|
|
Parring
|
|
|
|
|
 |
Chinchilla hunnen bliver kønsmoden i 4 - 8 måneders alderen og har brunst fra november til maj. Indgangen til skeden er dækket af en membran, som forsvinder i forbindelse med brunst og fødsel. Efter brunst og evt. fødsel gendannes denne tynde membran i løbet af få døgn. Man kan se hunnen er i brunst, når skedeåbningen er åben og er mere rødlig end normalt. Når parringen har fundet sted dannes en prop i hunnens skede. Denne prop, kan være op til 2-3 cm. lang og har som regel et hvidligt, slimet udseende. Proppen består af sæd og slim og bliver siddende i skeden i nogle timer for at hindre sæden i at flyde ud af skeden. Når proppen er afstødt får den efterhånden et gulligt skær og tørrer ind. Finder man denne prop i buret, er det et tegn på, at parring har fundet sted. Hunnen er drægtig i ca.111 dage og ungerne er veludviklede med pels, åbne øjne og tænder. Det betyder, at ungerne kan optage føde kort tid efter fødslen. Kuldstørrelsen er 1 - 6, som regel fødes 2 unger. De nyfødte unger har en vægt fra 30 - 60 gram. Hunnen har 6 dievorter. Ungerne kan fravænnes, når de er 6 - 8 uger gamle.
|
|
|
|
|