppen. Op til et døgn kan patienten være påvirket af bedøvelsen. Symptomerne kan være træthed, svimmelhed og kulderystelse.


Send artikel Print

 

 

Hos dyrlægen

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»



Informationer på Dyrlægevagten, erstatter ikke dyrlægekonsultation/diagnostisering eller anden form for professionel medicinsk behandling. Artiklerne er ikke et alternativ til at opsøge en dyrlæge eller diagnose for medicinsk behandling.

Muligheder for sponsorer og annoncører hos Dyrlægevagten