Sitemap Partnere


Find lokal dyrlæge

  Skriv dit postnr.

    

Få Nyhedsbrev

Skriv din email:
Indtast koden:


 

Hårboller

Denne artikel:


Hårboller kan ses hos chinchilla og består af hår fra pelsen, som chinchillaen får ned i mavesækken, når den æder sin egen pels. Hårene sammenfiltres til en hård masse i mavesækken til det, som man kalder hårboller.
Chinchilla, som har hårboller, får nedsat eller ophørt appetit. Der kan opstå fordøjelsesforstyrrelser, som bl.a. kan vise sig ved, at dyret får diarré.
Hårboller kan også forårsage nedsat tilvækst og utrivelighed, uden at chinchillaen viser tydelige sygdomstegn i øvrigt.
Det er dog ikke ualmindeligt, at finde mindre mængder af håransamlinger i mavesækken hos chinchilla. Så længe dyret ikke er generet af det, betyder det mindre.

HVAD KAN JEG GØRE?
Hvis chinchillaen viser tegn på manglende appetit, utrivelighed, diarré, så må man undersøge, om det kan være hårboller, som er årsag til problemet.
Man kan forsigtigt føle på mavesækken ved at trykke fingrene sammen bag ribbenene. Hvis man føler en fast klump i bughulen, så kunne det være en hårbolle.
Hvis man vil sikre sig en korrekt diagnose kan en røntgen kontrast undersøgelse være nødvendig.
Man kan forsøge behandling med paraffinolie. Som regel er paraffinolie ikke effektivt. Selvom man forsøger at massere hårbollen gennem bugvæggen, samtidig med indgift af olie, så får man sjældent opløst hårbollen.
Man kan forsøge med kattemalt (læs kattemalt i butikken), som er en pasta, hvori der findes stoffer, som kan opløse hårboller. Man indgiver ½ cm kattemalt 3 -4 gange daglig.
Endelig kan man tilbyde frisk ananas, som også indeholder stoffer, som kan opløse hårboller.
Det kan blive nødvendigt at fjerne hårbollen fra mavesækken ved operation, hvis anden behandling ikke har løst problemet.

 

Chinchilla

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

»

 


Nellerødvej 29
DK-3200 Helsinge

Bemærk
Informationer på Dyrlægevagten, erstatter ikke dyrlægekonsultation/diagnostisering eller anden form for professionel medicinsk behandling. Artiklerne er ikke et alternativ til at opsøge en dyrlæge eller diagnose for medicinsk behandling.

 

 

 

 


Annoncering
Muligheder for sponsorer og annoncører hos Dyrlægevagten