Den syge fugl

Det kan være vanskeligt at afgøre, om en fugl er syg. Alligevel har de fleste ejere på fornemmelsen, at der er noget galt. F.eks. hvis en fugl er den sidste til at komme hen til foderskålen, og hvis fuglen er den første, der flyver op igen for måske at hvile sig på pinden.

Ofte vil dette give ejeren et førstehåndsindtryk om, at der er noget galt med fuglen. 

Hvis fuglen er angrebet af sygdom, bliver den sløv og langsom i sine bevægelser. Den reagerer ofte kun på høje lyde og virker, som om den er blevet mere tam. Den syge fugl sætter sig til at sove med oppustede fjer, tungt, stødende åndedræt og matte, halvlukkede øjne. 

Ofte vil den syge fugl kun sidde hvilende med begge ben på pinden. Endvidere vil fuglen ofte sætte hovedet ind under vingen og vil blive mere oppustet, få pjuskede fjer, lukke øjnene og ofte sidde med et let åbent næb. Åndedrættet er blevet mere besværet, og fuglen vil ofte lade sig fange uden at gøre modstand.

I almindelighed kan må gå ud fra, at større arter er mere modstandsdygtige mod sygdomsangreb end små arter. Ligeledes er frøædende fugle normalt mere modstandsdygtige end insekt- og frugtædere. Alder og kondition har naturligvis også betydning. Ganske unge fugle og fugle, der gennemgår fældning, er f.eks. mere udsatte for at få sygdom end fugle, der er i god kondition.