Svømmerhvalpe

Årsagen til svømmerhvalpe - "svømmere" - er ikke kendt. Nogen arvelighed kan ikke udelukkes, fordi erfaringen viser, at lidelsen optræder hyppigere i nogle racer og i nogle hundefamilier.
En svømmer ser hjælpeløs ud, ligger på brystet med benene ud til siden og bevæger sig næsten ikke. Man kan dog se, at forbenenes bevægelser er i stand til at flytte den i en mindre cirkulerende bevægelse. Bagbenene bevæger sig næsten ikke.
Lidelsen viser sig som regel i løbet af de første to uger efter fødsel. En enkelt hvalp eller flere i kuldet, kan vise tegn på at være svømmer.
Hvalpen bliver flad på brystet og ligger med en krum ryg. Det er karakteristisk, at hvalpen vedbliver med at ligge på brystet. Senere opstår der trykskader på indre organer i brysthulen, hvilket kan medføre, at hvalpen dør eller om nødvendigt må aflives.
Mange opdrættere kender lidelsen og er i stand til at udpege en svømmer på et tidligt tidspunkt efter fødslen, fordi svømmerhvalpen ikke er så aktiv, som de øvrige hvalpe i kuldet.
Senere kan disse hvalpe ikke klare sig i kuldet, som følge af, at øvrige hvalpe skubber svømmerne væk.
Fejlernæring af tæven i drægtigheden og glat underlag, hvor hvalpen glider, har ikke kunnet dokumentere nogen betydning for, at lidelsen opstår.

Hvad kan jeg gøre?
Nogle hvalpe kan klare sig og vil efter nogen tid komme "på benene" igen. Andre kan ejeren hjælpe ved at holde hvalpen, så den kan die. Man kan få hvalpen til at ligge på siden, hvorved trykket på brystbenet og dermed på brystorganer mindskes.
Skridsikkert underlag i fødekassen, evt. en mindre forbinding, hvor benene holdes sammen, kan anbefales. Senere kan hvalpen trænes ved at gå med den i en sele, hvor bugen løftes.
Mange svømmere bliver normale, selvom det kan se håbløst ud i begyndelsen.
Noget fladere brystben på hvalpe, som overlever, er ikke ualmindeligt.